Klare tenniscifre

Opmistisk tilgang: Der blev hurtigt lagt en dæmper på den ene træners mod 

Humlebæk-drengene satte sig hurtigt på kampen. (Foto: Allan Gade)
Humlebæk-drengene satte sig hurtigt på kampen. (Foto: Allan Gade)

Humlebæk Skoles træner Anders Andersen var optimistisk i sin tilgang til kampen mod Ny Fredensborg Skole.

De havde vundet den første kamp i turneringen med 9-1. De måtte dog stille op uden deres stjernespiller, Carl Lagoni, der havde meldt sig syg.

Se også: Derrek bruger bolden

For Ny Fredensborg Skole var der tale om en premiere-kamp. Fredensborg-drengene var lidt kede af, at der skulle tages holdbillede i dag, da de ville få nye spilledragter på fredag. Så hvis der kunne blive taget et nyt holdbillede, når de gik videre i turneringen, ville det være dejligt, var meldingen.

Hurtig scoring
Det var to rigtig gode hold, der hermed tog livtag med hinanden. Der var dog kun spillet ca. fire minutter, da det første mål faldt. Efter at Humlebæks målmand Andreas Jensen havde halvklaret et skud, kom anfører Mathias Nielsen og bankede riposten ind i målet. Premiere-gæsterne havde således taget føringen.

Lucas Brunt havde en aftale med træneren omkring udskiftning. (Foto: Allan Gade)
Lucas Brunt havde en aftale med træneren omkring udskiftning. (Foto: Allan Gade)
 

Ny Fredensborg Skoles nummer 10 Lucas Brunt gav en kommentar på sidelinjen.

— Jeg har aftalt med træneren, at jeg bare giver tegn til at komme ind og ud af kampen. For jeg fik en alvorlig knæskade i foråret, da jeg spillede for Lyngby. Faktisk har jeg ikke spillet en hel kamp siden maj måned. Jeg begyndte så småt her efter sommerferien, men skaden sprang delvist op, så jeg er meget forsigtig og doserer 'kamptræningen' sådan lidt af gangen. Jeg vil jo gerne være med, men er hunderæd for komplikatione, lød det fornuftigt fra Lucas.

Lucas Brunt gik således ind og ud af kampen, men det han fik vist, når han var inde var absolut fra øverste hylde. For alle fodboldelskeres skyld må man håbe, at hans knæ holder, for så er det rigtig sjovt at gå til fodbold.

Humlebæk-holdet kæmpede, men forgæves. (Foto: Allan Gade)
Humlebæk-holdet kæmpede, men forgæves. (Foto: Allan Gade)
 

Klasseforskel
Oliver Lynge spillede også en god kamp og scorede to mål for holdet.

Humlebæk-spillerne var magtesløse. De fik ikke scoret, selvom de dog også havde deres chancer.

Limi Bordoniqi viste mange gode takter og fightede godt. Limi havde desværre nogle symptomer på influenza og måtte også forlade kampen et par gange til fordel for bænken for lige at trække vejret.

Drengene fra Ny Fredensborg Skole hev en sejr på 6-0 hjem imod Humlebæk-holdet.