Intensiteten var afgørende

Flot teknisk fodbold: Det gode sammenspil førte til sejr

Det blev en flot og underholdende kamp mellem Sjælsøskolen og Solvangskolen. Foto: Peter Skov
Det blev en flot og underholdende kamp mellem Sjælsøskolen og Solvangskolen. Foto: Peter Skov

Sjælsøskolen var på hjemmebane mod Solvangskolen i denne drengekamp.

Begge mandskaber fra de to skoler var enormt spændte på dette opgør på en meget flot og nyklippet græsbane på værternes bane.

Se kampfakta her.

Begge hold leverede flot. Foto: Peter Skov
Begge hold leverede flot. Foto: Peter Skov

TV: Blev løbet over

Håbede på en sejr
Hjemmeholdets anfører Christian Høst-Madsen var en solid bagerste skanse i forsvat.

- Vi har slet ikke kendskab til gæsternes hold, og vi kender heller ingen af deres spillere. Vi ved ikke, hvor vi står, og heller ikke hvor gæsterne står. Jeg håber, det bliver en god kamp. Jeg håber virkelig, vi vinder, udtalte han før kampen.

Begge ønsker gik i opfyldelse.

Kampen blev afviklet i et flot tempo og på et højt teknisk niveau med masser af fysik. Værterne var toneangivende i første halvleg, og gæsterne viste sig frem i anden halvleg.

Pausesnak hos gæsterne. Foto: Peter Skov
Pausesnak hos gæsterne. Foto: Peter Skov

TV: Lækre basser i lokalopgør

Målene kom hurtigt
Hjemmeholdet bragte sig foran efter cirka fem minutter på en lang bold til Frederik Holsted i højre side, der flot udplacerede gæsternes målmand Lucas, som i øvrigt havde mange flotte redninger.

I halvlegens sidste minut øgede Gustav Lopdrup til 2-0. Han gjorde det også i anden halvleg til 3-0.

Alle troede derefter, at kampen var afgjort. Men udeholdet spillede bedre og bedre. De kombinerede og lagde et voldsomt pres på hjemmeholdets forsvar.

Med cirka 20 minutter tilbage reducerede gæsternes Berk til 3-1 på en flot, teknisk detalje inde i straffesparksfeltet. Han udplacerede og overrumplede den meget dygtige målmand Valdemar Kingo. Kun en fortrinlig indsats af ham holdt udeholdet fra at komme ind i kampen.

Lige som det ellers så ud til, at gæsterne skulle score det næste mål, blev det 4-1 ved Frederik Holsted på endnu et langt fremspil.

TV: Trillede ind en efter en

Kampen lukkede med en fair sejr
Udeholdet fortsatte med at presse på. Flere mål blev det dog ikke til.

Det var en meget vel- og fairspillet kamp, som begge mandskaber med ledere skal have stor ros for.

Fidusbamserne blev givet til hjemmeholdets målmand Valdemar og gæsternes anfører Rasmus.

Fairplay-håndklædet blev tildelt udeholdets Berk, der til tider ellers havde luftproblemer på grund af forkølelse. Han fightede dog flot og var god i angrebsspillet, og så scorede han et supermål.

Det var også nogle fine præstationer af Martin og Emil fra hjemmeholdet og Tobias fra udeholdet. Hjemmeholdet vandt 4-1 og er nu videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

De tre prismodtagere var tilfredse efter kampen. Foto: Peter Skov
De tre prismodtagere var tilfredse efter kampen. Foto: Peter Skov