TV: Landsholdsspillers gyldne fod

Finalister videre: To assists fra Maurits Kjærgaard sikrede sejren

Arkivfoto af Maurits Kjærgaard. Foto: Henrik Schou
Arkivfoto af Maurits Kjærgaard. Foto: Henrik Schou

Mandag tog sidste års finalister fra Hedegårdsskolen imod Balsmoseskolen i 3. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Drengeholdene fra de to skoler syntes ikke at have nogle problemer med banen, der blev spillet indendørs i Topdanmark Hallen.

De spillede en flot kamp og gav hinanden kamp til stregen. Dejlig teknisk fodbold, fremvist i højt tempo ved hjælp af hele spektret af taktiske muligheder.

Se kampfakta her.

Se også: Målmand med sidste søm i kisten

Landsholdsspiller på hjemmeholdet
- Vi vil være aggressive fra starten, proklamerede anfører Adam Kristensen fra udeholdet inden kampen.

- Vores fokus er stor boldbesiddelse, hvor vi vil løbe for hinanden, give lyd og gøre hinanden gode.

Inden kampen havde landsholdsspiller Maurits Kjærgaard, der også har været til prøvetræning i Chelsea, også et par ord:

- Vi er teknisk gode. Men jeg må desværre ikke spille med fra start, og det må jeg acceptere. Sådan er gamet, fortsatte Maurits, der netop har debuteret på det danske U16-landshold.

Se også: TV: Pokkers til krøltop

Kamp til stregen
Hedegårdsskolen kom bedst fra start. Men ikke lang tid efter var det tydeligt, at det var to lige gode hold, der dystede mod hinanden.

Hjemmeholdet brugte flest stationer på vej fremover, mens gæsterne benyttede lange bolde. 

Den lille af statur, men store spiller hos Hedegårdsskolen, Alfred Johansen, var utroligt arbejdsom helt fremme, fandt hullerne og gjorde sig spilbar.

Anfører Noah Salling sendte fra venstre side en hård bold langs jorden ind i feltet. Målmand Lucas Lange gik ud mod den modstander, han troede ville få bolden, som var Mikkel Nielsen. Men han lod bolden gå mellem sine ben til en helt udækket Alfred, der ikke havde besvær med at sende den i nettet. En flot detalje.

Balsmoseskolen havde også deres angreb, herunder et par hjørnespark. Men et stærkt spillende forsvar med centerforsvaret Christian Zederkof og Malthe Rasmussen gjorde det godt.

Det gjorde gæsternes Nichlas Frederiksen i den anden ende også. En lang stikning op til hjemmeholdets Zamir Aljiti, der fik bolden uden om målmanden, blev afværget af Nichlas, der lynhurtigt kom på tværs og fik fat i den.

Se også: TV: Reserven klarede opgaven

Fortjent udligning
Gæsterne havde fået meget mere spil, efter de var kommet bagud. Der var gang i deres angreb med Simon Stechmann, Lucas Gudmann og Jonathan Kimchi. Det var dem, der skulle omsætte holdets angreb til mål. Lucas Gudmann scorede blandt andet et enkelt mål mod Boesagerskolen, der endte i straffe.

Forløsningen kom et par minutter før pausen. Et frispark i højre side af spilretningen ude ved sidelinjen blev taget af Lucas Gudmann, der sendte bolden ind foran mål. Jonathan Kimchi sendte resolut bolden i nettet til 1-1. Jonathan scorede også i holdets første kamp, der endte 3-1 mod Herlev Byskole.

Et ganske fortjent resultat at gå til pausen med.

- Vi har nogle problemer på midten af banen. Dem skal vi have rettet, fortalte Hedegårdsskolens træner, Kim, i pausen og fortsatte:

- På et eller andet tidspunkt i halvlegen kommer Maurits på banen, men husk, at han ikke er hele holdet. I må tro på jer selv.

Også træneren fra Balsmoseskolen, Lars, havde nogle bemærkninger. Blandt andet at Oscar Nielsen skulle lukke ned for hjemmeholdets 10'er Noah Salling.

Maurits Kjærgaard spillede flot, efter han var kommet ind. Foto: Poul Gregersen
Maurits Kjærgaard spillede flot, efter han var kommet ind. Foto: Poul Gregersen

Se også: Finalister haltede videre

Kampens detalje
Anden halvleg begyndte, som første sluttede. To lige gode hold, der gav hinanden kamp til stregen. 

Hjemmeholdet fik hjørnespark. Mikkel Nielsen gik ud for at tage det. Han sparkede, og til lige stor overraskelse for ham som for alle andre gik bolden i mål.

Kampen kom op i et højere tempo. Der blev skiftet gear.

Hjemmeholdets Maurits Kjærgaard var kommet på banen med 15 minutter igen, og selvom udeholdet forsøgte at følge med, kom der flere snævre driblinger, flere frispilninger af medspillerne og mere direkte spil.

- Mit overblik er blevet meget bedre, fortalte Maurits efter kampen.

Gæsternes forsvar med anfører Adam Kristensen i spidsen i det centrale forsvar forsøgte at holde hjemmeholdet fra fadet. Det lykkedes også rigtig mange gange.

Udeholdets målmand Lucas Lange, der havde set skidt ud ved målet til 2-1, gjorde med sine mange kvalificerede indgreb sit til, at hjemmeholdet ikke kunne score efter behag. Da gæsterne samtidig havde nogle flotte angreb, så var kampen bestemt ikke afgjort endnu.

Se Mikkel Nielsen score direkte på hjørne her:

Se også: Krøltoppen

Kæmpede til det sidste
Maurits Kjærgaard havde dels nogle gode frispilninger, og dels forsøgte han selv. Blandt andet med et forsøg på at lobbe bolden over målmanden.

Fem minutter før slut gav det pote. Et angreb i venstre side, hvor Maurits med sin hurtighed kom fri helt nede ved mållinjen, sendte han bolden indover til Hector Thougaard, der scorede til 3-1.

Igen gav et mål til modstanderne mere spil.

Balsmoseskolen ville ikke give op, og et par minutter efter blev stillingen 3-2. Lucas Daa havde sidste tå på.

Kampen var ved at rinde ud, og i absolut sidste minut havde Maurits ugen næstsidste fod på bolden, der røg ind over til Hector Thougaard. Han scorede til slutresultatet 4-2.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Hedegårdsskolen - Balsmoseskolen, 4-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Zamir Aljiti, Hedegårdsskolen
Nichlas Frederiksen, Balsmoseskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Jonathan Kimchi, Balsmoseskolen

- Det var rigtig dejlig at komme i kamp for min skole, fortalte Maurits efter kampen.

- Det er første gang, jeg er med i denne sæson, da jeg i sidste kamp var ved at gøre mig klar til kampene mod Frankrig.

Maurits har dels været skadet, og dels været med i to landskampe mod Frankrig.

Hør Maurits fortælle om kampen og sine kampe med landsholdet i Frankrig:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere