50-3. Det er virkelig en stærk målscore, som holdet tager med sig til finalen. De startede med at vinde store sejre, men har siden været ude i flere tætte opgør.
I semifinalen måtte holdet kæmpe for sejren, da de var oppe imod et stærkt defensivt mandskab. Holdet havde dog klart bolden mest. Efter 20 minutters spil skød Lærke 'Dronningen' Dreyer på mål. Bolden blev halvklaret, og Bolette 'Raketten' Kofod sparkede bolden ind til 1-0. Der faldt ikke yderligere scoringer i semifinalen, så det ene mål var nok til sejr.
Læs optakten til semifinalen her.
TV: 'Dronningen' bag finaleplads
Forsvaret har virkelig imponeret. Holdet har kun lukket mål ind i to ud af ni kampe. De har altså holdt buret rent i SYV kampe! Flere af spillerne mangler fart, men de sørger altid for at placere sig godt for at kompensere for farten. Lærke Rasmussen i målet har leveret fuldstændig afgørende redninger.
TV: 'Raketten': Hold aftalerne
Galleri: Uglegårdsskolen - Hedegårdsskolen
Midtbanen har været der, hvor holdet virkelig har strålet. Duoen med Bolette 'Raketten' Kofod og Lærke 'Dronningen' Dreyer har været helt afgørende for mandskabet. Men i semifinalen fik de slet ikke brugt højre side. Det betød, at det blev alt for kompakt omkring midten, og 'Raketten' havde svære arbejdsbetingelser i venstre side, fordi alle med- og modspillere befandt sig i den side. Det skal der arbejdes på inden finalen. Det andet bliver for gennemskueligt.
TV: Kaptajnen trådte i karakter
Det siger sig selv, at det er stærkt at have scoret 50 mål. Holdet har været virkelig gode til at score på deres chancer. Men det var ikke tilfældet i semifinalen. Her brændte de flere oplagte målchancer. Det er der ikke plads til i finalen. Her skal bolden bare i mål.
De største profiler
Everni Smith har en god speed. Hun strålede virkelig i kvartfinalen, men havde det sværere i semifinalen.

Sabine Sørensen har været holdets anfører igennem de sidste to kampe. Hun er virkelig gået forrest og har været anførerbindet værdigt. Sabine er god til at få kæderne til at hænge sammen.

Bolette 'Raketten' Kofod er en rigtig kreatør. Hun har en virkelig fin teknik og er god til at løbe i hullerne. Hendes samarbejde med Lærke 'Dronningen' Dreyer er sublimt. Hun er lynhurtig og kan løbe fra de fleste.

Lærke 'Dronningen' Dreyer er en stjerne på en fodboldbane. Hun binder det hele sammen. Hun har et smukt spark og kan afgøre en kamp på egen hånd.
