Mandfolkedyst

Et lokalopgør med bid i: Der var kamp til stregen fra start

Der blev gået til stålet i dagens opgør. (Foto: Peter Skov)
Der blev gået til stålet i dagens opgør. (Foto: Peter Skov)

På Blovstrøds opvisningsbane mødte Blovstrød Skole og Lillerød Skole hinanden i en slags lokalopgør blandt to af Allerød kommunes skoler. De fleste spillere fra disse to hold spiller dog i samme klub, nemlig Allerød, krydret med nogle stykker fra FCN, Lyngby og B93.

Der var mange tilskuere - 200-300 til tider højtråbende elever krydret med nogle voksne.

Lige inden kampstart udtalte Blovstrød Skoles anfører, Mikkel Foss Engelsted, at Blovstrød Skole bestemt ikke var favoritter.

—Jeg vurderer, at vores modstander generelt spiller på et højere niveau til dagligt. Vi vil dog gøre alt for at give dem en god og hård modstand. Så jeg venter egentlig en meget lige kamp, sagde anføreren før kampstart.

Se kampfakta her.

Se også: En tand bedre

Mikkel fik ret i sin spådom om en lige kamp. (Foto: Peter Skov)
Mikkel fik ret i sin spådom om en lige kamp. (Foto: Peter Skov)
 

Spådommen blev sand
Mikkel fik helt ret og spillede selv en meget stor kamp. Bortset fra de første 10 minutter virkede hjemmeholdet mere løbevillige og hurtigere på bolden. Holdet spillede bolden fint rundt og Lillerød-mandskabet havde det ganske svært i perioder. 0-0 ved halvleg.

Blovstrød Skole fortsatte de gode takster i anden halvleg, og det lignende en føring. Men pludselig ud af ingen ting bragte Filip Michelsen efter 9 minutters spil udeholdet foran.

Se også: Pizzabageren plaffede

Så skiftede kampen
Udeholdet spillede herefter fuldstændig anderledes og fik et overtag, mens kampen bølgede frem og tilbage i et tider tider meget højt tempo i varmen. Kampen blev definitivt afgjort 17 minutter ind i anden halvleg, hvor Lauritz Rasmussen efter en vidunderlig dribletur lige uden for straffesparksfeltet endte med at være alene med hjemmeholdets målmand.

Ham udplacerede han flot med en følt inderside langs jorden. Pusten gik lettere ud af hjemmeholdets spillere, og kampen endte med en sejr til Lillerød Skole på 2-0.