Målmand med sidste søm i kisten

Overlegent: Keeper afgjorde kampen

Hvor blev bolden af? Foto: Poul Gregersen
Hvor blev bolden af? Foto: Poul Gregersen

Det var på papiret et frygtindgydende mandskab, Hedegårdsskolen sendte på banen i udekampen mod Lindehøjskolen fra Herlev. Se kampfakta her.

Hedegårdsskolen gik til angreb fra starten, og hjemmeholdet havde nok at gøre med at forsvare sig. Allerede fra kampens begyndelse havde hjemmeholdet hænderne fulde, og både i denne periode og i resten af kampen viste hjemmeholdets målmand, Oskar Hansen, sin store værdi for holdet. Gode indgreb, godt fat om bolden og gode igangsættelser. Ham skal Lindehøjskolen være glade for.

To ostemadder
Det massive pres på hjemmeholdets mål betød, at der også kom frispark. To af disse gav desuden gule kort til spillere fra hjemmeholdet, der måtte spille med ni spillere.

Og det udnyttede holdet fra Hedegårdsskolen. Nej, de havde ikke styr på deres opspil. Trods gode løb af Omid Zadar, Endrit Kampilji, Zamir Aljiti med flere kunne holdet ikke score. Der var ikke nok sammenhæng og indbyrdes forståelse.

Mange hjørnespark fik holdet, og der var gode hovedstød mod målet, men mange af indlæggende havde ikke adresse.

Oskar Hansen i fuld længde. Foto: Poul Gregersen
Oskar Hansen i fuld længde. Foto: Poul Gregersen

Se også: Fightervilje ikke nok

Uventet
Lindehøjskolen havde nok at gøre med at spille sig ud af dette pres og få etableret et angreb, der lignede noget.

Midt i halvlegen opstod så den chance, der efterfølgende førte til mål. Udeholdets målmand lavede straffespark ved at tackle én hjemmeholdets spillere på ulovlig vis. Klart straffespark, som hjemmeholdets Oliver Sjørring-Nielsen eksekverede til 1 - 0 til hjemmeholdet.

Stik mod spil og chancer. Hedegårdsskolen fortsatte deres angrebsspil - dog uden resultat. 1-0 til hjemmeholdet ved pausen var en realitet.

Se også: Løjt fløj højt

Forventeligt
Fra anden halvlegs begyndelse stod der Hedegårdsskolen på det hele. De havde bolden og havde fået mere styr på deres opspil. Efter seks-syv minutters spil havde de to skud på stængerne, først venstre og så højre. Stolpe ind, stolpe ud. Det brændte på og selvfølgelig måtte det give gevinst, og det gjorde det efter 40 minutters spil, hvor Endrit Kamilji fik udlignet til 1 - 1. Lige forinden havde hjemmeholdets Oliver Nielsen været alene med målmanden og burde måske have øget deres føring, men det skete ikke.

Efter denne udligning fik hjemmeholdet mere spil, uden de dog blev rigtig farlige.

Se også: Pistolen Palmer

Afgjorde kampen
I det 48. minut fik en af kampens store spillere Endrit Kamilji fra Hedegårdsskolen vristet sig fri i venstre side og satte kurs mod mål. Inde på midten fulgte anfører Noa Salling med op, og lige før målmanden gik i Endrit, afleverede han indover til Noa, der sendte bolden i mål. Man kunne sagtens have forestillet sig, at Endrit ville have forsøgt at afdrible målmanden, men afleverede i stedet.

2-1 til udeholdet, der fortsatte deres pres for at lukke kampen. Det blev den to minutter før tid, hvor Hedegårdsskolen fik et straffespark. Frem over banen kom udeholdets målmand Markus Rajavic, der koldt sendte bolden i nettet til slutresultat 3-1 til Hedegårdsskolen.

Markus Rajavic' scoring til 3-1. Foto: Poul Gregersen
Markus Rajavic' scoring til 3-1. Foto: Poul Gregersen
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen