Kendte vejen til mål

2-0 inden pausen: Udeholdet formåede ikke at komme tilbage i kampen

Skovvejens Skole løb med sejren. Her er det en af holdets store profiler, Emilia Borregård, der jagter bolden. Foto: Jørgen Jakobi
Skovvejens Skole løb med sejren. Her er det en af holdets store profiler, Emilia Borregård, der jagter bolden. Foto: Jørgen Jakobi

Der blev ikke megen tid til opvarmning for udeholdets piger før kampen mod Skovvejens Skole, fordi de først nåede banen seks minutter før kampstart.

Det blev til en kort peptalk, og så var kampen i gang.

Balsmosepigerne nåede kun lige en peptalk. Foto: Jørgen Jakobi
Balsmosepigerne nåede kun lige en peptalk. Foto: Jørgen Jakobi

Pigerne fra Balsmoseskolen var i deres første kamp, og de var i højt humør:

- Ih, hvor er det skønt det her. Piger, vi er nødt til at vinde i dag, for vi vil ikke nøjes med en kamp, lød det fra tre ivrige udskiftningsspillere.

Se kampfakta her.

Duel: Anfører mod anfører i brag

Medlevende fans
Der var mødt rigtige mange tilskuere op, og de levede vældigt med i kampen og dommerens kendelser.

Der var mange tilskuere på sidelinjen. Foto: Jørgen Jakobi
Der var mange tilskuere på sidelinjen. Foto: Jørgen Jakobi

Spillet vekslede lidt frem og tilbage i starten, hvor ingen af holdene formåede at vise godt fodboldspil. Men det kom senere.

Efter 12 minutter brød Skovvejens dygtige anfører Kamilla Nilsson igennem på venstrekanten. Hendes indlæg var ren sukkermad for to helt frie medspillere.

Hvor Balsmoseskolens forsvarere var henne i det øjeblik, er stadig en gåde, men Andrea Skov sparkede helt uhindret bolden i mål til en 1-0 føring til hjemmeholdet.

Forsvarsspiller: De var skarpere end os

Kæmpede igennem
Det mål slog nu ikke Balsmosepigerne ud. De mosede ufortrødent på og tilspillede sig en del gode chancer. Drivkraften og holdets helt store motor var Maja Albertsen. Hun sugede bolden til sig som en magnet, men hun havde bestemt også evnen til at slippe den igen, når der var medspillere,der tilbød sig.

Maja Albertsen sparker frispark. Foto: Jørgen Jakobi
Maja Albertsen sparker frispark. Foto: Jørgen Jakobi

Efter 20 minutter fik udeholdet et frispark et godt stykke væk fra målet. Men den lå godt til Maja, der flækkede løs mod kassen. Dette skud førte til et kæmpe klumpspil, hvor tilfældigheder og held/uheld blev afgørende. Efter en masse skudforsøg og blokeringer havnede bolden et stykke over mål, så stadig 1-0 til hjemmeholdet.

Da første halvleg kørte på de sidste sekunder, og op til flere spillere var gået mentalt til pause, skete der noget i højre side.

Emilia Borregård lavede et par fikse træk og kom helt fri. Hendes præcise indlæg sad så perfekt, at Mathilde Kajbæk næsten ikke kunne undgå at score.

Et rigtigt flot mål til 2-0 afsluttede første halvleg.

TV: Lynede efter 18 sekunder

Forsøgte at vende opgøret
Da anden halvleg startede, var det med en hvirvelvind på banen. Det var Maja Albertsen, der forsøgte at vende kampen for sit hold. Det satte for alvor gang i hjemmeholdets store profil Kamilla Nilsson. Hun stemplede nu ind i kampen. De to piger havde nogle rigtig flotte dueller igennem hele anden halvleg. Det blev næsten en kamp i kampen, og den kamp endte uafgjort.

Med kun et kvarter tilbage fik udeholdet i løbet af fem minutter to gigantchancer for at bringe spændingen helt tilbage i kampen. Men først kiksede Maja og anden gang var det Sine Pedersen, der heller ikke kunne passere Freja Florin, der vogtede buret for Skovvejens Skole.

Her forsøger Balsmose-holdet efter hjørne. Foto: Jørgen Jakobi
Her forsøger Balsmose-holdet efter hjørne. Foto: Jørgen Jakobi

Det tappede udeholdet for energi og i de sidste ti minutter, havde hjemmeholdet et skud på overliggeren, et mål underkendt på grund af offside og et par andre chancer, som der heller ikke blev scoret på, så kampen 2-0 til Skovvejens Skole, der nu er klar til sin tredje kamp i denne udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold.