TV: Forløsningen faldt sent

Sad på det: Stenløse Privatskole måtte igennem unødvendig forlænget spilletid

Jublen ville ingen ende tage efter det sene mål fra Emma Hammelev, der afgjorde kampen. Foto: Henrik Schou
Jublen ville ingen ende tage efter det sene mål fra Emma Hammelev, der afgjorde kampen. Foto: Henrik Schou

- Vores plan var at lukke deres midtbane ned, betroede træneren, Simon Lindahl fra Stenløse Privatskole, os efter kampen imellem Frederiksborg Byskole og Stenløse Privatskole.

- Vi ville bruge de første ti minutter på at presse dem, stresse dem, så det var os, der ville få overtaget og dermed forme kampen.

- Herudover skulle der skydes på mål fra alle vinkler.

Se kampfakta her.

Se også: Anfører: 'Det gjorde pænt naller'

Sad tæt på værterne
Som enhver anden kamp begyndte også denne famlende fra begge sider.

Det var tydeligt, at gæsternes spillere havde forstået trænerens budskab. De sad tæt på Byskolen, hvilket jo også betød, at de fik erobret mange bolde og dermed satte gang i noget angrebsspil.

Allerede efter få minutter viste udeholdets centerforsvarsspiller Maja Nikolic sit store potentiale. Maja erobrede bolden i venstre side, og i høj fart driblede hun mod mållinjen, men i denne, som i mange andre, situationer, var hjemmeholdets anfører og centerforsvarer Olivia Thorndahl på sin plads og fik afværget angrebet.

Olivia Thorndahl spillede på ny en stærk kamp for hjemmeholdet. Foto: Henrik Schou
Olivia Thorndahl spillede på ny en stærk kamp for hjemmeholdet. Foto: Henrik Schou

Det var kampen igennem et problem for hjemmeholdet, at Maja Nikolic ofte gik med frem.

- Oplægget var, at vi gennem dybdeløb skulle komme gennem deres forsvar, fortalte Emma Hammelev.

- Og når vi så havde fået den ud på kanterne, skulle boldholderen trække ind til skud.

- Vi var kommet rigtig positivt ud til kampen. Nu skulle der spilles fodbold, men vi vidste også, at vi skulle møde et godt hold, og vi var selvfølgelig pressede i mange situationer.

Se også: Galleri: Frederiksborg Byskole - Stenløse Privatskole

Hurtigt ud med blodtud
Det var ikke den kønneste kamp, hvilket vel heller ikke kan forventes i en kredsfinale, hvor der står så meget på spil.

Der blev givet og taget af et godt hjerte, hvilket blandt andet resulterede i, at gæsternes anfører Amélie Wittenkamp en kort periode var i gulvet og måtte behandles for næseblod. Amélie var ikke mere tilredt end, at hun kunne genoptage sit storspil resten af kampen.

Det var, når gæsterne kom ud over kanterne, at de var farligst. Den hurtige, pågående Cecilie Byrnak viste igen sit værd i denne halvleg, hvor hun havde flere angreb, uden dog at kunne komme på skudhold.

Cecilie Byrnak (tv.) kom indimellem til at placere sig for tæt på hjemmeholdets forsvar. Foto: Henrik Schou
Cecilie Byrnak (tv.) kom indimellem til at placere sig for tæt på hjemmeholdets forsvar. Foto: Henrik Schou

Det var ikke mange gange, hjemmeholdet kom op mod gæsternes mål. En enkelt gang, hvor topscorer Sarah Tofft, havde fået bolden, måtte hun se sig rundt. Der var ingen medspiller at spille til, og det løb ud i sandet.

Holdet fra Frederiksborg Byskole havde ikke et regulært skud på mål i halvlegen. Det nærmeste var da samme Sarah, kort før pausen, fik en stikning og havde så meget speed på, at hun kom forbi Maja Nicolic, men en årvågen målmand, Viktoria Kumini, havde opfanget situation, gik ud og nåede bolden før Sarah.

Se også: TV: Forsvarsklippe: Det bliver ikke sværere

Skulle mere i dybden
Der var flere chancer til gæsterne, der nok skulle have vundet halvlegen, men de var ikke skarpe nok. Lige før pausen fik Emma Hammelev en bold indenom i højre side helt nede ved mållinjen. Straks spillede hun den på tværs af målet, og det er uforståeligt, at der ikke var fulgt en medspiller op, der blot ved at røre bolden havde kunne få den i mål. Uden scoringer gik holdene til pausen.

- Vi er 100 procent med i denne kamp, var det første træner, Simon Lindahl, konstaterede, da spillerne var samlet.

- Maja Nikolic, du skal forsøge at presse spillet længere frem på banen. Er vi i tvivl om, hvor bolden skal spilles hen, så bare afsted med den, så den kommer væk.

- Fortsætter vi som nu, så hiver vi en 1-0 sejr hjem.

- Vi ændrede ikke noget i pausen, fortalte Emma Hammelev efter kampen.

- Bortset fra, at Cecilie Byrnak skulle mere ned i dybden.

Se også: TV: Her får Stenløse Privatskole guld om halsen

For tæt på midten
Det var gæsterne, der fortsatte deres pres i anden halvleg, og det kunne sagtens have resulteret i en scoring blot fem minutter inde i halvlegen. En høj bold over hjemmeholdets højre forsvarsside til Emma Hammelev, og hun var fri. Det efterfølgende skud på mål var lige ved at sejle ind i fjerneste højre målhjørne.

Vi skulle helt hen i 38. minut, før man så et regulært skud på mål fra hjemmeholdets side. Det var den utrolig arbejdsomme Isabel Jørgensen, der endelig var kommet på skudhold. Isabel var en af de spillere hos hjemmeholdet, der kampen igennem forsøgte at presse spillet frem.

Gæsternes Cecilie Byrnak havde svært ved at komme i boldbesiddelse og foretage de løb mod mål, som vi har set før.

- Jeg har en lille rygskade, betroede hun os efter kampen. Herudover havde hun ikke lyst til at tale om kampen, blot at hun ikke følte sig varm.

Det kan undre, at Cecilie Byrnak, der jo er kantspiller, konstant lå inde på midten, hvor hjemmeholdets Olivia Thorndahl holdt hende i et jerngreb.

I et godt angreb spillede Emma Hammelev hende, men inden hun nåede bolden, havde Olivia sendt den til hjørne. Det skete ikke kun én, men flere gange i halvlegen.

Emma Hammelev leverede en god indsats i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Emma Hammelev leverede en god indsats i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se alle de FEDE fotos fra kampen her.

Kunne have lukket kampen
Gæsternes anfører Amélie var hele tiden i et sandt arbejdsraseri. Der skal ske noget, og det er kun én vej. Fremad. I et sådan angreb havde hun pludselig bolden, midt for mål, 10-15 meter uden for straffesparkfeltet. Uden betænkningstid sendte hun bolden afsted, og troede vi, forbi mål, men bolden gik direkte i mål helt ude i højre side. 1-0 til gæsterne.

Der var store krammere til Amélie Wittenkamp efter målet til 1-0. Foto: Henrik Schou
Der var store krammere til Amélie Wittenkamp efter målet til 1-0. Foto: Henrik Schou

Noget af en dukkert for hjemmeholdet, der selvfølgelig satte turbo på for at udligne. Trods godt arbejde i centerforsvaret og af Carla Schultz og Isabel Jørgensen på midtbanen, formåede holdet aldrig at få noget direkte farligt angrebsspil i gang.

Gæsterne fik et frispark i venstre side. Amélie tog sparket og med lidt mere held, havde hun scoret, men hjemmeholdet slap med skrækken.

Amélie ville have lukket kampen og sammen med de øvrige Stenløse-spillere, fortsatte hun angrebsspillet.

Se også: TV: Stenløse Privatskole klar til kvartfinalen

Noget af en lussing
Og så gik det galt. Hjemmeholdet havde fået et frispark i højre side. Silke Dyhr tog sparket. En svævende bold tæt under mål, hvor der ikke var mange hverken med- eller modspillere, gik mellem armene på målmand Viktoria Kumini, ramte hendes venstre lår og røg hen til Sarah Tofft, der scorede.

Målet til 1-1

1 af 4  Her kommer bolden ..Foto: Henrik Schou
2 af 4  Den ryger igennem Viktoria Kuminis arme ..Foto: Henrik Schou
3 af 4  Og Sarah Toft sparker den i mål. Foto: Henrik Schou
4 af 4  Hjemmeholdet jubler amok over det heldige mål. Foto: Henrik Schou

- Jeg ved faktisk ikke, hvad der skete, fortalte Viktoria efter kampen.

- Jeg havde slået min ryg kort forinden. Pludselig kom bolden, røg mellem mine arme og hen til en modstander. 

Målet til 1-1 kom før slutfløjt i den ordinære kamp, og det var en grædende Viktoria, der kom til pausen inden omspillet. Heldigvis var én af hendes medspillere god til at tage sig af hende. Tænk sig, hvis et sådan drop skulle slukke lyset for at vinde en kredsfinale.

- Jeg skal love for, vi hang med hovedet, da de havde udlignet, fortalte den senere matchvinder Emma Hammelev efter kampen.

- Vi ved og vidste, at hvis vi fortsatte vores gode spil, så ville vi også kunne spille os ud af deres presspil.

Se også: TV: Her får Stenløse Privatskole guld om halsen

Kom bedre med
Det var ikke mærkeligt, at hjemmeholdet havde fået fornyet energi efter udligningen til 1-1 i sidste sekund, og så var det alligevel gæsterne, der igen fik en chance. Angelina Nielsen fik bolden ved mållinjen og skød på en sådan måde, at bolden gik på tværs af mål, uden der dog var en medspiller til at sparke den ind.

Den forlængede spilletids anden halvleg var lige kommet i gang, da hjemmeholdets Carla Schulz erobrede bolden midt på banen og satte mod mål. Resultatet blev et hjørnespark.

Byskolen kunne ikke få deres angrebsspil til at fungere, og så var de alligevel ved at få udbytte. Sarah Tofft, som vi, udover det vigtige mål, hun havde scoret, ikke havde set meget til i kampen, kom endelig på skudhold efter godt oplæg af Isabel Jørgensen, men uden resultat.

Se også: Få styr på foråret

Forløsningen kom
To minutter før kampen var slut, måtte Silke Dyhr forlade banen. En modstander, der var kommet fri og løb mod mållinjen, blev ramt på lægmusklen. Dommeren takserede det til et frispark og gult kort og udvisning for resten af kampen.

Frisparket blev taget af Emma Hammelev, der skød på mål fra 20-25 meters afstand. Byskolens målmand fik slet ikke fat i bolden nede ved jorden, og den røg i mål til 2-1 til gæsterne, hvilket blev kampens resultat.

Emma Hammelev skreg glæden ud over målet til 2-1. Foto: Henrik Schou
Emma Hammelev skreg glæden ud over målet til 2-1. Foto: Henrik Schou

Vi fangede Emma Hammelev efter kampen:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Frederiksborg Byskole - Stenløse Privatskole, 1-1 (Efter forlænget spilletid: 1-2

Målscorere:

0-1: Amélie Wittenkamp (48.)
1-1: Sarah Tofft (60.)

I den forlængede spilletid:

1-2: Emma Hammelev (79.)

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Pigerne fra Stenløse Privatskole er dermed klar til forårets slutspil. Her venter vinderen af en af de andre kredsvindere fra Sjælland. Kvartfinalen spilles i uge 14.

Stenløse Privatskoles vej til kvartfinalen

13. september: Ganløse Skole - Stenløse Privatskole, 1-5

9. oktober: Stenløse Privatskole - Bækkegårdsskolen, 4-1

30. oktober: Lærkeskolen - Stenløse Privatskole, 0-2

14. november: Stenløse Privatskole - Hedegårdsskolen, 3-0

22. november: Kratbjergskolen - Stenløse Privatskole, 0-1

26. november: Frederiksborg Byskole - Stenløse Privatskole, 1-1 (Efter forlænget spilletid: 1-2)

Holdets samlede målscore: 16-4

1 af 2 Pigerne vidste godt, at den var hjemme, da Emma Hammelev scorede til 2-1 kort for tid i den forlængede spilletid. Foto: Henrik Schou
2 af 2 Jublen ville ingen ende tage efter det sene mål fra Emma Hammelev, der afgjorde kampen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen