TV: For sent i gang

Lækre pasninger: Pludselig begyndte målene at falde

To af kampens bedste: Ahmed Yildiz (grøn bluse) jages af Villads Fischer. Foto: Birger Dencker
To af kampens bedste: Ahmed Yildiz (grøn bluse) jages af Villads Fischer. Foto: Birger Dencker

Brede Stadion lagde græs til kampen mellem Kongevejens Skole og Nivå Skole. Der silede en stille regn over banen i Brede, og den regnvåde bane opfordrede næsten til masser af glidende taklinger kampen igennem. Dem var der mange af. Det kunne ses efter kampen på spillernes tøj, men selvom drengene fra Nivå måtte tage toget hjem i det våde tøj, da der ikke var mulighed for omklædning, var humøret højt efter deres sejr.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fysikken overvandt teknikken

Ung træner
Der var afbud fra dommeren, så Nivås lærer måtte tage den tjans, og det gjorde han rigtigt godt. Det betød, at Matthæus Riis fra 8. klasse overtog gerningen på sidelinjen, og det gjorde han meget medlevende.

Som Matthæus sagde efter kampen:

- Vi har endnu ikke tabt med mig som holdleder. Matthæus var næsten lige så beskidt på tøjet efter kampen som spillerne.

Hjemmeholdet kom bedst fra start og havde i kampens start flere store chancer til at komme foran i opgøret. Allerede efter få minutter var Andreas Roll alene igennem, men han sparkede bolden ved siden af målet. Det var en af de helt store chancer, der blev misbrugt.

Nivå Skoles Elie Djurma stormer frem. Foto: Birger Dencker
Nivå Skoles Elie Djurma stormer frem. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Afgjort fra pletten

Foregik på midten
Der var meget spil på midten af banen i første halvleg. Begge hold var rigtig dygtige til det hurtige opspil, men når holdene nærmede sig målet, manglede lige den sidste præcision i afslutningerne. Enten røg bolden forbi mål eller lige i handskerne på de to holds keepere. 

Det hører også med, at begge hold havde nogle rigtige gode defensive drenge, som gang på gang enten fik brudt modstandernes spil eller kom på tværs af afslutningerne.

I første halvleg måtte begge hold tage deres bedste offensive spiller ud på grund af skader. Ahmed Yildiz fra Nivå faldt uheldig i en takling og landede på sin i forvejen skadede skulder. Fra hjemmeholdet slog Andreas Bang sin ankel i en takling og måtte også forlade banen.

I sidste minut af første halvleg fik hjemmeholdet tilkendt sig et frispark få meter udenfor udeholdets straffesparksfelt, men gæsternes keeper Alfred Jannerup diskede op med en super redning, og så kunne holdene gå til pausen uden scoringer.

Se også: Bøllebank til Bækkegård

Hul på bylden
I pausen talte hjemmeholdet om, at de skulle gøre banen mere bred og bruge fløjene noget mere, og udeholdet ville satse meget mere offensivt, lægge et højere pres på modstanderne og spille 3-4-3.

Nivå Skole startede deres offensive pres, men ofte var Kongevejens drenge rigtige dygtige til at flytte bolden rundt og spille udenom udeholdet.

Midt i anden halvleg kom begge de to drenge Andreas og Ahmed ind igen, og det gav straks flere chancer i begge ender, men stadig manglede den sidste præcision i afslutningerne.

Det begyndte at tegne til en målløs affære, da hjemmeholdets keeper Elliot Heine tabte bolden ned foran fødderne på Ahmed Yidiz. Det gør man ikke ustraffet, og pludselig var gæsterne foran med 1-0 med 10 minutter igen.

Nivås farlige mand Ahmed Yildiz (grøn bluse) bliver endnu engang jagtet af flere spillere fra Kongevejens Skole. Foto: Birger Dencker
Nivås farlige mand Ahmed Yildiz (grøn bluse) bliver endnu engang jagtet af flere spillere fra Kongevejens Skole. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: En stor mundfuld

Pressede på til det sidste
Hjemmeholdet startede en kraftig offensiv mod gæsternes mål, men de kunne ikke få bolden ind i kassen. Nivå Skole var rigtige dygtige til i denne periode at få blokeret for de mange afslutninger, der kom fra hjemmeholdet. Hjemmeholdet satsede alt til sidst og havde trukket flere spillere med frem i håbet om en udligning.

Som det ofte sker, når der satses meget offensivt, så slår modstanderen kontra. Det skete også her. En lang bold fra udeholdet op på midten til Ahmed Yildiz, der tog den direkte vej til målet.

Hjemmeholdets forsvar kunne ikke følge med ham, og så sparkede Ahmed sikkert bolden uden om Elliot i Kongevejens mål. Kampen virkede afgjort med et minut igen, men hjemmeholdet fortsatte deres pres. Isasc Feldthus hamrede bolden op nettaget til 2-1. Det var dog for sent for hjemmeholdet at komme tilbage i kampen, da dommeren umiddelbart efter fløjtede kampen af.

Drengene fra Nivå jublede efter sidste fløjt:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere