TV: Bjørnen sov

Mål fra start: Første mål kom allerede efter 30 sekunder

Efter en flot aflevering fra Cecilie kunne Sophie Bülow score til 1-0 efter 30 sekunder. Foto: Allan Gade
Efter en flot aflevering fra Cecilie kunne Sophie Bülow score til 1-0 efter 30 sekunder. Foto: Allan Gade

Bjørnehøjskolens piger tog fredag imod pigerne fra Hillerød Vest Skolen i 3. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hjemmeholdet havde slået Frederiksværk Skole med 4-1, og tilsvarende havde pigerne fra Hillerød slået Helsinge Realskole med 8-1.

Se kampfakta her.

Se også: Fløj videre

Lynmål
Der var lidt problemer med banen før kampstart. Kun den ene banehalvdel var delvis kridtet op, og den anden banehalvdel var slet ikke. Kampen blev dog sat i gang, og dommeren var klar over, at det ville give nogle helt specielle udfordringer i kampens løb, når eksempelvis målfelterne heller ikke var aftegnet på banen.

Gæsterne valgte at angribe allerede fra første fløjt.

Der gik 30 sekunder, så var udeholdets Cæcilie Terkelsen gået igennem på højre siden. Inde foran mål dukkede Sophie Bülow op som trold af en æske, og lynscoringen var en realitet. Bjørnen sov virkelig her.

Der stod Hillerød på det hele i første halvleg, og det lykkedes ikke hjemmeholdet at få etableret et eneste angreb i halvlegen.

Lige før pausen gjorde Naya Seeman det til 2-0 til gæsterne.

Sophie Bülow stod for kampens første scoring. Foto: Allan Gade
Sophie Bülow stod for kampens første scoring. Foto: Allan Gade
 
Se også: Humlebien stak bjørnen

Lukkede og slukkede
Midt inde i anden halvleg gjorde Phillippa Agergaard det til 3-0. Så skete der sørme det vidunderlige, at der endelig kom gang i Bjørnehøjskolens angreb. Ikke bare en gang, men tre gange i træk.

Værternes angrebs-es var vågnet, og Freja Valantinius kæmpede og løb om kap med gæsternes forsvar. Hun var da også lige ved at få scoret, og det kunne man godt have undt hende. Men desværre havde gæsterne tænkt sig at holde buret rent.

I stedet måtte hjemmeholdet konstatere, at der blev scoret igen hos dem lige umiddelbart efter, at de havde været i angreb.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Bjørnehøjskolen - Hillerød Vest Skolen, 0-4

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Marie Stehr, Bjørnehøjskolen
Sophie Bülow, Hillerød Vest Skolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Freja Valantinius, Bjørnehøjskolen

Freja Valantinius havde kæmpet hårdt for at vende kampen:

- Jeg er helt færdig. Efter mit seneste sololøb signalerede jeg til træneren og bad om at komme ud, da jeg også havde fået sidestik. Jeg var helt færdig.

Hør fra gæsterne i pausen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere