TV: Fremad var svaret

Simpel løsning: Pigerne fra Fuglsanggård vidste godt, hvordan taktikken skulle lægges

Der var fart over Fuglsanggård-pigerne fra start til slut. (Foto: Jørgen Jakobi)
Der var fart over Fuglsanggård-pigerne fra start til slut. (Foto: Jørgen Jakobi)

Fuglsanggårdsskolens drengetræner var kvik i replikken, da pigernes kamp gik i gang.

— Nåh Hanne, hvad er taktikken, lød det kækt.

Han fik lynhurtigt svar på tiltale, da Hanne rapt svarede.

—Fremad, lød det knivskarpt.

Fremad gik det mod Ny Holte Skoles piger, hvoraf en stor del vist ikke spillede fodbold til hverdag, ligesom kendskabet til reglerne heller ikke var opdateret.

Se også: Rødt kort ikke afgørende

Gik til stålet
Men pigerne fra Ny Holte Skole gik til opgaven med stor ildhu.

De kæmpede for hver bold og anført af en storspillende Kirsa Müller lykkedes det dem at spille første halvleg næsten lige. Kun en gang måtte de kapitulere, da et godt gennembrud i højre side af Emma Andersen endte med en smuk aflevering ind til Pernille Nielsen, også kaldet PV. Hun satte hovedet på bolden og stillingen var 1-0. Et mål, der vakte respekt hos trænerne fra Ny Holte Skole.

Resten af halvlegen var meget lige. Begge hold kæmpede, men magtede ikke at få bolden i mål, så stadig 1-0 til hjemmeholdet.

I pausen fik Mathilde Clausen fra hjemmeholdet lov til at spille i marken i stedet for at vogte målet, og det ændrede kampen.

Men inden Mathilde var kommet i gang, slog PV til igen. Med en skarp dribling satte hun en spiller af, og bankede derefter bolden i nettet. 2-0.

Det fik anfører Kirsa Müller til at forsøge sig i angrebet, og dermed manglede hun bagude, hvor der blev rigtig meget plads til angriberne.

I pigekampe gås der til den. Emma er på halen. (Foto: Jørgen Jakobi)
I pigekampe gås der til den. Emma er på halen. (Foto: Jørgen Jakobi)

Se også: Nederlag motiverer

Mathilde slog til
Så tog Mathilde fat på sit one-women show. Inden for kort tid lavede hun et flot hattrick, så stillingen nu var 5-0. Et af målene var da Klara Mortensen i Ny Holtes mål glemte reglen om tilbagelægning ikke må samles op med hænderne. Det gav to indirekte frispark, hvor det ene blev misbrugt. Det andet gav mål.

Nu var hjemmeholdet for alvor ovenpå, og godt af støttet af de overstadige drenge, der stadig havde sejren sødme i sig, buldrede hjemmeholdets piger derudaf. Det lykkedes for Annemone Nielsen at øge til 6-0, inden kampens dommer sluttede en underholdende kamp af.

En helt fortjent sejr til hjemmeholdet, som bestemt blev anerkendt af Ny Holte Skoles piger, der slet ikke var i tvivl om, at de var oppe imod et meget bedre hold.

Efter kampen talte vi med Mathilde Clausen, der blev holdets topscorer.

Den stolte målscorer Mathilde Clausen. (Foto: Jørgen Jakobi)
Den stolte målscorer Mathilde Clausen. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

— Jeg blev "tvunget" ind i  målet, fordi der ikke var andre, der ville. Derfor synes jeg, som en af de ældste, at jeg måtte det ansvar på mig. Jeg havde da fået lovning på til at spille anden halvleg i marken. Det vil jeg helst, og det gik jo også meget godt, sagde en beskeden Mathilde.

— Jeg er godt tilfreds med kampen og os selv. Vi snerrede måske lidt rigeligt af dommeren, og det er jo ikke så godt, sluttede Mathilde, der i dag har droppet fodbolden og i stedet har kastet sig håndboldspillet, hvilket er en skam.