Dagens helt var absolut Andres Skov i kampen mellem Hillerød Vest og Sophienborgskolenl. Resultatet blev 8-0 til Hillerød Vest. Det bemærkelsesværdige var, at Andreas Skov-Huggeren stod for dem alle sammen.
— En dejlig kamp i dag. Jeg synes, at vi fik spillet til at flyde rigtig godt i dag. Jeg havde da også chancer til flere, men deres målmand (Alan Rasul, red.) stod da også flot i målet.
— Jeg spiller selv for FC Nordsjælland og jeg må sige, at kampen i dag, var det letteste længe, sluttede Andreas Skov.
TV: Hattrick-Luon: Ikke så svært
Skov-Huggeren og Lorenzen gav gas
Efter en del chancer i kampens start, skulle der gå næsten 15 minutter før der kom hul på bylden. Derefter kørte det bare. Sophienborg-drengene havde ikke værktøjerne til at stoppe Skov-Huggeren.
Andreas fik specielt i første halvleg rigtig god hjælp af midtbanegeneralen Frederik Lorenzen, der pressede spillet frem hele tiden, til fordel for Andreas. I anden halvleg faldt Frederik lidt ud, men kampen var også hjemme, så det var tid til en puster.
— Jeg spiller for HGI i Hillerød. Jeg drømmer nu ikke om at komme til en større klub, for jeg synes ikke jeg har tiden til det. Efter skole har jeg job i et lokalt trælastfirma. Jeg kan godt lide at tjene lidt penge.
Men han fik i hvert fald vist sit talent i skolefodboldkampen.
Sophienborgskolens bedste mand var målmand Alan Rasul. Alan er en rigtig fighter og selvom han ikke alene kunne stå imod Skov-Huggeren, så præsterede han en flot kamp og fightede for at begrænse nederlaget størrelse.