TV: Fulgte Strømmen

Videre: Strømmen og co. sejrede

Angreb. Foto: Poul Gregersen
Angreb. Foto: Poul Gregersen

Det var en rigtig god kamp, de to drengehold fra Stengård Skole og Vangeboskolen gav hinanden her på kunsten på Bagsværd Stadion. Se kampfakta her.

At hjemmeholdets spillere var i skydehumør, fik vi en forsmag på i det sjette minut, hvor Adam Strømmen hamrede bolden på overliggeren i Jonathan Hannibals mål. Minuttet efter havde Stengård igen chancen, hvor en flot boldomgang mellem Adam og Oliver Trier fandt sted. At gæsterne også ville være med, så vi minuttet efter, men deres afslutning blev dømt for at være off-side.

Kampen bølgede frem og tilbage med overtag til hjemmeholdet fra Stengård Skole, der havde flest gennemspillede angreb med mange spillere.

Hul på bylden
Efter 20. minutter lykkedes det hjemmeholdet at få gang i scoringen. Et fladt, bevares hårdt, skud fra Adam Strømmen gik under målmanden i målets venstre side. 1-0 til hjemmeholdet. Ganske fortjent efter spil og chancer. Egentlig burde de have scoret noget mere med alle de skud, de havde.

Ting opstår pludseligt, og man bliver overrasket. Det blev hjemmeholdets Oliver Persson, da der var spillet få sekunder af anden halvleg. Pludselig var bolden for fødderne af ham, sendt ind fra højre. Inde i målfeltet. En blød inderside havde givet mål, men det hele kom så pludselig, at gæsterne red stormen af.

Nicolai Krebs fra udeholdet. Foto: Poul Gregersen
Nicolai Krebs fra udeholdet. Foto: Poul Gregersen

Se også: Stærke omstillinger gav pote

Udbyggede føringen
Allerede i det 33. minut øgede hjemmeholdets Connor Powell til 2-0. Et klumpspil efter hjørnespark, hvor gæsterne ikke fik bolden væk, resulterede i, at den kom til Connor, der sendte den i mål.

En kold dukkert for holdet fra Vangeboskolen, men de fortsatte ufortrødent deres spil med flere angreb, hvor nogle måske mere var enkeltpræstationer, men forsøgene blev gjort.

Samtidig stod holdets målmand Jonathan Hannibal en fin halvleg med mange gode indgreb og igangsætninger.

Holdet fra Stengård Skole havde overtaget resten af halvlegen. Det sidste mål til 3-0 blev sat ind af Adam Strømmen på straffespark kort før tid.

Straffesparksscoringen: