Modbeviste sig selv

Beskedenhed: Maja Nissen og resten af holdet leverede en fin præstation

Maja Nissen var ikke ligefrem optimist før kampen. Foto: Jørgen Jakobi
Maja Nissen var ikke ligefrem optimist før kampen. Foto: Jørgen Jakobi

En meget smilende, men genert Maja Nissen fra Hareskov Skole var inden kampen imod Søndersøskolen meget skråsikker.

- Vi havde altså et bedre hold sidste år, selvom vi har et par gengangere med i år. Men vi mangler nogle af de meget dygtige spillere fra sidste år.

- Så det bliver svært at klare sig ligeså godt som sidste år, hvor vi nåede tredje runde, men håber da på en sejr i den her kamp, sluttede hun,inden dommeren fløjtede op.

Se kampfakta her.

Se også: Harerne blev fanget

Alt for beskeden
Maja var ikke alene genert. Hun var også beskeden. Hun viste sig lynhurtigt frem som en af drivkræfterne ligesom sidste år, hvor hun nettede fem gange. Der var ikke spillet mere end et par minutter, før alle blev klar over, at Maja var motoren på et udmærket hold fra Hareskov Skole.

Kamp blev der aldrig tale om. Der var i første halvleg tale om spil til et mål, hvor hjemmeholdet sværmede om udeholdets mål som bier om honning.

Træneren for udeholdet kom konstant med opmuntrende tilråb. Han vidste udmærket, at dette ville blive en kamp for overlevelse.

- Det er første gang, vi overhovedet spiller på en 11 mandsbane, så banen er enormt stor for pigerne, lød det.

Det blev kompenseret med rigelige indskiftninger, så spillerne kunne få en pause, når de løb tør for luft. Og det skete hyppigt.

Der skubbes lidt. Foto: Jørgen Jakobi
Der skubbes lidt. Foto: Jørgen Jakobi

Se også: TV: Lynede efter 18 sekunder

Begyndte at kæmpe tilbage
Kampens første mål kom hurtigt. Efter tre minutter startede Laura Worm målscoringen, og det blev fulgt af tre hurtige mål mere, så stillingen hurtigt blev 4-0.

Men så begyndte udeholdet at finde ud af, hvordan man skulle spille på en stor bane, og de begyndte at gøre modstand. De var også generelt fysisk stærkere, så stille og roligt fik de grønne fra hjemmeholdet lidt modstand, men det var ikke ret tit, at udeholdet kom over midten. Man skulle næsten tro, at det var deres målsætning.

Når de fik bolden over midten, var der jubel på og uden for banen.

Første halvleg sluttede 4-0 til hjemmeholdet.

Filippa Samsø klar til angreb. Foto: Jørgen Jakobi
Filippa Samsø klar til angreb. Foto: Jørgen Jakobi

Se også: TV: Anfører: Ting der skal rettes

Holdt humøret højt
Der var højt humør hos udeholdet, og træneren lavede nogle omrokeringer og bad pigerne om at beholde deres gode humør og bare fortsætte.

Selvom hjemmeholdet kom foran 5-0, inden der var gået et minut af anden halvleg, fik kampen et helt andet forløb. Pigerne fra udeholdet kæmpede med alt, hvad de havde. Anført af Andrea Tolbøl og Hannah Bjerre fik pigerne meget mere spil, og der var endda optræk til flere fornuftige forsøg.

Men de kunne slet ikke true hjemmeholdet. Deres tre dygtige spillere Maja Nissen, Laura Worm og Freyja Baden delte de fem mål imellem sig. De og holdet havde helt styr på kampen.

En anden væsentlig grund til at der ikke blev scoret flere mål i anden halvleg var også, at udeholdets keeper Frida Praud havde mange gode redninger.

Så en super flot anden halvleg af udeholdet forhindrede det kæmpe nederlag, som første halvleg lagde op til.

Spændende skal det blive, om Hareskov Skole kommer længere end sidste år.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen