TV: Mål på samlebånd

Klasse: Udspillede sin modstander

Carla Schulz og Sarah Tofft spillede begge en stor kamp, da Frederiksborg Byskole spillede sig videre. Foto: Poul Gregersen
Carla Schulz og Sarah Tofft spillede begge en stor kamp, da Frederiksborg Byskole spillede sig videre. Foto: Poul Gregersen

Frederiksborg Byskole var kommet til femte runde med sejre på 11-0, 4-0 og 6-0. Altså havde de holdt buret rent. Modstanderne fra Tibberupskolen kom med sejre på 5-4, 2-1 og 4-1.

Byskolen har stolte traditioner, og der er hele tiden dukket nye spillere op, når andre var skadede, på landsholdstur eller simpelthen gået ud af skolen. Trods holdet manglede to kapaciteter, var der kampgejst fra første fløjt i denne kamp. Hjemmeholdet vandt 10-1, og lad det være sagt med det samme. Holdet fra Tibberupskolen gjorde modstand, men de var reelt chanceløse.

Se kampfakta her.

Se også: Vilje og gejst til forskel

Bedst fra første fløjt
Under fem minutter var spillet, da Sarah Tofft begyndte sin scorings-stime, der resulterede i fire mål inden pausen og et i begyndelsen af anden halvleg, inden hun forlod banen.

I første halvleg havde gæsterne et skud på mål, men det blev afvist af målmand Wilma Wehlitz helt nede ved foden af den ene stolpe. Wilma er til daglig håndbold-målmand, og derfor brugte hun selvfølgelig en fodparade.

Solen var på et tidspunkt både lav og skarp, og da Sarah tog et hjørnespark, havde hverken målmand eller andre spillere let ved at se bolden, og målmand Katie O'Connor slog desværre bolden i eget mål. Katie, der spillede en stor og frygtløs kamp, var bestemt undskyldt i denne situation.

Hjemmeholdets Carla Schultz er en af de garvede spillere, der på midtbanen stopper modstanderne og derefter sørger for at få spillet fremad. Carla måtte kun spille en halvleg og gik ud i pausen.

Sarah Tofft i den sorte trøje var ustoppelig i kampen. Foto: Poul Gregersen
Sarah Tofft i den sorte trøje var ustoppelig i kampen. Foto: Poul Gregersen

Se også: En klasse bedre

En kopi af første halvleg
Anden halvleg blev en kopi af første. Efter 35 minutter stod der 5-0, hvor Sarah fik en frispilning fra Sofie Rosshaug. Minuttet efter blev det 6-0 ved Luna Rosborg, der scorede i det lange hjørne. Det blev også 7-0 ved Silke Dyghr.

Gæsterne havde ikke været i nærheden af at få mål eller hjørnespark, dertil var hjemmeholdets forsvar med anfører Olivia Thorndahl alt for rutinerede, men i det 41. minut fik de alligevel det deres første hjørnespark. Sparket blev taget, og uheldigvis ramte bolden først knæet på hjemmeholdets Frederikke Christensen og dernæst på på hånden. Hands og straffespark til Tibberup.

Mille Jørgensen tog sparket og Tibberupskolen havde reduceret til 7-1. Stor jubel hos gæsterne. Jublen varede kort. Frederiksborg Byskole scorede endnu tre mål til slutresultatet 10-1.

- Det er ikke svært at spille sådan en kamp. Fra min plads bagerst forsøger jeg at have overblikket og dirigere spillerne, og det synes jeg lykkedes rigtig godt i dag. Vi fik lagt et rigtig godt pres på modstanderne, og vi havde rigtig meget godt spil, fortalte Olivia Thorndahl efter kampen.

Dermed er Frederiksborg Byskole videre til semifinalen i Sjælland nord efter en knusende sejr på 10-1. Holdet er godt besat på mange positioner, og de bliver svære at hamle op med.

Hør hvad femmåls-skytten Sarah Tofft sagde efter kampen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen