Masser af basser

Som perler på en snor: Drengene fra udeholdet legede sig igennem opgøret

Drengene fra Gilbjergskolen sparkede bolden i kassen efter behov. (Foto: Peter Skov)
Drengene fra Gilbjergskolen sparkede bolden i kassen efter behov. (Foto: Peter Skov)

En skole har et godt hold, når alle spillere på holdet spiller fodbold i en klub.

En skole har et endnu bedre hold, når samtlige spillere i dagligdagen spiller i Gilleleje, Helsingør, Lyngby og FC Nordsjælland.

Det måtte de meget unge spillere fra Vinderød Privatskole sande i kampen mod Gilbjergskolen. Både i fysisk og i teknisk forstand. Gilbjergskolen var simpelthen sin modstander fodboldmæssigt overlegen.

Se kampfakta her.

Klasseforskel

Stor fight
Vinderød Privatskole skal dog have den allerstørste ros for indsatsen i kampen. God fight, løbevilje og energi med Kasper Seier, som et kæmpe bolværk i forsvaret. Han var med til at forhindre et endnu større nederlag. Ingen opgav undervejs.

Stillingen var 0-8 ved halvleg. Topscorer blev Nicolas Willumsen med fem mål. Christoffer Poulsen lavede i øvrigt et ægte hattrick ved at score til 0-6, 0-7 og 0-8 i slutningen af første halvleg.

Kendte godt til favorit-rollen
Vi fangede Peter Hilberg fra Gildbjergskolen efter kampen.

— Vi vidste godt, at vi på forhånd var klare favoritter. Vi har et godt hold på alle pladser. Vi er betydelig ældre og større. Det vigtigste for os er, at vi fik spillet til at fungere nogenlunde, lød det fra Peter.

Peter scorede i øvrigt selv et mål til stillingen 0-9 straks inde i anden halvleg.

Kampen endte med en sejr på 14-0 til Gilbjergskolen.

De tre glade prsivindere. (Foto: Peter Skov)
De tre glade prsivindere. (Foto: Peter Skov)