TV: Brønd i hopla

Mandfolkepræstation: Christoffer Brønd gik forrest, da Marie Kruses Skole tog en 2-0 sejr hjem imod Måløvhøj Skole

Christoffer Brønd spillede en flot kamp, som han kronede med et mål til slut. (Foto: Allan Gade)
Christoffer Brønd spillede en flot kamp, som han kronede med et mål til slut. (Foto: Allan Gade)

Det snerper efterhånden til i Ekstra Bladet Skolefodbold. En snak med de to holds trænere før kampen på kunstgræsbanen ved Farum Arena mellem Marie Kruses Skole og Måløvhøj Skole afslørede stor respekt for hinanden.

Marie Kruses træner Allan Kristensen udtalte:

— Jeg kan se, at de ikke har numre på, så vi skal lige over for at få identificeret, hvem der er Emil Mygind og så ham Omar Keskin. Desværre mangler i dag Oliver Høgsberg, der ikke må spille og det er ærgerligt. Oliver spiller i Brøndby og er anfører for U15-landsholdet.

Se også: Favoritterne var farlige

Marie Kruse vidste godt, at de skulle holde øje med Omar Keskin. (Foto: Allan Gade)
Marie Kruse vidste godt, at de skulle holde øje med Omar Keskin. (Foto: Allan Gade)

Der lød en tilsvarende respekt fra Måløvhøjs trænerteam:

— Det er i år, det skal være, for vi har mange dygtige spillere her på holdet i denne årgang. Hvis Omar Keskin har en god dag, så skal det nok gå. Vi er klar over, at vi skal have rygnumre på spillerne senest fra kvartfinalen, så med denne årgang er det nu eller aldrig.

Se også: Kunne uden brødrene

Oliver Høgsberg fungerede i lyset heraf fra sidelinjen som særlig sagkyndig for vores udsendte, da han kendte og tidligere havde spillet med kammerater fra begge hold.

Oliver Høgsberg hjalp Ekstra Bladet Skolefodbolds udsendte med at holde styr på navnene. (Foto: Allan Gade)
Oliver Høgsberg hjalp Ekstra Bladet Skolefodbolds udsendte med at holde styr på navnene. (Foto: Allan Gade)

Se kampfakta her.

Tæt affære
Efter ca. to minutters spil var en Marie Kruse spiller ved at slippe fri i højre side, og Måløvs Mathias Kim måtte trække i nødbremsen og indkasserede det gule kort.

— Der var sørme ikke andet at gøre, ellers var han sluppet fri. Pivhamrende ærgerligt at vi nu skal rende rundt med kun 10 mand i 10 minutter. Det er jo bare at forære dem chancen, udtalte Mathias fra sidelinjen.

Mathias Kim fik gult kort efter blot to minutter. (Foto: Allan Gade)
Mathias Kim fik gult kort efter blot to minutter. (Foto: Allan Gade)

Det var en jævnbyrdig første halvleg. Det faldt dog en stor chance til Marie Kruses Joachim Reitzel, men flot pillet ned af Måløvs fremragende målmand Joachim Fischer. Første langskud fra Måløvs Omar Keskin skræmte en flyvende måge væk, så den valgte helt at forlade området omkring Farum Arena. De næste skud fra Omar kom tættere og tættere på, men efter 30 minutter var der pause og stadig 0-0.

Efter ca. 35 minutters spil var det lige ved at det lykkedes Christoffer Brønd at overliste den fremragende Jonathan Fischer. Det så ud som om han lige med det yderste af fingerspidserne og med overliggerens hjælp klarede skuddet. Den var tæt på.

Så kom forløsningen
Så skete det. To minutter senere lykkedes det Joachim Reitzel at banke bolden i mål som afslutning på flere nærgående forsøg og vild jubel ved Farum Arena. Fortjent føring til Marie Kruse.

Joachim Reitzel satte bolden i kassen til 1-0. (Foto: Allan Gade)
Joachim Reitzel satte bolden i kassen til 1-0. (Foto: Allan Gade)

Det lykkedes her i anden halvleg ikke rigtigt for Måløv at komme tæt på en udligning, og Omar var holdt op med at skyde på mål, så i stedet tog dagens mand i Farum Christoffer Brønd sagen i egen hånd.

Se målet til 2-0 her:
 


Kampen endte dermed 2-0 til Marie Kruses Skole over Måløvhøj Skole. Marie Kruses Skole er nu i kredssemifinalen, hvor de skal møde Kornmarkskolen.

Hør Christoffer Brønd fortælle om sit flotte mål, hvor han også benyttede lejligheden til at rose modstanderne fra Måløvhøj Skole for en flot indsats her: