Missionen lykkedes

Klar hensigt: Udeholdets piger gjorde det klart fra start, at de ønskede at tage sejren med hjem

Pigerne fra Måløvhøj ønskede at hive sejren i land. (Foto: John Froman)
Pigerne fra Måløvhøj ønskede at hive sejren i land. (Foto: John Froman)

Pigerne fra Måløvhøj Skole kom til Smørum Stadion med den ene hensigt at spille sig videre til 3. runde.

Det stod hurtigt klart, at gæsterne mente det, de sagde.

Efter 10 minutters spil gik der hul på bylden, og herfra var kampen i realiteten afgjort.

Hjemmeholdet fra Boesagerskolen gjorde ellers, hvad de kunne, men dagens udfordring var for stor en mundfuld for et ellers godt kæmpende hjemmehold. Måløvhøj har tre store profiler Emilie Larsen, Andrea Lind og holdets anfører Liva Barslund.

På trods af de to førstnævnte blot spillede 20 minutter, hver på grund af træningslejr med deres respektive klubhold, ja så fik de sat tingene godt på plads i den korte tid, de alle tre var på banen sammen.

Se kampfakta her.

Se også: Livas løjer

Pigerne fra Boesager var ellers klar til kamp, men overmagten var for stor. (Foto: John Froman)
Pigerne fra Boesager var ellers klar til kamp, men overmagten var for stor. (Foto: John Froman)
 

Svære vilkår
Trods de svære kår viste Boesagerskolen god moral og med Malou på banen kunne alting altid ske, men i dag var det bare ikke nok.

Måløvhøj gik til pausen med 1-0, men kom ud til de sidste 30 minutter som lyn og torden.

Blot fire minutter inde i anden halvleg havde Emilie Larsen sat tingene på plads og bragt Måløv foran med 3-0.

Se også: Bare 12 år: Mageløse Malou

Dette resultat holdt til 13 minutter før tid, men så var kræfterne sluppet op hos de tapre piger fra Boesager. Gæsterne scorede yderligere fire gange til slutresultatet 7-0.

Boesager-holdet kæmpede bravt. (Foto: John Froman)
Boesager-holdet kæmpede bravt. (Foto: John Froman)
 

Optimismen blomstrede
Efter kampen fangede vi tre af de strærke piger fra Måløvhøj: Emilie, Andrea og Liva.

Alle tre piger spiller til dagligt i BSF, hvor Emilie og Andrea repræsenterer BSF på U15, mens Liva spiller på U17.

— Vi træner mindst fire gange om ugen og spiller kamp i weekenden. Vi kommer til at nå rigtig langt. Vi skal mindst til kredsfinalen og gerne helt til finalen, lød den optimistiske melding fra de tre piger.