TV: Pontus på pletten

Hattrick: Pontus var med til at sikre sejren med sine tre mål

Kampens første mål blev scoret på et hjørnespark. Foto: Simon Fenger Jensen
Kampens første mål blev scoret på et hjørnespark. Foto: Simon Fenger Jensen

Alle var i godt humør, da kampen mellem drengene fra Skolyskolen og Bagsværd Skole 2 blev fløjtet i gang.

Banen var nyklippet, og solen stod højt, så alle forventede en underholdende kamp.

Se kampfakta her.

Se også: Fik røvfuld

Gav ikke op
Udeholdet fik en god start på kampen, da de bragte sig foran på en dødbold. Et sublimt indlæg fra et hjørnespark af anfører Frederik “Mini” Gosch havnede i pandebrasken på Pontus Texel, der sikkert headede bolden ind, hvor den hører til.

Pontus var langt fra færdig. Da han fik en bold slået i dybden til ham fra kanten, scorede han til 2-0. Hans fysik, fart og kynisme udplacerede den ellers stærkt stående keeper Jonathan Guldbæk. Herfra skulle man tro, at gæsterne ville køre den sikkert hjem.

Se Pontus Texels første mål her:

Dog gav hjemmeholdet ikke op. Den velspillende anfører Mikkel Lund udfordrede overalt på banen med sin hurtighed og finter. Anstrengelserne gav pote, og efter 25 minutter kunne Mikkel Lund fortjent reducere til 2-1.

Lund og holdkammeraterne kunne til gengæld ånde lettet op kort efter. Et overraskende forsøg fra midterforsvarer Alexander Mitic fra 40 meters afstand prellede af på overliggeren.

Stillingen var 2-1 ved pausen.

Pontus Texel kunne juble efter sine to scoringer. Foto: Simon Fenger Jensen
Pontus Texel kunne juble efter sine to scoringer. Foto: Simon Fenger Jensen

Se også: Ingen slinger i valsen

Hattrick
Skovlyskolen pressede på efter en udligning i anden halvleg. Det fik gæsternes træner Emil Viskum til at få sved på panden.

- Jeg synes, vi står alt defensivt. Vi gør det sværere, end det er, og vi skal have lukket ned for deres anfører Mikkel Lund. Han må ikke få noget plads overhovedet, sagde han. 

Skovlyskolen kunne dog ikke finde vejen til netmaskerne på grund af et stærkt spillende forsvar med Alexander Mitic som frontfigur.

Fem minutter før tid fik Pontus fuldført sit hattrick, efter han fik scoret efter endnu en fænomenal stikning fra fødderne af anfører Frederik Gosch.

Skovlyskolen var trætte til sidst, og grundet frustration fik Mikkel Lund også tildelt et gult kort. Udeholdet udnyttede muligheden til at score to ekstra mål for at lukke og slukke kampen.

Målene var sikkert sat ind af Emil Kure og Noah Müller.

Bagsværd Skole 2 er dermed videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør Pontus Texel efter kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen