To ens halvlege

Gentog sig efter pausen: Begge halvlege endte med en 3-0 sejr til hjemmeholdet

Der var mange dueller i opgøret. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der var mange dueller i opgøret. Foto: Stig Sinius Nielsen

Kampen i Smørum mellem Balsmoseskolen og Herlev Privatskole kunne sammenlignes med en kamp mellem et Superligahold og et serie-hold.

Se kampfakta her.

Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Duel: Anfører mod anfører i brag
Stod godt i forsvaret
Hos Balsmoseskolen spiller de fleste af drengene sammen til dagligt i Ledøje-Smørum Fodbold, mens der hos Herlev Privatskole kun var tre klubspillere, og det sås tydeligt fra kampens start, hvor ikke mindst lille Yuosif Fadel kunne minde om en Emre Mor - et hurtigt aftræk ind i banen og kort hårdt skud mod modsatte målhjørne.

Men Herlev Privatskoles forsvar var godt organiseret af Sebastian Nylander, og målmand Peter Lauritzen stod en brandkamp. Samtidig har Yuosif Fadel (ligesom Emre Mor kan have det) en dårlig vane med overdrevne driblinger, så vi skulle helt hen til det 12. minut, før Balsmoseskolens Jeppe Ziegler kunne få en ripost bukseret over målstregen.

Kamp om bolden. Foto: Stig Sinius Nielsen
Kamp om bolden. Foto: Stig Sinius Nielsen

Herlev Privatskole forsvarede sig ihærdigt videre trods overmagten, men ind imellem svigtede markeringer dog, og så kunne Balsmoses forsvarsgeneral Frederik Schou øge til 2-0 efter hjørnespark. Halvlegen sluttede med et uheldigt straffe til Balsmoseskolen, og endeligt kunne Yuosif Fadel så få bolden op i netmaskerne til pauseføring 3-0 til Balsmoseskolen over Herlev Privatskole.

Skarpe i skoven: Tre gange to mål

Fokus på bolden. Foto: Stig Sinius Nielsen
Fokus på bolden. Foto: Stig Sinius Nielsen

Samme sag efter pausen
I anden halvleg gik gassen lidt mere af ballonerne. Især efter at Jeppe Ziegler fik bragt Balsmose foran 4-0 i det 35. minut.

Selvom Herlev Privatskole kæmpede forbilledligt, kunne de ikke dæmme op for Yuosif Fadel, der endelig havde fået indstillet støvlerne rigtigt og fuldendte kampen med to mål i det 19. og 22. minut til slutresultatet 6-0 til Balsmoseskolen over Herlev Privatskole.