TV: Kamilla og Maries drøm gik i opfyldelse

Store smil: Engholmskolens Kamilla Keiwe og Marie Frimand var lettede efter sejren

Engholmskolens Kamilla Keiwe var 'man of the match' i semifinalen. Efterfølgende var hun så udmattet at hun fik et ildebefindende (Foto: Henrik Schou)
Engholmskolens Kamilla Keiwe var 'man of the match' i semifinalen. Efterfølgende var hun så udmattet at hun fik et ildebefindende (Foto: Henrik Schou)

- Det bliver en kæmpe oplevelse at komme til Odense, lød det fra Marie Frimand og 'man of the match' Kamilla Keiwe fra Engholmskolen efter sejren over Vestegnens Privatskole i semifinalen.

Se kampfakta

Stor nervøsitet
Før kampen talte vi med Allerød IF's pigetræner Jim Keiwe, Kamillas far.

- Der er stor nervøsitet hos pigerne før kampen. Natasha Bugge brænder alle sine chancer lige nu og så er de også specielt nervøse for karaktergivningen, som Ekstra Bladet nu giver efter kampen. Kamilla Keiwe er dog ved at være i topform og specielt Marie Frimand går det rigtig godt fremad for efter hendes langvarige hofteskade, sluttede han.

At Kamilla Keiwe i dag skulle spille en fantastisk kamp, vidste man ikke på dette tidspunkt. Hun trådte dog i karakter og fik spillet til at flyde, idet hun bredte spillet flot ud. I semifinalen mod Vestegnens Privatskole var hun en rigtig god og dominerende spilfordeler for Engholmskolen.

TV: Signe og Viktorias sammenspil var ikke nok
TV: Keeper-Caroline hader straffespark

Marie Frimand (tv) brændte sit forsøg i straffesparkskonkurrencen, men kunne alligevel glæde sig over en finalebillet, da hendes holdkammerater ordnede sagerne (Foto: Henrik Schou)
Marie Frimand (tv) brændte sit forsøg i straffesparkskonkurrencen, men kunne alligevel glæde sig over en finalebillet, da hendes holdkammerater ordnede sagerne (Foto: Henrik Schou)

Fuldstændigt udmattet
Efter ordinær kamp, forlænget spilletid og en straffesparksgyser var Kamilla helt færdig, men efter en tur i omklædningsrummet var hun sammen med Marie Frimand klar til at se tilbage på kampen

- At det lykkedes for mig i dag tilskriver jeg mine gode medspillere omkring mig og jeg synes, at holdet fungerer godt i dag.

TV: Se karaktererne for Engholmskolen - Vestegnens Privatskole

Ny plads til Frimand
Marie Frimand spillede en ny plads i dag. I den seneste kamp mod Gåsetårnskolen var hun kantspiller, men i dag tog hun førertrøjen på i forsvaret:

- Vores drøm er gået i opfyldelse. Vi gjorde det. Vi er i finalen. Det bliver en kæmpeoplevelse, at stå i finalen på Trefor Park. Vi skal nyde det. Desværre er 'AC' (Anne Cathrine Mikkelsen) blevet skadet i sin ene fod og kommer nok ikke på banen i Odense. Det bekymrer mig, sluttede Marie.

Kamilla Keiwe sagde om sin præstation:

- Jeg er godt i gang med at træne kondition. Måske er det derfor, jeg er ved at toppe, sluttede Kamilla med et forsigtigt smil.

Se interviewet med Marie Frimand og Kamilla Keiwe efter kampen:


TV: Se ALT video fra Engholmskolen - Vestegnens Privatskole