Klasseforskel

Mål på stribe: Pigerne fra Gilbjergskolen var på et helt andet niveau i opgøret

Gilbjerg-pigerne scorede mål, som det passede dem. (Foto: Peter Skov)
Gilbjerg-pigerne scorede mål, som det passede dem. (Foto: Peter Skov)

Vinderød Privatskole er en hel ny privatskole i Halsnæs kommune med start i sidste måned.

Det kan derfor være en betydelig udfordring at stable et solidt hold sammen med kort varsel. Alle spillere er meget unge, og på dagens hold sås også flere fra blot 5. klasse.

Skolen kæmpede bravt, men overmagten var simpelthen for stor.

Se kampfakta her.

Se også: Klare tenniscifre

Brav anfører
Det blev et stort nederlag, selvom hjemmeholdets anfører Sofie Olsen spillede en meget stor kamp på utroligt højt niveau. Hun sled og slæbte. Var her, der og alle vegne. Til dagligt spiller hun i Hillerød Piger i U15 Øst-rækken. Hun fortalte da også, at hun senere på dagen skulle spille pokalkamp.

Efter første halvleg stod den 0-8. Topscorere i dagens kamp blev Emma Elehauge og Mathilde Mromose med hver fire mål.

Fortjent sejr
Vi fangede efter kampen Sofie Olsen fra hjemmeholdet, som spillede et brag af en kamp.

— Det var meget fortjent, at Gilbjergskolen vandt. De spiller meget bedre end os, og det er tydeligt, at de i dagligdagen har mange spillere, der spiller på højere niveau end vi, lød det ærligt fra Sofie.

Gilbjergskolens hold er absolut også et klasse mandskab på alle pladser, og de vil nå rigtig langt, hvis niveauet kan fastholdes.

Kampen i dag endte med en 15-0 sejr til Gilbjergskolens piger.

De tre glade prisvindere. (Foto: Peter Skov)
De tre glade prisvindere. (Foto: Peter Skov)
 

1 af 2 Pigerne fra Vinderød kæmpede igennem. (Foto: Peter Skov)
2 af 2 Gilbjerg-pigerne scorede mål, som det passede dem. (Foto: Peter Skov)