Nervepirrende afslutning

Masser af mål: Udeholdet blev presset voldsomt til slut

Der var fart over feltet i opgøret. Foto: Søren Møller
Der var fart over feltet i opgøret. Foto: Søren Møller

NGG pigerne sejrede i dag over Nivå Skole, men det holdt hårdt. NGG var klart bedst i første halvleg, hvor hjemmeholdet ikke gjorde megen væsen af sig.

Se kampfakta her.

Ægte hattrick i flot sejr

Hurtig føring
Allerede efter fem minutter kom NGG foran efter, at Caroline Andersen i Nivåmålet havde et halvkikset udspark, så bolden røg hen til Melissa Kilic. Hun scorede sikkert til 1-0.

Nivås bedste modtræk var, når bolden blev spillet op til deres hurtige angriber Mathilde Herløv. Netop sådan en dyb stikning fik Mathilde og så kunne hun med et flot skud bringe balance i regnskabet.

Glæden varede dog kort, for inden pausen havde først Camille Ertbøll og siden Isabella Panada bragt udeholdet foran 3-1.

I starten af anden halvleg fik Nivå Skole fodbold spillets største chance for at bringe fornyet spænding ind i kampen.

Dagens dommer dømte straffespark, som Mathilde Herløv skulle sparke. Men dygtigt målmandsspil af Sophie Brass, gjorde at hjemmeholdet ikke fik udnyttet den store mulighed.

Andrea får reduceret. Foto: Søren Møller
Andrea får reduceret. Foto: Søren Møller

Frem og tilbage
Da Klara Raaschou med et flot langskud bragte udeholdet foran 4-1, så var den kamp afgjort, troede vi.

Dommeren dømte endnu engang straffespark. Denne gang fik Nivå udbytte, da Andrea Bloch scorede.

Andrea får reduceret. Foto: Søren Møller
Andrea får reduceret. Foto: Søren Møller

Nu var Nivå mere med. Deres første målscorer Mathilde fik sig et par muligheder for yderligere at reducere. Mathilde brændte på det skammeligste en kæmpe chance. Men hvad Mathilde ikke kunne, det kunne Victoria Platz med syv minutter tilbage at spille i. Så var der lagt op til en drabelig afslutning.

Kamp om bolden. Foto: Søren Møller
Kamp om bolden. Foto: Søren Møller

Lukkede og slukkede
Men når et hold presser, så giver det muligheder i den anden ende. NGG fik en stor en af slagsen og i den situation blev Nivås dygtige målmand Caroline Andersen skadet og måtte liggende modtage behandling på banen.

Caroline er dog ikke sådan at slå ud, så efter et par minutter var hun klar igen. Igen pressede Nivå Skole for en udligning, men et kontraangreb sluttede hos banens bedste, nemlig NNGs Sofia Karlsson, som sikkert bragte sit hold foran med 5-3, da hun scorede på en stadig groggy Caroline Andersen.

NGGs tremålskytte Cecilie Kjærdgaard fra første kamp fortalte inden kampen:

- Ja, det var en god oplevelse at score tre mål sidst, men jeg har lidt vrøvl med knæet i dag, så nu må vi se, hvordan det går.

- Jeg er glad bare, vi vinder.

Glade var pigerne fra NGG, der nu er i tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Bamsevindere blev Kristina Klink fra Nivå Skole og fra samme skole fik Merle Madsen fairplayhåndklædet.

Sofia Karlsson fra NGG vandt bamsen.