Hurtig afgørelse

Afgjort i første halvleg: Drengene lyttede til trænerens ord og gik til den fra start

Drengene fra Enghave-holdet blev hurtigt sat bagud. (Foto: Allan Gade)
Drengene fra Enghave-holdet blev hurtigt sat bagud. (Foto: Allan Gade)

Mandag tog Frederiksværk Skole Enghave imod Kornmarkskolen.

En kamp kan sommetider være afgjort ret hurtigt. Den blev den i dag i Frederiksværk.

Kornmarkens træner Kenneth Nielsen havde før kampen været klar i spyttet.

— Gå på dem og det lige fra start. Vi skal knække dem og sætte os på dem. Vi har spillerne til det, var ordene inden kampen til spillerne fra Kornmarkskolen.

Hjemmeholdets træner Tino Uhlott, der er i gang med at bygge et hold op, var mere afventende.

— Vi afventer og ser, hvad der sker. Lad dem komme til os, så kan vi altid justere undervejs, var meldingen til Enghave-holdet.

Se kampfakta her.

Se også: 'Kornene' høstede sejren

Anders Gaddrup spillede en fin kamp i begge ender af banen. (Foto: Allan Gade)
Anders Gaddrup spillede en fin kamp i begge ender af banen. (Foto: Allan Gade)
 

Forsvaret skulle stabiliseres
En af træner Tino Uhlotts bedste spillere Andres Gaddrup var forsigtigt sat i forsvaret for at stabilisere holdet. Det var tanken. Spørgsmålet var så, om det nu også var så klogt, men det lå ligesom i deres gameplan.

Indenfor det første minut stod det så 1-0 til gæsterne. Nicklas Jørgensen var hurtigt sluppet fri og havde banket bolden i nettet.

Fem minutter efter slog Emil Sønnicksen til. Nogenlunde samme koncept. Søndermark-holdets gameplan havde slået til og gameplanen for Enghaveskolen måtte jo så herefter siges, at være slået fejl. Det blev også til 3-0 ved Emil Sønnicksen igen inden pausen.

Se også: Kneben sejr

Emil Sønnicksen fra Kornmarkskolen fik banket et par mål i kassen. (Foto: Allan Gade)
Emil Sønnicksen fra Kornmarkskolen fik banket et par mål i kassen. (Foto: Allan Gade)
 

0-0 i anden halvleg
Der blev herefter justeret i pausen hos Enghave. Trumfkortet Andreas Gaddrup blev flyttet op i angrebet.

Det er svært at sige om, at det ikke skulle have været gjort fra start, men Enghaveholdet blev i hvert fald stabiliseret og de mindre spillere blomstrede op. Der blev altså ikke scoret mere i kampen. Resultatet fra pausen holdt hele vejen ud. 3-0 til Kornmarkskolen.

Der var en episode i anden halvleg, der siger lidt om Enghaveskolen oprejsning. Emil Sønnicksen er svær at stoppe, når han først er oppe i fart. Fire mindre Enghavespillere jagtede Emil, der var ved at slippe fri. De fik ham stoppet. Dommeren synes så med ulovlige midler, men kampgejsten var tilbage hos hjemmeholdet. Kornmarkskolen er videre og møder i næste runde vinderen af kampen imellem Vinderød Privatskole og Gilbjergskolen.