Humlebierne flyver fortsat

Intenst opgør: 'Goalgetter' og medspillerne er videre i Skolefodbold efter snæver sejr

'Humlebierne' fra Humlebæk Skole gæstede Nordsjællands Grundskole og Gymnasiums piger. Det blev til en spændende og tæt kamp. Foto: Søren Møller
'Humlebierne' fra Humlebæk Skole gæstede Nordsjællands Grundskole og Gymnasiums piger. Det blev til en spændende og tæt kamp. Foto: Søren Møller

Pigerne fra Nordsjællands Grundskole og Gymnasium skulle i dette opgør have besøg af pigerne fra Humlebæk Skole.

Værterne havde automatisk vundet deres første kamp, da modstanderne enten havde aflyst eller ikke var dukket op. I anden runde mødte de pigerne fra Hørsholm Skole, som de vandt 6-5 over, da kampen måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence. Gæsterne havde med en sikker sejr på 11-0 slået pigerne fra Gilbjergskolen ud i deres første kamp. Deres anden kamp blev mere jævnbyrdig. Der mødte de pigerne fra Tibberupskolen, som de vandt 1-0 over.

Til dette opgør kom udeholdet cyklende til Karsemosegård Stadion. De knap seks kilometer tog pigerne som opvarmning. Det var friskt af dem. De var også nervøse for, om de hvide trøjer, de plejer at spille i kunne gå an. For de havde set på nettet, at også deres modstandere havde et holdfoto, hvor de optræder i hvide spillertrøjer. Heldigvis havde en af forældrene taget trøjer med i en anden farve, så det ikke blev et problem. Gæsterne var nu klædt i orange og sort og lignede næsten humlebier.

Se kampfakta her.

Humlebæk Skoles Sara Nielsen spillede en flot kamp. Hun scorede et mål. Foto: Søren Møller
Humlebæk Skoles Sara Nielsen spillede en flot kamp. Hun scorede et mål. Foto: Søren Møller

Se også: Ud i straffe

Cykelturen gav pote
Begge hold var også tilsmilet af heldet om at have en af Danmarks meste rutinerede dommere til at lede slagets gang. Det var nemlig Jørgen 'FIFA' Hansen, som har dømt fodbold i over 50 år. Jørgen gjorde det igen fantastisk og havde vel næppe en fejlkendelse.

Vi fik kampen i gang. Med det samme lagde udeholdet et højt pres på hjemmeholdet.

Da der efter fem minutters spil kom en løs bold ud til Nikoline 'Goalgetter' Madsen, så hun sin chance for at fyre venstrebenet af, så bolden strøg i nettet. Hermed havde Nikoline lige bragt sit hold foran 1–0.

Når 'humlebierne' (gæsterne red.) stak på denne måde, så gjorde det lidt ondt på værterne. Men de gav ikke op. De kæmpede det bedste, de har lært. Også selvom udeholdet var toneangivende i første halvleg.

Første målscorer blev Nikoline 'Goalgetter' Nielsen i orange. Foto: Søren Møller
Første målscorer blev Nikoline 'Goalgetter' Nielsen i orange. Foto: Søren Møller

Se også: TV: Goalgetter satte den ind

Kæmpede godt igen
I pausen havde værternes lærer Claus sagt et eller andet til sine spillere. For de kom ud til anden halvleg og blev hurtigt dominerende.

Det var specielt med opspil til evigt farlige Nana Röser på højrekanten. Her var den lille spurtstærke angriber i sit es.

Der skulle ikke gå mere end et par minutter af anden halvleg, inden hun løb fra forsvaret hos udeholdet. Med et fladt skud gik bolden ind ved den fjerneste stolpe. Så havde Nana bragt balance i tingene. 1-1 stod det nu.

Nu gik det med mest spil til hjemmeholdet. Men indimellem var modstanderne farlige.

Især blev de farlige, da de korrekt fik tilkendt et indirekte frispark. Det var da værternes målmand Mathilde Skydt tog en tilbagelægning med hænderne. Mathilde er normalt håndboldspiller, så hun var ikke klar over denne regel.

På denne chance kunne Sara Nielsen have afgjort det hele. Men hendes skud blev for højt og gik over målet.

- Jeg syntes, muren stod lidt tæt på. Så derfor ville jeg have den over muren, og det gik så galt, fortalte Sara efterfølgende.

Men Sara skulle alligevel blive kampens helt store dronning for 'humlebierne'.

Der blev presset godt på i opdækningen. Dog passede pigerne på hinanden. Foto: Søren Møller
Der blev presset godt på i opdækningen. Dog passede pigerne på hinanden. Foto: Søren Møller

Se også: Overlegen sejr

God holdånd
Sara modtog bolden på egen banehalvdel, tæmmede den og retvendte sig mod hjemmeholdets mål. Først blev hun tacklet af en forsvarsspiller, men hun fik bolden med sig i en friløber og scorede.

- Uha, her blev jeg nervøs. Den lå jo til mit venstreben, og jeg blev bange. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte have den over til mit højre ben, og det var godt, at jeg gjorde det, sagde hun.

- Det var en forløsning at se bolden gå i netmaskerne. Jeg blev virkelig glad. Den første til at kramme mig var min tvillingesøster Malene, som scorede fem mål i vores første kamp, kunne en meget glad Sara fortælle.

- Jeg var glad for, at vi ikke skulle ud i straffe. Nu drømmer jeg om, at vi kan nå en kredsfinale, sagde den stolte matchvinder.

Om de når så langt, må tiden vise. Gæsterne vandt 2-1 over værterne.

Det inddirekte frispark, som ikke førte til en scoring. Foto: Søren Møller
Det inddirekte frispark, som ikke førte til en scoring. Foto: Søren Møller
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen