TV: 'Høgen' nedlagde byttet til sidst

Matchvinderen: Oliver Høgsberg var den afgørende spiller i kredsfinalen

Oliver Høgsberg med et blik som et rovdyr. Han våger over bolden og ser på fornem vis de næste træk i spillet. Foto: Henrik Schou
Oliver Høgsberg med et blik som et rovdyr. Han våger over bolden og ser på fornem vis de næste træk i spillet. Foto: Henrik Schou

BAGSVÆRD (Ekstra Bladet): Præcis en måned før juleaften blev der bogstaveligt talt delt gaver ud i kredsfinalen i Sjælland Nord mellem Bagsværd Kostskole og Marie Kruses Skole. Det blev et brag af en finale med foræringer, lækre detaljer og fem mål. Samt ikke mindst spænding og fight til det sidste.

Først inde i den forlængede tid kunne gæsterne fra Farum endelig slå sidste søm i en kamp, de burde have lukket langt tidligere. Foran 2-0 og stort overtag valgte de at veksle til julegaver og lade hjemmeholdet komme med i pakkelegen.

Helt fortjent er Marie Kruses Skole dog nu i kvartfinalerne i Ekstra Bladet Skolefodbold til foråret efter 2-3-resultatet. Matchvinder blev anfører Oliver Høgsberg, som efter at have været strålende i starten forsvandt ud af kampen.

Men til sidst kunne han skrige af sine lungers fulde kraft ud over stadion efter at have sikret pladsen blandt de sidste 16 hold i verdens største skoleturnering.

Det ansigt siger jo det hele: Viljen til sejr lyser ud af Oliver Høgsberg. Foto: Henrik Schou
Det ansigt siger jo det hele: Viljen til sejr lyser ud af Oliver Høgsberg. Foto: Henrik Schou

Galleri: Bagsværd Kostskole - Marie Kruses Skole

Fra forsvar til midten
Marie Kruses Skole kom godt ud til kampen og viste lækre sager med hurtige pasninger og løb for hinanden. De fik hurtigt overtaget og fulgte dermed den på forhånd lagte plan:

- Vi skulle spille vores spil, som netop er de her hurtige kombinationer. Vi elsker at have bolden. Så kan de andre jo heller ikke score, lyder det kækt fra den nærmest konstant smilende Oliver Høgsberg.

Man ser tydeligt, drengene ikke lige har mødt hinanden.

- En stor del af holdet har spillet sammen i mange år i Farum. Det betyder selvfølgelig en hel masse, især så vi kan spille det hurtige spil. Vi ved, hvor de andre løber hen.

- De andre er stadig i klubben, men jeg er selv skiftet. Først til AB og så til Brøndby. Jeg havde tilbud fra både FCN og Brøndby, men det blev på Vestegnen, fordi jeg følte, det var det bedste sted for mig at blive udviklet endnu mere, fortæller Oliver.

I klubben bruges han på U17-holdet som midterforsvarer, den rolle havde han kun ganske kort i kredsfinalen. Nemlig i de sidste hektiske minutter.

Oliver vandt masser af kampe på midten af banen i første og sidste del af kampen. Foto: Henrik Schou
Oliver vandt masser af kampe på midten af banen i første og sidste del af kampen. Foto: Henrik Schou

TV: Forvirrede Farum
Faldt i niveau
I stedet lå han primært omkring midtercirklen og var den styrende spiller, som hele tiden havde overblikket og løb i hullerne for at blive spilbar. Næsten alle bolde var forbi hans støvler.

Det gik rigtig godt. Til at begynde med.

- De første 20 minutter sad vi på spillet. Vi havde det hele. Men så gik vi ned i tempo og lukkede dem ind. Det var rigtig skidt af os, lyder den ærlige analyse.

- Vi burde have lukket og slukket den kamp allerede i første halvleg.

0-1 blev til 0-2, og alt lignede en stensikker sejr til gæsterne. Men hjemmeholdet var effektive nok til at score på deres første besøg i nærheden af målet og fik reduceret til pausestillingen 1-2.

Anføreren var kort efter sidste fløjt klar med analysen:

- Jeg selv faldt i niveau, og de andre blev også bedre til at se og forudse mine løb. Jeg kunne ikke bare få lov at stå så meget fri mere som i starten, forklarer han og fortsætter:

- Spillet blev mere på deres præmisser. De fik bedre fat i spillet og i mig.

Og fat i ham havde de nogle gange. Foto: Henrik Schou
Og fat i ham havde de nogle gange. Foto: Henrik Schou

Godmorgen
Oliver var sit holds dominerende spiller før pausen og var med i alt. Næsten hele tiden var han i bevægelse og viste overskud. Men dag blev til nat på en eller anden måde:

- Anden halvleg blev noget rod. Vi spillede for meget på lange bolde i stedet for at køre vores tekniske spil. Vi blev måske bange. Det havde lige set så lyst ud med føringen på to mål, nu var de pludselig kommet med.

Det blev kun værre efter et super flot udført hjørnespark, som smukt blev omsat med hovedet til 2-2. Gæsternes keeper så heller ikke her skarp ud, men hovedstødet fejlede ingenting.

Kanon flot scoring til 2-2 med panden ved forreste stolpe. Foto: Henrik Schou
Kanon flot scoring til 2-2 med panden ved forreste stolpe. Foto: Henrik Schou

- Først ved udligningen kom vi med igen. Holdet begyndte at tage ansvar. Det var en slags 'wake-up call' for os. Nu skulle vi op i gear.

Holdet indså måske der, at de var ved at smide pladsen i april måneds slutspil væk. Og at de kunne være ved at spille deres sidste kamp nogensinde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Noget skete i hvert fald med dem.

TV: Utrættelig fløj i arbejdsraseri

Kaptajn til kaptajn
Fra første fløjt i den forlængede spilletid  fik de mange tilskuere i det dejlige solskinsvejr lov at se Marie Kruses Skole spille som i de første 20 minutter af kampen.

- Der sad vi på det meste igen. De var kommet op på siden af os, men længere skulle de ikke have lov at komme, lyder det sikkert fra Oliver.

- Og jeg kunne som playmaker begynde at sætte de andre op igen, som jeg havde gjort det op til vores 2-0-føring. Der flød det hele meget bedre for os.

Kaptajnen så ud til at træde i karakter efter at have været væk i godt 40 minutter.

- Jeg er anfører, fordi jeg tager ansvar på banen. Og så er jeg god til at holde de andre rolige, når det hele koger. Men sådan har det ikke altid været, slår han fast.

- Jeg har udviklet mig meget fra at være en af dem, der brokkede sig til dommeren over til at hjælpe de andre med at holde hovedet koldt.

Oliver hjælper Simon væk fra dommeren for at undgå gult kort til kollegaen. Foto: Henrik Schou
Oliver hjælper Simon væk fra dommeren for at undgå gult kort til kollegaen. Foto: Henrik Schou

Et flot eksempel på dette så vi, da det i det sidste minutter blev lige lovlig hedt for hjemmeholdets anfører Simon Pedersen. Han ville gerne helt tæt på dommeren for at forklare ham, hvad han mente om sagerne.

Det fik Oliver Høgsberg til med det samme at gå hen og stille sig mellem dommer og anfører-kollega. Langsomt fik han blidt skubbet ham tilbage, mens han roligt talte Simon ned igen.

- Det skulle blive ved at være en fair kamp. Så jeg sagde bare til ham, at han skulle tage det roligt, mens jeg hjalp ham væk. Han skulle jo ikke have et gult kort og ryge ud ti minutter for det. Hans hold gjorde det ikke, så måtte jeg gøre det.

De to havde aldrig mødt hinanden før. Det er Fair-Play. Respekt!

Har aldrig tabt
Oliver har selv et bud på, hvorfor der bliver lyttet til ham på banen:

- Modstanderne har stor respekt for mig, når vi mødes. Jeg har et navn i fodbold, og jeg er Brøndby-spiller. Det ved de jo godt

Hjemmeholdet var uden tvivl klar over, at de skulle møde Oliver. Han viste også hvorfor, der måske er respekt for ham på forhånd. Men bare for kort tid af kampen. Det er for lidt at vise klasse i 20 minutter. Hvis man virkelig skal skabe sig et navn, må man ikke falde så meget ud af en kredsfinale. Her skal man gennem hele kampen være et skridt foran de andre og vise sit værd. Gå forrest.

Oliver var da heller ikke tilfreds. Der er lidt at tale om før kvartfinalerne.

- Vi må ikke gå ned i tempo igen og lukke de andre ind i kampen. Vi skal bare blive ved med at fyre den af. Spille vores spil.

Med endnu et smil lægger han vægt på sin specielle 'rekordliste' med Ekstra Bladet Skolefodbold:

- Jeg har aldrig nogensinde tabt en kamp. I syvende klasse var jeg skadet, da de røg ud. I ottende måtte jeg ikke spille de sidste kampe på grund af reglerne om morgentræning. Og nu i år har vi seks sejre og en målscore på 20-4.

- Det er da blæret aldrig at have tabt. Og jeg har ikke tænkt mig at gøre det overhovedet!

Den 15-årige ligner en, der glæder sig mere til kvartfinalerne end den snart forekommende juleaften.

Boldøjet er ikke til at tage fejl af hos Brøndby-spilleren. Foto: Henrik Schou
Boldøjet er ikke til at tage fejl af hos Brøndby-spilleren. Foto: Henrik Schou

Marie Kruses Skole klar til slutspillet

For let at læse
Drengene kunne dog godt have tabt til Bagsværd Kostskole, hvis ikke de havde skruet op for gassen. De kom jo flot tilbage fra 0-2 til 2-2. Marie Kruses Skole sikrede sig fortjent sejren i den forlængede spilletid. Men det holdt hårdt.

- I aftes var jeg sgu lidt nervøs. det plejer jeg ellers ikke at være. Der ligger jo en del pres på mig og mine skuldre, rigtig meget af spillet går gennem mig.

Her ligger nok også noget af det, de med fordel kunne tale om over vinteren. Det er farligt at være afhængige af en spiller, for meget afhænger ganske enkelt af ham. Det samme har vi set i andre kredsfinaler, holdene er pisket til at kunne andet end at lede efter en eller to spillere.

Det er for let at læse, holdene i slutspillet ser hurtigt gennem den slags. Og alle læser med her på Ekstra Bladet, ellers er de selv ude om det. Vi går i dybden med samtlige hold og beskriver styrker og svagheder efter alle kredsfinaler.

Det blev til en lang række hårde og fair dueller mellem de to anførere. Foto: Henrik Schou
Det blev til en lang række hårde og fair dueller mellem de to anførere. Foto: Henrik Schou

ZOOM: Bagsværd Kostskole - Marie Kruses Skole

Svævede smukt
En af de største styrker hos Oliver Høgsberg er hans evne til at forudse spillet. Hans overblik. Det viste han flot frem i kampens første 20 minutter samt i den forlængede spilletid. Han svæver ligesom over banen og gør sig klar til at sætte angrebene ind.

Derfor er det heller ikke svært at give ham det øgenavn, som Ekstra Bladet efter hver kredsfinale finder til kampens store profil. Som passer til dem som personer og deres spillestil. Med efternavnet Høgsberg og den svævende stil som en rovfugl hedder han nu: 'Høgen'.

Præcis som en høg i naturen, der svæver over marken for at lede efter en mus. Når den er fundet, angriber fuglen med kløerne først og flyver væk med sit bytte. Oliver 'Høgen' Høgsberg gør det samme, han bruger bare støvler og en bold.

Det er også med til at illustrere hans talent, at han spiller i forsvaret til hverdag, men bare går ind og styrer midtbanen og er spilfordeler i kredsfinalen.

- Det er sjovt at spille nede i forsvaret. Jeg elsker at tage de kampe. Jeg er jo heller ikke nogen lille dreng, lyder det igen kækt.

Sergio Ramos er det store idol for Oliver. Han må siges også at være kendt for at kæmpe til det sidste for Real Madrid.

De holdt øje med hinanden som et rovdyr og et bytte. Foto: Henrik Schou
De holdt øje med hinanden som et rovdyr og et bytte. Foto: Henrik Schou

TV:'Strandløven' åbnede med kongekasse

 

Sluttede bagude
Netop disse kampe endte 'Høgen' med at tage på samlebånd mod slutningen. Her indtog han pladsen lige foran de fire bagerste i forsvaret. Med et enkelt formål:

- Der skulle jeg bare holde deres anfører væk. Helt ude af kampen. Han var gået med frem for at udligne og kæmpede vildt. Jeg skulle bare ødelægge det for ham og spolere deres rytme.

Godt set af 'Høgen', som selv tog denne beslutning efter at have bragt sit hold på sejrskurs med 2-3-scoringen i første halvleg af den forlængede spilletid.

Den afgørende scoring til 3-2 og vild jubel og skrig over stadion. Foto: Henrik Schou
Den afgørende scoring til 3-2 og vild jubel og skrig over stadion. Foto: Henrik Schou

- Jeg sørgede for at holde tempoet nede og sige til de andre, de skulle trække tiden. Vi havde det ene ben i kvartfinalen der, vi skulle ikke dumme os igen og lukke dem ind for anden gang.

Marie Kruses Skole kørte bolden rundt den sidste del af kampen for at undgå at skulle afgøre det hele i straffe. Det slap de for, fordi 'Høgen' sikrede sejren og blev matchvinder i en flot spillet kamp af begge hold.

Læs ALT om de resterende kredsfinaler og slutspillet her

'Høgen' fortæller om sin afgørende scoring:

TV: Her kommer Farum-drenge på sejrskurs

Forsvaret står solidt og er gode til at komme op på hjørnespark. Men de spiller med alt, alt for stor risiko nogle gange!  Foto: Henrik Schou
Forsvaret står solidt og er gode til at komme op på hjørnespark. Men de spiller med alt, alt for stor risiko nogle gange! Foto: Henrik Schou

Galleri: Bagsværd Kostskole - Marie Kruses Skole

Masser af tilskuere nød den flot spillede kredsfinale i det gode vejr. Foto: Henrik Schou
Masser af tilskuere nød den flot spillede kredsfinale i det gode vejr. Foto: Henrik Schou

Galleri: Bagsværd Kostskole - Marie Kruses Skole