TV: Lærkerne fik hedeslag

Klappen gik ned: Værterne scorede tre mål på de sidste fire minutter

Hedegårdsskolen viste mere effektivitet i kampen. Foto: Søren Møller
Hedegårdsskolen viste mere effektivitet i kampen. Foto: Søren Møller

Topdanmark hallen var rammen, da sidste års finalister fra Hedegårdsskolen og Lærkeskolen mødtes i 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Dysten gjaldt om, hvem der skulle have retten til at møde Skovvangskolen fra Allerød i en af kredssemifinalerne i Sjælland Nord.

De fremmødte elever fra skolerne fik en rigtig god kamp at varme sig på, flotte tekniske detaljer, seks scoringer og to hold, der ville spille fodbold.

Se kampfakta her.

Se også: Få styr på kredsfinaler og foråret

Værterne pressede
De første ti minutter havde hjemmeholdet et lille overtag, og det meste af spillet foregik på Lærkeskolens banehalvdel. Angrebs-makkerparret Alfred Johansen og Zamir Aljiti huserede og var med at sørge for et højt pres fra hjemmeholdet. 

Så det var helt i tråd med spillet, at de efter ni minutter kom foran med 1–0.

Hjemmeholdet fik tilkæmpet sig til et hjørnespark. Bolden kom ind over meget tæt under mål, og her blev den headet væk. Men desværre for udeholdet røg den lige ud til Noah Salling, der med en behersket helflugter bragte hjemmeholdet foran.

Det satte så gang i Lærkeskolen, der nu bed mere fra sig. Efter 24 minutters spil kunne hjemmeholdet ikke rigtig komme af med bolden i egen forsvarszone. Her lagde værterne så bolden tilbage til målmand Markus Rajavic. En stille og blød tilbagelægning. Markus var allerede i gang med at orientere sig om, hvem han skulle sparke bolden ud til, og han kiggede slet ikke på bolden. Da han så kiggede ned efter bolden, så var den rullet over foden og havde retning mod eget mål. Bolden havde netop så meget fart på, at den gik i nettet til udligningen 1–1.

En slem dukkert for hjemmeholdet, men sådan noget sker af og til i fodbold.

Dette gav naturligvis lidt uro i Hedegårdsskolens forsvar og blod på tanden hos gæsterne. Her havde Christian Nielsen et farligt forsøg, men bolden gik udenom målet.

Alfred Johansen hjalp til på hele banen. Foto: Søren Møller
Alfred Johansen hjalp til på hele banen. Foto: Søren Møller

Se også: TV: Landsholdsspillers gyldne fod

Taktik gav pote
Der var taktiske indslag fra begge holds lærere i pausen. Her gik hjemmeholdet fra 4-4-2 til 4-3-3, da de var i overtal på banens midte og gerne ville lægge mere tryk på udeholdets forsvar.

Der skulle ikke gå længe, inden der kom udbytte. En dyb stikning, som Zamir forfulgte. Her skulle Lukas MacDonald i målet nok have fortsat sit løb ud, for det så ud som om, at han godt kunne have nået bolden før Zamir. Men Zamir spurtede og kom først til bolden, som han skød ind til 2–1.

Herefter blev Alfred Johansen med det store arbejdsområde så udskiftet. Det var en tilfreds Alfred i forhold til egen arbejdsindsats.

- Jeg spiller jo i klub med Zamir, og vi kender hinanden ud og ind. Jeg ved, han gerne vil have stikninger, og det er så her, han bliver farlig. Det er sådan, vi gør, når vi spiller sammen i Lyngby på U/15 øst-holdet.

- Jeg syntes, Zamir har store kvaliteter som afslutter, sluttede han.

Det skulle Alfred så få ret i. For Zamir scorede to gange yderliggere på flotte opspil fra sine holdkammerater.

Der var tætte markeringer i kampen. Foto: Søren Møller
Der var tætte markeringer i kampen. Foto: Søren Møller

Se også: TV: Spænding til det sidste

Lukkede ballet
Zamir var også med i opspillet til 5–1-målet, som flot blev sat ind af Thomas Brobøll i slutsekunderne.

Så man kan sige, at lærkerne fik hedeslag i de sidste fire minutter, for hjemmeholdet scorede nemlig tre gange.

Hedegårdsskolen er nu i en af kredssemifinalerne og skal møde Skovvangskolen fra Allerød.

Men drengene fra Hedegårdsskolen er bestemt opsatte på, at de bliver de første, der scorer på Skovvangskolens dygtige målmand, Oscar Harder, der endnu ikke har lukket mål ind.

Se også: TV: Straffe i ren gyser

Hør hvad Hedegårdsskolens Alfred Johansen sagde efter kampen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen