TV: Høj tænding

Heftig fight: Der blev i den grad gået til stålet i drengenes opgør

Der blev indsat tacklinger overalt på banen i affæren. (Foto: Jørgen Jakobi)
Der blev indsat tacklinger overalt på banen i affæren. (Foto: Jørgen Jakobi)

Det var en flok afslappede drenge fra Vangeboskolen, der kom daskende med en brølende høj musikafspiller, da de skulle overvære pigernes kamp, som lå lige før deres eget opgør. Vangeboskolen mødte Hummeltofteskolen.

Diskussionen gik livligt.

Anfører Marcus Jensen havde et spørgsmål.

— Hvor skal jeg spille i dag, lød det.

— Offensiv midt, selvfølgelig, lød svaret.

— Jamen hvad så, når vi losser lortet op, hvem skal så tage imod og få det videre, ville Marcus vide.

Resten af samtalen fortonede sig i musik og blæst.

Den afslappede attitude forlod drengene i samme øjeblik, kampens dommer fløjtede op.

Der blev skruet op for gashåndtaget med det samme. Tacklingerne og kommentarerne til dommeren faldt på stribe.

Der gik da heller ikke mere end seks minutter, før det første gule kort blev trukket op af lommen. Den formastelige spiller fra hjemmeholdet blev ikke ligefrem populær blandt sine holdkammerater for den kække bemærkning. Alligevel var det hjemmeholdet, der dominerede.

Se også: Smuk vand-pantomime

Så faldt målene
Den dygtige Hummeltofte-keeper Elias Larsen var flere gange nede i fuld længde, men efter 10 minutter blev han solgt, da en af hans egne spillere, satte hovedet på et hjørnespark, som derefter sejlede i mål. Desværre i hans eget mål og Vangeboskolen kom foran 1-0.

Det var noget, der passede de lyseblå drenge. Det mål fik udeholdet og specielt Oliver Bjerregaard op i højeste gear.

Oliver havde i weekenden været til fællessamling med det kommende U-16 landshold, og i resten af kampen viste hans prøver på sit store fodboldtalent. Han driblede rundt med bolden, sendte strålende stikninger af sted til frie medspillere og i det 22. minut var det ham, der udlignede til 1-1.

Oliver Bjerregaard viste sig frem fra sin bedste side. (Foto: Jørgen Jakobi)
Oliver Bjerregaard viste sig frem fra sin bedste side. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Fire minutter senere var der hands på bolden i hjemmeholdets felt. Inden dommeren havde fået fløjten op til munden, havde Oliver hugget den i mål, men straffesparket var dømt. Det tog Oliver sig af. Den kunne ikke sidde mere sikkert.

Oliver sparkede straffesparket i kassen. (Foto: Jørgen Jakobi)
Oliver sparkede straffesparket i kassen. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

1-2 til udeholdet og kampen nærmede sig pausen. Men lige inden fik Hummeltofteskolen frispark et godt stykke udefra, og den lille vakse tekniker Sebastian Schwarz tog lige medvinden med i sin betragtning og Kristoffer i målet fik slet ikke set rigtigt, hvor skuddet kom. 1-3 ved pausen.

— Vi er nødt at have en mand på deres 17'er, Oliver Bjerregaard. Han driver gæk med os. Luk ham ned, lød frusteret fra anfører Marcus Jensen.

Det var noget holdet havde glemt, da anden halvleg startede.

29 sekunder gik der, før Oliver tog bolden til sig, tog et frækt træk og derefter satte bolden i kassen til 1-4. Dermed var spændingen punkteret, men tændingen var stadig oppe i det røde felt hos begge hold.

1-5 direkte på hjørne og 1-6 på kampens andet straffespark, og så kogte det over.

Først måtte Jens Dehn fra udeholdet ud og hvile sig, og kort tid efter måtte Theodor fra hjemmeholdet samme vej. Så blev der mere plads på banen. Et flot pasningsspil imellem Sebastian og Oliver endte med endnu et mål fra Olivers side nu til 1-7.

Imponerede Oliver
Derefter kom kampens smukkeste mål, der i den grad mindede om den ikoniske bemærkning fra Svend Gehrs om et Laudrup mål. — Nu skyder han, nej han venter.

Det var Oliver Bjerregaard, der her viste , hvilken klassespiller han er. 1-8.

Lige inden tid lykkedes det hjemmeholdet at score et flot langskud, så kampens sluttede med en sejr til Hummeltofteskolen på hele 8-2. Der er krummer og godt boldspil i de drenge.

Efter kampen talte med vi Oliver Bjerregaard, som netop har været til samling med truppen til det kommende U16-landshold, der snart skal udtages til et par venskabskampe mod Ungarn.

U16-landstræner Per Holm har om Oliver udtalt.

— Han er en finurlig spiller- hurtig på kanten og god i duelspillet, hvilket gør ham god til at udfordre sin modstander. Det er en spiller, jeg forventer mig meget af, har landstræneren udtalt.