Skarpe i skoven: Tre gange to mål

Motivation: Hareskov Skole tog en flot sejr på udebane i Farum

Hareskov dækker godt op. Foto: John Froman
Hareskov dækker godt op. Foto: John Froman

Der er mange måder at motivere sit hold på. Og en ting, der med sikkerhed lykkedes i opgøret i Farum mellem Stavnsholtskolen og Hareskov Skole var Hareskovens træneres motivation med pizzaer ved sejr.

For pigerne fra Hareskov nappede en sikker 6-0-sejr - og så en tur på pizzeria.

Se kampfakta her

Lagde godt ud
Kampen startede med et stort pres på Stavnsholt keeper Louise, der virkelig var kommet på arbejde og måtte hive nogle af sine håndboldtekniske redninger frem for at holde gæsterne fra for mange scoringer.

TV: Mestre med 'svensk' målmand

Der skulle gå blot fem minutter, før dagens store oplevelse - Hareskovens Frederikke Troldborg - tog sagen i egen hånd, og efter et par flotte driblinger scorede hun til 1-0 til gæsterne.

Flere mål
Herefter gik det slag i slag, og ved pausen stod det 4-0 til gæsterne.

TV: På topscorerjagt: Freja med 12 mål

I anden halvleg faldt tempoet og dermed færre scoringer, men med mål af Sophia Nordby og Cecilie Jensen fik Hareskoven scoret yderlig to gange til slutresultatet 6-0.

TV: Hamrede mål ind efter lyst