TV: Fodbold skal være sjovt

God indstilling: Nød at være på banen

Det blev en kamp, hvor der var fokus på at have det sjovt inde på banen. Foto: Birger Dencker
Det blev en kamp, hvor der var fokus på at have det sjovt inde på banen. Foto: Birger Dencker

Det blev en kamp, hvor det at have det sjovt var vigtigere end selve fodbolden. Mange af pigerne på begge hold hverken spillede eller havde spillet fodbold i klub.

Som Søndersøskolens Josefine Andersen sagde midt i kampen, da de var bagud med 2-0:

- Jeg synes, vi gør det rigtigt godt. Man kan da kun være positiv, sagde Josefine.

Den udtalelse var et rigtig godt billede af pigernes indstilling denne kolde efterårsdag med kun syv graders varme.

Se kampfakta her.

Se også: Taktik lykkedes

Tilfældigheder og chancer
Det var tilfældighedernes kamp, hvor Olivia Andersen og Paola Nordentoft fra Søndersøskolen flere gange forsøgte at få gang i noget spil, men ofte var der ikke meget hjælp at hente til de to piger, og så løb det hele ud i sandet.

Stavnsholtskolens Ester Toldam og Astrid Horsgaard viste i perioder, at de sagtens kunne spille fodbold, og det var også Astrid som stod for første halvlegs eneste mål, da hun efter 20 minutter fik en tilfældig chance, som hun fik sparket ind bag Søndersøskolens keeper til 1-0 for gæsterne.

Kampens største drama skete i pausen. Stavnsholtskolens keeper ville ikke stå i anden halvleg. Det var der ingen, der havde lyst til. Flere af pigerne forsøgte at få Nanna Plougmand til også at tage anden halvleg, men hun stod fast. Længe så det ud til, at ingen ville, men lige inden starten på anden halvleg, lykkedes det at overtale Freja Mølkiær-Jarling til at tage målmåndsblusen på. En rigtig heltinde.

Selvom spillerne ikke havde lyst til at tage målmandstjansen, så havde pigerne det sjovt på banen. Foto: Birger Dencker
Selvom spillerne ikke havde lyst til at tage målmandstjansen, så havde pigerne det sjovt på banen. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Straffe i vinden

Hjemmeholdet forsøgte
Søndersøskolen kom godt ud til anden halvleg, og efter bare fem minutter havde Sara Buus et godt forsøg efter et langt løb på kanten, men den nye keeper hos udeholdet diskede op med en super god fodparade.

Hjemmeholdet forsøgte at rykke bolden længere frem på Stavnsholtskolens banehavldel, men det gav også mere plads til udeholdet. Udeholdets bedste i dag, Astrid Horsgaard fik muligheden udefra, og hun kvitterede med et fornemt spark, og så havde hun bragt Stavnsholtskolen foran med 2–0.

Hjemmeholdet opgav ikke, og med under to minutter igen opstod der et massivt klumpspil foran udeholdets mål, og her dukkede Selma Bruun-Toft frem blandt med- og modspillere og fik bolden prikket ind i mål og reduceret til 1–2.

Søndersøskolen jagtede en udligning, men Stavnsholtskolen holdt fornuftigt på bolden, indtil dommeren fløjtede kampen af. Det hele endte derfor med en sejr på 2-1 til Stavnholtskolen.

Se også: Fløj videre

Hør hvad Astrid fra Stavnsholtskolen sagde efter sejren: