TV: Enligt mål nok til finale

Flotte rammer: Hedegårdsskolen er klar til Odense efter tæt dyst

Drengene fra Hedegårdsskolen snuppede en smal 1-0-sejr i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Hedegårdsskolen snuppede en smal 1-0-sejr i semifinalen. Foto: Henrik Schou

- Det er surrealistisk at være i finalen, når man tænker på, hvor mange skoler der er med i denne turnering.

Sådan var ordene fra Hedegårdsskolens topangriber Nicklas Petersen sekunder efter, at han sammen med sit hold havde spillet sig i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold efter sejren over Brøndby Strand Skole i semifinalen.

Der var i den grad lagt op til en spændende dyst i nogle fremragende rammer på Brøndby Stadions bane to. Flot vejr, super bane, masser af publikum, prominente gæster i form af Brøndbys borgmester Kent Magelund og ikke mindst Brøndbys cheftræner Alexander Zorniger. Det var selvfølgelig to supertændte hold, der var mødt frem denne onsdag formiddag i Brøndby.

Se kampfakta her.

Brøndby-træner Alexander Zorniger var på plads på tilskuerrækkerne i de første tyve minutter af kampen. Foto: Henrik Schou
Brøndby-træner Alexander Zorniger var på plads på tilskuerrækkerne i de første tyve minutter af kampen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Vikaren fra pletten

Trækker altid udenom keeperen
I kampens indledning var det tydeligt, hvem der først fik styr på spillet og muligvis nerverne. Hjemmeholdet fra Brøndby Strand satte sig massivt på spillet i de første otte minutter og drev det ene farlige angreb efter det andet ned mod gæsterne fra Ballerup. To gode muligheder til Izzet Akdeniz og et flot langskud fra dagens bedste fra hjemmeholdet Caines Tarp truede bestemt udeholdets mål i indledningen af opgøret.

I kampens tiende spilminut blev en lang bold spillet frem mod Brøndby Strands forsvar. Forsvarsspilleren ville cleare bolden, men Nicklas Petersen fik ham presset til at begå en afgørende fejl.

- Deres forsvarsspiller tog en dårlig førsteberøring, mens jeg pressede ham, så fik jeg snuppet bolden. Når jeg er en mod en med målmanden, så plejer jeg at trække udenom ham, og så tog han mine ben.

Sådan beskrev den farlige angriber selv situationen efter kampen. Han var ikke i tvivl om, at straffesparket var helt korrekt dømt. På spørgsmålet om, hvorfor det ikke var ham selv, der skulle sparke, lød det klare svar:

- Noah var klar til at sparke, så han fik bolden. Dommeren fløjtede både for straffespark og gav hjemmeholdets målmand Mohammed Ladki en advarsel, der kostede 10 minutter i undertal. Noah Salling omsatte straffesparket, og dermed kunne gæsterne fra Ballerup juble over en 1-0-føring.

Noah Salling og resten af holdet jublede meget behersket over målet til 1-0. Foto: Henrik Schou
Noah Salling og resten af holdet jublede meget behersket over målet til 1-0. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Brøndby Strand Skole - Hedegårdsskolen

Overtog spillet
Det gule kort gjorde, at gæsterne overtog mere af spillet. Efter 17 minutter burde Nicklas Petersen have fordoblet målscoreren. Han fik en glimrende aflevering i dybden, blev presset godt af Brøndby-forsvaret, men kom fri til afslutning, men bolden strøg lige over hjemmeholdets mål. Overtallet gjorde, at det var Hedegårdsskolen, der i denne periode styrede begivenhederne.

I 20. minut blev værterne fuldtallige og med det samme, overtog de igen dirigentrollen. Specielt Caines Tarp var en kilde til evig uro. Han havde en stor chance kort efter, at hans hold igen var 11 mand på banen. Hans afslutning fra kanten af feltet manglede dog saft og kraft, så stillingen forblev uændret. Tre minutter før pausen kom værterne meget tæt på udligning, da Zeeshan Afzal fik afsluttet fra tæt hold, men endnu engang viste Rasmus Wandahl sikkert målmandsspil. Han kunne dermed gå til pause sammen med sit hold. Oppe 1-0 - lidt imod spil og chancer.

Rasmus Wandahl leverede flere vigtige redninger i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Rasmus Wandahl leverede flere vigtige redninger i semifinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Støvsugeren på spring

Ændringer hjalp
Der var stor opsang fra begge trænere i pausen. I hjemmeholdets lejr var budskabet, at der skulle mere fart i pasningerne langs jorden, og generelt skulle hjemmeholdet spille noget bedre. I udeholdets omklædningsrum var det tydeligt, at trænerne ikke var tilfreds med spillet.

- Vi kan spille meget bedre end det her. Sådan var den klare melding til Ballerup-drengene efter de første 30 minutter.

Gæsterne ændrede til anden halvleg system, så de spillede 4-4-2, så angriber Nicklas Petersen kunne få lidt støtte oppe i front. Det gjorde, at gæsterne fik meget bedre fat i spillet, da de kunne fastholde bolden meget bedre. De fik bedre styr på midtbanen og kunne i de første 15 minutter af anden halvleg kontrollere spillet bedre.

Som kampen skred frem, kunne man godt mærke, at begge hold blev trætte. Der var længere imellem de store chancer. Et par løse tilbud i begge ender blev det til midt i halvlegen - uden at målene for alvor var truet.

Se også: Se karakterer fra semifinalen - og stem selv

Gult kort tæt på at koste
Med otte minutter tilbage af kampen begik Hedegårdsskolens Walid Mohammed et hårdt frispark på kanten af feltet. Dommeren gav korrekt det gule kort, hvilket betød, at udeholdet måtte spille resten af kampen med en mand i undertal.

Det medførte et voldsomt pres på gæsternes mål. Flere frispark og hjørnespark var tæt på at give den forløsende udligning. Hver gang kom enten forsvarskrumtappen Malthe Petersen eller keeper Rasmus Wandahl i vejen. Stærkt defensivt arbejde over hele linjen fra Hedegårdsskolen, var der dog.

I kampens sidste minut kom chancen, som hjemmeholdet havde ventet 59 minutter på at få. Et massivt pres i slutfasen gjorde, at bolden kom ind i feltet mellem venner og fjender. Her kunne Serhat Tas fra tæt hold sparke udligningen i kassen - troede de fleste på stadion. Rasmus Wandahl i gæsternes mål ville det dog anderledes, og med en fantastisk refleks helt oppe under overlæggeren kunne han holde bolden ude af nettet. Tættere på kom hjemmeholdet ikke, og Hedegårdsskolen kunne fejre finalepladsen efter en hård fight.

Malthe Petersen sørger for, at holdet giver meget få chancer væk. Foto: Henrik Schou
Malthe Petersen sørger for, at holdet giver meget få chancer væk. Foto: Henrik Schou

KAMPFAKTA:

Resultat:

Brøndby Strand Skole - Hedegårdsskolen, 0-1

Målscorere:

0-1: Noah Salling (11.) 

Se ALLE de fede fotos fra kampen her.

Manglede Maurits
Efter kampen fortalte angrebsesset Nicklas Petersen, at de på dagen manglede deres store profil Maurits Kjærgaard.

- Vi mangler ham i dag. Der er mange spillere, der spillede på uvante pladser, fordi Maurits ikke var med i dag. Det gjorde, at vi spiller en rodet kamp, lød det fra angrebsspilleren.

Man kunne sagtens se på Hedegårdsskolens spil, at de manglede en styrmand på holdet. Der var simpelthen ikke den fødte leder på holdet i denne kamp, der kunne guide holdet i det svære situationer. Store roser skal der dog lyde til anfører Malthe Petersen for at spille en stor kamp i forsvaret for udeholdet.

Også Noah Salling på den centrale midtbane gjorde det godt i fraværet af Maurits Kjærgaard. Han forsøgte at udfylde den svære plads. Han gjorde det generelt godt, og så tog han stort ansvar ved at sparke det kampafgørende straffespark i kassen.

Noah Salling var en vigtig brik på midtbanen. Foto: Henrik Schou
Noah Salling var en vigtig brik på midtbanen. Foto: Henrik Schou

Rasmus Wandahl var en sikker sidste skanse, og så blev han afgørende med den sidste vigtige redning i kampens døende minutter.

Sidst, men ikke mindst var Nicklas Petersen en god spilstation for Hedegårdsskolen. Angriberen var i den grad kampafgørende, da han fremtvang det afgørende straffespark i første halvleg.

Se også: Fødselar: Finaleklar Zaar

Tror på sejr i finalen
- Det bliver svært. Vitaskolen har nogle ligaspillere, men vi kan godt vinde, sådan sagde Nicklas Petersen efter kampen, da han blev forholdt, hvordan de kommer til at klare sig i finalen.

Set udefra skal Hedegårdsskolen have bedre gang i deres hurtige pasningsspil. Udover det, så skal holdets profiler træde noget mere i karakter. De skal simpelthen vise noget mere glæde og attitude på banen, hvis de skal have en chance i den spændende finale.

Hør fra Nicklas Petersen her:

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

1 af 3 Der var god stemning på Brøndby Stadion. Foto: Henrik Schou
2 af 3 Joseph Mwamba var skuffet efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
3 af 3 Drengene fra Hedegårdsskolen snuppede en smal 1-0-sejr i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen