Sene scoringer sejrede

Klar gevinst: Udeholdet fik hamret mål ind i anden halvleg og snuppede sejren

Mikkel Møller og resten af Herlev Byskole kæmpede, men forgæves. (Foto: Johnny Thorsen)
Mikkel Møller og resten af Herlev Byskole kæmpede, men forgæves. (Foto: Johnny Thorsen)

Drengene fra Herlev Byskole tog imod Bagsværd Kostskoles Grundskoleafdelings drenge.   

På Herlev Stadion var der én, som overskyggede de øvrige spillere.

Det var Mikkel Møller fra Herlev Byskole, som i hans skoles første kamp modtog fidusbamsen. Så derfor kunne han ikke modtage den i denne kamp, selv om han havde fortjent det.

Mikkel kan alle de basale færdigheder i et utroligt tempo. Selvom han i flere situationer blev hevet i armen, så vendte han sig nærmest om og sagde undskyld.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Freestyle kreatør

Mikkel Møller spillede en flot kamp, men forgæves. (Foto: Johnny Thorsen)
Mikkel Møller spillede en flot kamp, men forgæves. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Gæsterne plaffede sent
På Herlev Byskole var der dog også andre, der gjorde sig positivt bemærket blandt andet Jetlir Dobra, som havde tre kæmpe redninger i kampens start og de to centrale forsvarsspillere Tobias Kastholm og Nebil Abduletif.

Gæsterne fra Bagsværd Kostskoles Grundskoleafdeling havde også deres profiler, som i højden overstrålede hjemmeholdets spillere. Systematisk nok, så blev kampen spillet med Danmarks højeste bygning i baggrunden, nemlig Herlev sygehus.

Der var stor fysik til forskel i opgøret. (Foto: Johnny Thorsen)
Der var stor fysik til forskel i opgøret. (Foto: Johnny Thorsen)
 

Man skulle dog helt hen i midten af anden halvleg, før kampens første mål faldt.

Et mål som Jetlir havde en aktie i, idet bolden gled ud af hans handsker og ind i Herlev Byskoles mål.

Se også: 'Kongen' på skånekost

Mange mål til sidst
Kort efter blev det til 2-0, men Mikkel og de andre spillere fra Herlev Byskole gav ikke op.

Mikkel afsluttede en flot dribletur med et skud fra 21 meters afstand, som lige strøg over Bagsværds mål.

Ved målet til 2-0 fik man et bevis på ægte fairplay, da Nebil Abduletif blev oversprintet af en Bagsværd angriber. Nebil erkendte blot, at han havde mødt sin overmand, og lod ham score med lovlige midler.

Kampen endte med en 4-0 til Bagsværd-drengene.