Hattrick-helt: Så frustrerende når det ikke lykkedes

Tre mål: Nicolas stiller høje krav til sig selv på banen - han ville lave fjerde kasse

Gildbjerg med Nicolas forrest går til pause. Foto: Poul Gregersen
Gildbjerg med Nicolas forrest går til pause. Foto: Poul Gregersen

De fleste er tilfredse med at lave et hattrick. Men ikke Nicolas. Han vil mere. Score næste mål. Han har bare øje for mere. Stiller sig ikke tilfreds. Sådan var det, da han og Gildbjergskolen mødte Nordstjerneskolen i Helsinge Idrætspark. Fedt at se.

Gang i de indirekte frispark
Kampen begyndte lige. Indenfor de første fem-seks minutter havde Nordstjerneskolen to direkte frispark. Det ene lige uden for feltet, det andet midt på modstanderens banehalvdel. Også Gilbjersgkolen havde en stor chance, hvor bolden passerede parallelt med mållinjen forbi målmanden.

Se kampfakta her

Lidt efter lidt fik Gildbjerg presset Nordsjerneskolen tilbage på egen banehalvdel ved hjælp af flot kombinationspil og løben for hinanden. Men det var nu ikke dette flotte spil, der gav det første mål. Næsten helt oppe fra midtercirklen sparkede Magnus Kjøller en hårdt høj bold mod mål. Og sandelig om ikke den snød den ellers gode målmand Silas Raun i Helsingemålet. 1-0 til gæsterne.

Hjørnespark til Nordstjernen (i rød). Foto: Poul Gregersen
Hjørnespark til Nordstjernen (i rød). Foto: Poul Gregersen

Noget af en overraskelse for de fleste.

Ingen kongelig etikette

Endnu et mål
Der var ikke gået mere end et minut, før bolden igen lå i Helsinge-målet:

- Oskar Topp lagde bolden af, og så gav jeg den en højre inderside i det lange hjørne, fortalte Nicolas Willumsen om dette mål efter kampen.

2-0 til Gilbjergskolen.

Det er et homogent hold, Gilbjergskolen har i år. Alle spiller på hold i Gilleleje med undtagelse af de to målscorere - Magnus Kjøller spiller i Helsingør og Nicolas Willumsen i Lyngby. 11 af dem er årgang 2001, og de sidste fire er fra årgang 2002.

Holdets styrmand er anfører Tobias Madvig, der har den ene gode frispilning efter den anden. Også samarbejdet mellem Oskar Topp og Nicolas Willumsen fungerer godt.

Den yngste var den bedste

Oscar helt fremme
- Vi spiller med Oskar Topp helt fremme, og jeg er en falsk nier, der ligger lige bag ved, fortalte Nicolas Willumsen efter kampen

- Strategien lægges af vores træner Allan 'Mourinho' Christensen.

Oskar Topp havde selv en stor chance lidt over et kvarter inde i kampen. Frispilningen kom fra Willumsen fra midten mod venstre. 20 minutter inde i kampen kom Willumsens andet mål:

- Jeg modtager bolden midt foran mål langt oppe på banen, hvorefter jeg tager en dribletur mod venstre, snører fire mand og med venstre ben sender jeg bolden i mål, fortalte Nicolas Willumsen, der samtidig kunne fortælle, hvad vi også kunne se: Han skyder godt med begge ben.

Lundtofte lå på lur

Nicolas' andet mål - scoret med venstre. Foto: Poul Gregersen
Nicolas' andet mål - scoret med venstre. Foto: Poul Gregersen

Oppe mod overmagten
3-0, hvilket også var stillingen ved pausen. Nordstjerne-holdet havde god vilje og kampånd, men kom ikke rigtigt til nogen chancer. De var oppe mod overmagten.

Andet halvleg var et par minutter gammel, da Nordstjerneskolen fik et frispark helt oppe ved Gilbjergs straffesparkfelt. Chancen blev ikke omsat i mål. Det blev Nicolas Willumsens til gengæld. I det 37. minut øgede han til 4-0 til Gilbjergskolen, og hans ægte hattrick var i hus.

Kaptajnen legede træner

- Jeg kunne se det tomme rum ude på venstre fløj og signalerede til Kjøller, at han skulle spille bolden langs kanten udenom deres back. Kjøller spillede bolden, jeg fik den og trak ind i banen, og med højre ben sparkede jeg en høj bold op i nettaget over målmanden, huskede Nicolas Willumsen efter kampen.

Prøvede igen senere
Willumsen forsøgte igen senere, men nu fra højre side. Bolden gik lige forbi målmand og mål ved det lange hjørne.

- Jeg bliver så frustreret, når det ikke lykkedes, sukkede Nicolas efter kampen.

Ude med meget ungt hold

Nicolas Willumsen er frustreret over ikke at have scoret. Foto: Poul Gregersen
Nicolas Willumsen er frustreret over ikke at have scoret. Foto: Poul Gregersen

Denne frustration gav sig udslag i, at han gemte sit hoved i trøjen, der blev trukket op.

Gildbjergskolen vandt således 4-0. Med tre af målene sat ind af Nicolas Willumsen.

Vendte kampen efter pausen

Som tidligere nævnt er holdet fra Gilbjergskolen et godt homogent hold. De øvrige spillere på holdet kunne også været nævnt her. Det er et hold med tryk på hold. Jeg tror vi kommer til at høre mere fra dem.