Fuglen fløj højest

Fik hul på bylden: Pludselig væltede det ind med mål i det sidste kvarter

Fuld fart fremad. Foto: Søren Møller
Fuld fart fremad. Foto: Søren Møller

Det blev en af de dage, hvor fuglen sang, og stenen røg hårdt til jorden, da Fuglsanggårdsskolen vandt fortjent over Stengårdsskolen med 3-1. De to hold stod godt til hinanden, og vi fik flot fodboldspil at se.

Se kampfakta her.

Stensikker sejr: Vi er gode på kontra

Bedst fra land
Hjemmeholdet lagde bedst ud og pressede udeholdet. Fuglsanggård havde deres første chance allerede i andet minut. Det var et farlig gennembrud af Oscar Føns, men chancen blev dog misbrugt. Minuttet efter havde Stengårdsskolens Samin Gihase et kontraløb, hvor han var tæt ved at bringe udeholdet foran.

Herefter begyndte Fulgsanggård at dominere og iøjnefaldende var deres anfører Lucas Brostrøm, Oscar Føns og Marcus Svendsen. Specielt Marcus skulle vi få mere at se til. Hjemmeholdet pressede halvlegen ud og det havde ikke været ufortjent, hvis de havde ført ved pausen.

Stengårds målmand Dennis havde mange flotte redninger. Foto: Søren Møller
Stengårds målmand Dennis havde mange flotte redninger. Foto: Søren Møller

Stengårdsskolen havde en ny spiller på deres hold, som er kommet til skolen og går i en modtagerklasse. Franque Thihi kommer fra Congo i Afrika og er med i et indslusningsprojekt. Franque har ikke rigtigt spillet fodbold før, men gjorde det meget fint.

- Jeg har været i Danmark i syv måneder nu, fortalte Franque.

- Jeg vil gerne starte i en klub og gerne i den klub, hvor mine klassekammerater går, lød det fra ham. Franque spillede en fin kamp og vandt fairplayhåndklædet.

Vi skulle helt hen til det 44. minut, før der kom gang i målscoringen. Det var så før omtalte Marcus, der under stor jubel bragte sit hold foran. Nu skulle Stengårdsskolen angribe for at få udlignet. Dette betød dog blot, at der blev mere plads til blandt andet Marcus oppe foran hos Fulgsanggårdsskolen.

Fokus på bolden. Foto: Søren Møller
Fokus på bolden. Foto: Søren Møller

Afgjort i første minut
Spændende afslutning
Men når man angriber, åbner det jo nogle gange i eget forsvar. Det skete netop således, at Marcus kunne bringe hjemmeholdet foran med 2-0 efter 54 minutters spil.

Jubel efter scoringen til 2-0. Foto: Søren Møller
Jubel efter scoringen til 2-0. Foto: Søren Møller

Stengårdsskolen nægtede at give op. To minutter efter at de var kommet bagud 2-0, så lagde Emir Aykut et frispark lige ind i panden på Alexander Enevoldsen, og nu stod det 2-1.

Dette skulle jo nu udnyttes, og Stengårdsskolen pressede på. Men som det igen og igen sker, så åbner det bagude. Fulgsanggårdsskolen Gustav Møgelhøj tog en fornem dribletur, og til sidst blev han nedlagt i feltet og korrekt dømt straffespark. På dette scorede anfører Lucas Brostrøm sikket, her i det sidste minut og sejren var sikret.

Dette gik Stengårdsskolen anfører Raj Khadka så meget på, at han i to omgange fik talt sig til først gul og siden rødt kort. Ærgerligt at en god kamp skulle ende med en uanstændig optræden af en anfører.

Bamser til Fulgsanggårdsskolens Markus Svendsen og Stengårdsskolen dygtige målmand Dennis Faaborg. Fairplay til Franque fra Stengårdsskolen.