Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: 'Det er bare så stort'

Stærk anfører: Mathilde Winthers drøm om at nå finalen igen lever endnu

Mathilde Winther (th.) jubler over Sofie Bredgaards scoring. Foto: Henrik Schou
Mathilde Winther (th.) jubler over Sofie Bredgaards scoring. Foto: Henrik Schou

Smilene var brede, og lettelsen stod malet i hovedet på Frederiksborg Byskoles anfører Mathilde Winther, da kvartfinalen var overstået med en sikker sejr på 5-0.

Det var ikke, som sejrens størrelse kunne antyde, en stille dag på kontoret. Der var nerver på fra starten, fordi holdet i den grad var ramt af skader og nerver.

Søs Leander og Sofie Bredgaard var overbelastet af kampe i weekenden. Mathilde selv var og er stadig hofteskadet, og Frederikke Haaber skulle oprindelig kun spille en halvleg på grund af overbelastning, men Frederikke spillede hele kampen og gjorde det så godt, at hun blev tildelt fidusbamsen.

Se også: ZOOM: Sorø Privatskole - Frederiksborg Byskole

Bomstærke trods rokader
Og lige inden kampen blev Iris Kvam ramt af en slags solstik, så Maja Belling, som er håndboldspiller, fik debut.

At Maja er håndboldspiller sås tydeligt, da hun tog et indkast, som er helt korrekt udført i håndboldhallen, men på fodboldbanen gik den ikke.

Det betød selvfølgelig, at forsvaret måtte omorganiseres. Det blev svært at spille på offside, men som Mathilde sagde med et glimt i øjet:

- Rent faktisk fik vi trukket en af de bedre offsides i dag. Det var sjovt. Det er faktisk ikke noget, vi er særlig gode til.

Og den indgåede aftale om at afprøve et tre-mandsforsvar i denne kamp blev også lidt mere svært end forventet.

Men forsvaret var trods omrokeringer og afbud bomstærkt.

Og Mathilde var trods sin skade sikkerheden selv. Der blev ikke givet mange chancer væk, og da udeholdet spillede med både livrem og seler, var de sjældne gæster i Frederiksborg Byskoles forsvarsfelt.

Se også: Galleri: Sorø Privatskole - Frederiksborg Byskole

Bredgaard gav bredde
Inden vi kunne nå at stille spørgsmålet om det manglende kantspil i første halvleg, kom Mathilde selv med svaret.

- Ja, jeg ved godt, at vi manglede kantspil - især i første halvleg. Det hjalp selvfølgelig meget, da 'Brede' (Sofie Bredgaard red.) kom på banen, så fik vi da brugt vores højre side.

Det havde Mathilde ganske ret i. Det var ligesom om, at holdet løftede sig op i et andet gear, da Sofie Bredgaard indtog højrekanten efter pausen.

Pausen havde holdet ellers brugt efter deres sædvanlige skabelon.

Først taler angrebet, dernæst Frederikke Haaber fra midtbanen, inden anfører Mathilde tager ordet fra forsvaret.

I denne kamp lød der mange rosende bemærkninger til angrebet, og hun kom med klare retningslinjer for anden halvleg. Hendes ageren i pausen var en anfører værdig.

Se også: Her spilles finalerne

Stoler på keeperen
Anden halvleg blev en stor opvisning fra udeholdets side, og ved stillingen 2-0 til udeholdet forlod Mathilde Winther skuden. Hun vidste, at sejren var i hus.

Anførerbindet blev overladt til Bredgaard, og Mathildes hofte blev sparet.

- Jeg vil så gerne være klar til semifinalen, lød det fra Mathilde.

- I den kamp får vi brug for, at alle vores spillere er toptunet til kamp, for jeg er sikker på, at modstanden bliver noget hårdere end i dag.

Mathilde fortsatte:

- Og så vil jeg gerne rette en misforståelse. Jeg synes, jeg er blevet citeret for at sige, at jeg har været utilfreds med vores keeper Juliane Sparre.

- Det er jeg overhovedet ikke. Hun spiller på et lidt lavere niveau end mange af os, men vi stoler på hende, og vi synes, hun har udviklet sig rigtig meget i løbet af turneringen. I kan nok ikke høre det, men hun kommer med en del gode bemærkninger til mig under kampen, så vi har et glimrende samarbejde. Vi er helt trygge ved Juliane.

Stor glæde efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
Stor glæde efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Alle mål fra Frederiksborg-sejr

Finalen var højdepunktet
Mathilde fortsatte med lys i øjnene:

- Og så vil vi vildt gerne i finalen. Jeg var selv med for to år siden.

- Det var bare så stort, at du ikke drømmer om det.

- Jeg har spillet mange fodboldkampe i mit liv, men lige præcis den finale står som højdepunktet.

- Det var bare så stort, slutter en glad og smilende Mathilde Winther fra Frederiksborg Byskole, inden hun forlod det solbeskinnede stadion i Sorø.

Hør fra Mathilde her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen