TV: Keeper afgjorde løjerne

Fra pletten: Målmand blev afgørende

En over nakken. Foto: Simon Fenger Jensen
En over nakken. Foto: Simon Fenger Jensen

I onsdagens kamp skulle Toftevangskolen fra Birkerød op imod Skovvangskolen fra Allerød. Se kampfakta her.

Fra kampens start kunne man se, at der ikke var den helt store niveauforskel mellem de to mandskaber. Det var som om, at holdene skiftedes til at angribe og kreere chancer. Efter en jævnbyrdig start på opgøret fik gæsternes Ida Ellegaard dog et tilbud fra distancen, hvorfra hun sparkede bolden i kassen

Toftevangskolen svarede dog hurtigt igen, da Hadiya Sadat med en fremragende stikning fandt lynhurtige angriber Louise Maria Andersen, som takkede for stikningen og scorede sikkert. Langt de fleste angrebschancer fra Toftevangskolen kom fra en velspillende Hadiya Sadat. Nu stod den 1-1, og det var også stillingen ved pausen.

God kamp. Foto: Simon Fenger Jensen
God kamp. Foto: Simon Fenger Jensen

Se også: TV: Pontus på pletten

Gik død
I anden halvleg sev luften ud af ballonen for Toftevangskolen, som så trætte ud, og de havde svært ved at skabe de helt store chancer. Det skulle Skovvangskolen have udnyttet, men skarpheden manglede i de afgørende situationer. Store chancer i slutfasen fra Skovvangskolen blev brændt af Julie Shødt og Signe Tingager, som kunne se deres afslutninger trille forbi stolpen.

Toftevangskolen måtte føle sig heldige, da den ordinære kamp endte 1-1. Det betød, at kampen skulle afgøres i en yderst spændende straffesparkskonkurrence.

Kamp om bolden. Foto: Simon Fenger Jensen
Kamp om bolden. Foto: Simon Fenger Jensen

Se også: Afgørende ostemad

Fra pletten
Straffesparkskonkurrence havde to helt store frontfigurer, og det var målmændene Freja Sørensen og Julie Pedersen, som tilsammen reddede fem straffespark. Dog var det Julie Pedersen, som var skarpest, og hun bidrog endda med kampens sidste scoring, der sendte pigerne fra Skovvangskolen videre i turneringen. I næste runde tørner Skovvangskolen sammen med Bistrupskolen.

Se Julie Pedersens afgørende straffespark: