Overblik: Læs ALT om Hedegårdsskolen

Finalist: Holdet har imponeret i denne sæson

Drengene fra Hedegårdsskolen vandt 1-0 i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Hedegårdsskolen vandt 1-0 i semifinalen. Foto: Henrik Schou

Drengene har spillet lynhurtig og flot fodbold i denne sæson. I semifinalen var holdet uden deres store profil Maurits Kjærgaard. Det var tydeligt at se på banen, hvor spillet ikke hang sammen som vanligt. Det lykkedes dog drengene at vinde 1-0 efter en scoring af Noah Salling på straffespark.

Se også: TV: Vikaren fra pletten

Læs optakten til kampen her.

Defensiven har stået stærkt. Her går Malthe Petersen virkelig forrest. I kvartfinalen scorede modstanderen deres eneste mål efter en personlig fejl i det bagerste forsvar. Det er der naturligvis ikke plads til i finalen, hvor hver eneste fejl vil straffet. Men ellers gav holdet ikke mange chancer væk i kvartfinalen, selvom modstanderen pressede på. Det gjorde de sådan set heller ikke i semifinalen, selvom modstanderen var klar mest i boldbesiddelse. Det skal de holde fast i til finalen, hvor der venter en meget stærk offensiv. 

Se også: TV: Enligt mål nok til finale

Se også: Galleri: Brøndby Strand Skole - Hedegårdsskolen

Offensiven har gjort det godt. De har scoret hele 43 mål i sæsonen. Maurits Kjærgaard er en stor profil på holdet. Han er en meget dygtig tekniker, der har et fint blik for spillet. Han var ude i semifinalen grundet talentsamling, men er klar igen til finalen. I kvartfinalen skulle de lige bruge lidt tid på at spille sig varme. I finalen er de simpelthen nødt til at være klar fra start. Holdet har dog aldrig haft problemer med at skabe chancer. Indimellem kniber det dog med at udnytte dem. Det skal de gøre i finalen.

Hedegårdsskolens vej til finalen

4. september: Hedegårdsskolen - Michael Skolen, 11-0

18. september: Skovvejens Skole - Hedegårdsskolen, 0-5

6. oktober: Hedegårdsskolen - Lærkeskolen, 6-1

3. november: Marienlystskolen - Hedegårdsskolen, 1-8

16. november: Hedegårdsskolen - Baltorpskolen, 4-1

21. november: Skolen ved Rønnebær Alle - Hedegårdsskolen, 1-4

24. november: Trørødskolen - Hedegårdsskolen, 0-2

10. april: Hedegårdsskolen - Uglegårdsskolen, 2-1

18. april: Brøndby Strand Skole - Hedegårdsskolen, 0-1

Holdets samlede målscore: 43-5

De største profiler
Malthe Petersen er holdets anfører. Han går forrest og har et fint overblik. Han er god til at læse spillet.

Malthe er stærk i hovedspillet. Foto: Henrik Schou
Malthe er stærk i hovedspillet. Foto: Henrik Schou

Noah Salling er dygtig på midten af banen. Han har en fin teknik og laver mange flotte detaljer.

Noah havde stor betydning i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Noah havde stor betydning i semifinalen. Foto: Henrik Schou

Maurits Kjærgaard løber altid mange meter. Han er meget sikker på bolden og kan lægge milimeterpræcise afleveringer.

Maurits i hopla. Foto: Henrik Schou
Maurits i hopla. Foto: Henrik Schou

Nicklas Petersen var meget vigtig i kvartfinalen. Her scorede han et mål, og det var også ham, som straffesparket blev begået imod. Han er lynhurtig.

Nicklas Petersen tiljubles efter målet til 1-1. Foto: Henrik Schou
Nicklas Petersen tiljubles efter målet til 1-1. Foto: Henrik Schou

Se også: Få styr på finalerne

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen