Kaos før kampen

Manglende udstyr: Pigerne måtte låne diverse fodbold-sager af drengene, før kampen kunne sparkes i gang

Det blev en meget jævnbyrdig affære i torsdagens opgør. (Foto: Søren Møller)
Det blev en meget jævnbyrdig affære i torsdagens opgør. (Foto: Søren Møller)

Pigekampen imellem Hørsholm Lille Skole og Rungsted Privat Realskole havde et sjovt islæt, som ikke havde så meget med fodbold at gøre.

Inden deres egen kamp var pigerne fra begge skoler tilskuere til drengekampen imellem de to samme skoler. Under drengenes kamp kunne man ikke undgå at høre pigerne tale.

— Kan vi låne drengenes skinner, kan vi låne drengenes støvler, må vi ikke spille med smykker, var de spørgsmål, som blev stillet inden kampen.

Så de sidste 30 minutter inden deres kamp blev brugt til at få disse forhold bragt i orden. Derudover opfordrede Nynne Glahn fra Rungsted også den udsendte referent til at skrive noget sødt om hendes hold.

Se kampfakta her.

Se også: Store ambitioner

Pigerne fik styr på smykker og støvler og kunne tage hul på en tæt affære. (Foto: Søren Møller)
Pigerne fik styr på smykker og støvler og kunne tage hul på en tæt affære. (Foto: Søren Møller)
 

Jævnbyrdig fra start til slut
Kampen var også meget jævnbyrdig. Den ordinære spilletid sluttede med 1–1.

Det var tydeligt, at ingen af pigerne spiller fodbold til dagligt, men pigerne gik godt til sagen, om end der undervejs var en del klumpspil på banens midte.

I første halvleg var det Rungsted, der havde overtaget og fik scoret ved Sarah Hylstofte.

Se også: Betaler sig at øve frispark

Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Søren Møller)
Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Søren Møller)
 

Spændende afslutning
I anden halvleg var det så Hørsholms tur til at score ved Ida Jannerup. Fint med en scoring til hver i den halvleg, hvor de var toneangivende.

Der var så lagt op til straffesparkskonkurrence. I den var Rungsted-pigerne bedst og vandt den med 4–1. Nu håber vi bare, at pigerne har orden i deres udstyr og smykker til deres næste kamp. I næste runde møder Rungsted-holdet Nærum Skole.

Pigerne gik til den med alt, hvad de havde. (Foto: Søren Møller)
Pigerne gik til den med alt, hvad de havde. (Foto: Søren Møller)