Smuk vand-pantomime

Glæden var stor: Pigerne trodsede de store vandmængder og gik til stålet

Pigerne gik frisk til den på trods af den store vand-mængde. (Foto: Jørgen Jakobi)
Pigerne gik frisk til den på trods af den store vand-mængde. (Foto: Jørgen Jakobi)

Allerede 35 minutter før kampstart kom fem friske piger fra Vangeboskolen løbende ind på banen. Glæden og lysten til at spille skolefodbold lyste ud af dem. Her var et strålende eksempel på, hvad skolebold betyder for dem, der får lov at deltage.

Vangeboskolen tog imod Hummeltofteskolen i et dobbeltopgør, som udeholdet kom absolut bedst ud af.

Pigerne startede og selvom hele højre side af banen mest lignede et beskyttet vådområde uden dræning, gik begge hold til sagen.

Her blev der ikke sparet på kræfterne og viljen og lysten var i højeste potens.

Der blev dirigeret dygtigt fra side linjen, selvom en af hjemmeholdets piger Zahraa Maatouk ikke var tilfreds.

—Så sig dog noget til os. Hvad skal vi gøre, lød det ud til træneren.

Den gode Zahraa må have haft høretelefoner på, for på Vangeboskolens sidelinje stod en aldeles kompetent træner med navnet Jenni Jakobsen.

Vangebo-træneren Jenni Jakobsen vandt Ekstra Bladet Skolefodbold i 1999 sammen med Rosenlundskolen. (Foto: Jørgen Jakobi)
Vangebo-træneren Jenni Jakobsen vandt Ekstra Bladet Skolefodbold i 1999 sammen med Rosenlundskolen. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Hun var selv med til at vinde turneringen i 1999 for Rosenlundskolen. Og en tabt semifinale havde hun også på cv'et. Så hun vidste faktisk godt, hvad det drejede om.

Se kampfakta her.

Se også: Resultatet snød

Udeholdet tog fat
På banen bølgede det frem og tilbage, og efter et kvarter tog udeholdets Mille Skouenby fat. Først brændte hun en oplagt friløber. Minuttet efter knaldede hun bolden i nettet og sølle fem minutter efter var Mille på pletten igen. 0-2. Der var ikke rigtig nogen af hjemmeholdets piger, der havde fysik nok til at bremse den fysisk stærke Mille, der kun går i 7. klasse.

På højrekanten huserede en anden farlig spiller med navnet Caroline. Hun havde masser af gode indlæg, men fem minutter før pausen, tog hun selv ansvar og hendes udmærkede skud sad sikkert. 0-3 og det var stillingen ved pausen, hvor sejren synes helt sikker for udeholdet.

Men som der blev sagt i hjemmeholdets lejr.

—Når de kan lave tre mål i en halvleg, så kan vi vel også. Gå ind og gør det piger, sluttede opfordringen.

Mille Skouenby var knivskarp i angrebet. (Foto: Jørgen Jakobi)
Mille Skouenby var knivskarp i angrebet. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Blev givet igen
Her havde Vangebopigerne hørt efter. De havde også sat Filippa Ravnholt i målet. En plads hun i den grad udfyldte, selvom hun faktisk ikke fyldte ret meget i målet. En anden god spiller for hjemmeholdet var Sally Coomer, som blev mere og mere nærgående.

Julie Mikkelsen kom godt ud af målet. (Foto: Jørgen Jakobi)
Julie Mikkelsen kom godt ud af målet. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

En overgang så det ud som, om Hummeltofteskolen var ved at køre træt på den tunge bane, og det benyttede Sally sig af, da hun i det 45. minut reducerede til 1-3. Og hjemmeholdet samt Sally havde mere i posen. Fire minutter senere var Sally med et skud på stolpen lige ved at åbne kampen helt, men efter stolpeskuddet kom Hummeltoftepigerne godt tilbage.

De sluttede da også kampen med en flot scoring af Emma Knust helt uden chance for Filippa, så kampen endte med en udesejr til Hummeltofteskolen på 1-4.