Nægtede at dele trøjer

Forsvarskamp: Udeholdet kunne ikke gøre meget med overtrækstrøjer på

Fuld fart over hjemmeholdet. Foto: Allan Gade
Fuld fart over hjemmeholdet. Foto: Allan Gade

Hørsholm Skoles piger tog imod Kokkedal Skoles piger. Alle græsbaner i omegnen stod under vand, så kampene var flyttet til kunstbanerne i Hørsholm.

Se kampfakta her.

TV: Magneten på spil

Drengene var på tværs
Udeholdets træner Mohammed El-Faour fortalte:

- Vi har desværre ikke trøjer til pigerne. Det hold trøjer vi har, som vi fik bevilget sidste år, skal vi bruge til drengene.

- Drengene vil under ingen omstændigheder spille i de trøjer, hvis de først har været udlånt til pigerne.

- Det kan jeg selvfølgelig ikke selv forstå. Det var nok værre, såfremt det omvendte var tilfældet, sluttede Mohammed med et stort smil og uddelte så i stedet overtrækstrøjer til sine piger.

TV: Afgjort fra pletten

Presset i bund
Fodboldkampen kom i gang, og overtrækstrøjerne blev hurtigt presset i bund. Hjemmeholdet lå altså fodboldmæssigt et niveau over udeholdet. De fik lov til spille bolden rundt om udeholdet alt, mens modstanderne blot kunne se til. Var det ikke fordi, at udeholdets Yama Joof kæmpede bravt, så ville det have endt med et tocifret nederlag til udeholdet.

Yama fungerede som en udsmider ved indgangen til et diskotek, men hun var ret alene. De fleste af hendes holdkammerater måtte nøjes med at se fodbold.

Ved pausen førte hjemmeholdet 3-0 på mål af Anna Henriksen og to mål af Emilie Lindahl-Jessen.

Udeholdets bedste: Yama Joof. Foto: Allan Gade
Udeholdets bedste: Yama Joof. Foto: Allan Gade

TV: Den farligste føring

Måtte have vand
Da dommeren skulle fløjte op til anden halvleg var hjemmeholdet pist væk. På dommerens gentagne fløjten op til kamp dukkede de endelig frem af tykningen langt væk fra banen.

Træner Mohammed:

- Hvis de ikke dukker op inden for to minutter, så forlanger vi en skrivebordssejr. Dog stadigvæk med smil på læberne fra træneren.

Forklaringen på forsvindingsnummeret var, at da man ikke havde taget vand med til spillerne, så var man altså lokal kendt og vidste, at der var en vandhane et stykke væk og uden for alles synsfelt.

Kampen kom i gang, og det var ikke lykkes for træner Mohammed at ændre på tingenes tilstand i pausen, så hjemmeholdet kunne stille og roligt stramme skruerne. Ved 9-0 til hjemmeholdet var tiden gået, og Emilie Lindahl-Jessen kunne lade sig fotografere.

Hun scorede selv fire af holdets mål og var samtidig holdets dirigent med anførerbindet på.

Emilie Lindahl-Jessen leverede en flot præstation med hele fire kasser. Foto: Allan Gade
Emilie Lindahl-Jessen leverede en flot præstation med hele fire kasser. Foto: Allan Gade