TV: Oppe mod overmagten

Bare bedre: Bagsværd-pigerne satte sig på kampen fra start

Pigerne fra Bagsværd i rødt tog føringen fra start. (Foto: Søren Møller)
Pigerne fra Bagsværd i rødt tog føringen fra start. (Foto: Søren Møller)

Mørkhøj Skole var i dag oppe mod et bedre hold fra Bagsværd Skole.

Det blev til en sikker 5-2 sejr til de 'røde djævle'. Manchester Uniteds kælenavn er ikke at overdrive.

Pigerne fra Bagsværd pressede på fra start. (Foto: Søren Møller)
Pigerne fra Bagsværd pressede på fra start. (Foto: Søren Møller)
 

Pigerne fra Bagsværd sad på kampen, og resultatet var ikke et mål for stort. Specielt anfører og topscorer Mai Bernt, Ingeborg Hagen og Hannah Østergaard bandt det hele flot sammen. Dog var det Natasja Jørgensen, der i dag bragte holdet i front efter otte minutter spil.

Da viceanfører Hannah Østergaard lidt senere bragte holdet på en 2–0 føring, så det sort ud for hjemmeholdet.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Mai-gisk

Kæmpede flot
Mørkhøj Skole skal dog roses for ikke at give op og kæmpe det bedste, de havde lært.

Anfører Fie Nikolaisson, Raksina Sa-Ubon, og Mine Petersen var de bærende kræfter hos hjemmeholdet. De støttede deres holdkammerater, det bedste de kunne. I slutningen af første halvleg strøg Mine igennem Bagsværds forsvar og blev fældet i straffesparksfeltet og fik straffespark ud af hendes anstrengelser.

Fie Nikolaisson fik reduceret for hjemmeholdet. (Foto: Søren Møller)
Fie Nikolaisson fik reduceret for hjemmeholdet. (Foto: Søren Møller)
 

Denne chance omsatte anfører Fie sikkert til reducering 1–2.

I pausen fortalte lærer Emil pigerne fra Bagsværd, hvordan de skulle spille i de sidste 30 minutter.

— Hvis I gør, som jeg siger, er jeg sikker på, at I vinder, lød meldingen.

Flere mål i vente
Om det var Emils taktik, der blev holdt, eller om det var pigernes dygtighed til at slå til på det rigtige tidspunkt, skal vi lade være usagt.

Men hurtigt bragte Bagsværd-pigerne sig foran med 4–1 på mål scoret af Katinka Termansen og Mai Bernt.

Hjemmeholdet kæmpede bravt videre og ca. midt i 2 halvleg kom bolden til Fie Nikolaisson, der med et brag af et langskud fik bolden i rusen til 2–4. Mørkhøj var nu presset til at gå langt frem på banen. Det gav så plads til Bagsværds bedste Mai Bernt, der med sit andet mål kunne lukke og slukke til Bagsværd sejr på 5-2.