TV: Ingen sol over værter

Exit: Hjemmeholdet røg ud med et brag

Solvangskolen forsøger sig med en afslutning. Foto: Allan Gade
Solvangskolen forsøger sig med en afslutning. Foto: Allan Gade

Solvangskolen tog tirsdag i mod Sjælsøskolens drenge på deres egen bane, men før kampen fandt hjemmeholdet ud af, at banerne ikke var blevet kridtet op. Så det blev noget af en lang gåtur for gæsterne, da man så indtog en kunstbane tilhørende FC Nordsjælland på deres anlæg ved Farum Park. Se kampfakta her.

Med forsinkelse blev kampen sparket i gang, og udeholdets Oliver Jørgensen foretag omgående et kommando-raid op ad banen - bare for at vise, hvem der bestemte.

Oliver Jørgensen startede opvisningen. Foto: Allan Gade
Oliver Jørgensen startede opvisningen. Foto: Allan Gade

Se også: Ingen slinger i valsen

Hurtige kasser
Første indtryk af kampen var dog, at udeholdet var større og stærkere, og på et oplæg af Oliver Jørgensen driblede Frederik Holsted sig fri, hvorefter han sparkede bolden resolut i kassen. Midt i halvlegen gik hjemmeholdets målmand, Rasmus Snedker, i spåner, og det udnyttede Malthe Møller, som sparkede udeholdet på 2-0

Lidt senere gik Frederik Holsted igennem hjemmeholdets forsvar, hvorefter han scorede til 3-0, og kort efter gjorde Oliver Jørgensen det til 4-0.

Inden pausen fik gæsterne nettet to yderligere, og dermed var stillingen 6-0 til halvleg. Så var der vist ikke så meget mere at skrive hjem om. Hjemmeholdet var knækket.

Hør Frederik Holsted fra udeholdet, der knytter en kommentar til første halvleg:


Se også: TV: Pontus på pletten

Fornyet energi var ikke nok
Hjemmeholdet kom ud til anden halvleg med fornyede kræfter og klarede sig faktisk ret godt i den første halvdel af halvlegen, hvor de også kom frem til chancer. Den største tilfaldt Yonas Knap, men alene med målmanden kunne han ikke komme forbi Christoffer Groes i målet.

Måske havde udeholdet spist sig mætte i første halvleg, for der gik en rum tid, før Frederik Holsted blev sulten igen til 7-0.

Kampen endte 10-0 til Sjælsøskolen, der dermed er videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

En travl dag for Rasmus Snedker i hjemmeholdets mål. Foto: Allan Gade
En travl dag for Rasmus Snedker i hjemmeholdets mål. Foto: Allan Gade