TV: Presset i bund

Oppe mod overmagten: Pigerne fra Bagsværd Skole kæmpede hårdt, men forgæves

Bagsværd Skoles målmand, Rima Rabah, måtte ind i målet seks gange for at hente bolden. (Foto: Erik Larsen)
Bagsværd Skoles målmand, Rima Rabah, måtte ind i målet seks gange for at hente bolden. (Foto: Erik Larsen)

Kampen på Herlev Idrætscenter, hvor græstæppet var ordnet efter alle kunstens regler, stod mellem Kildegårdskolen og Bagsværd Skole.

Kampen var knapt to minutter gammel, før tilskuerne fik et mål at glæde sig over.

Hjemmeholdet, Kildegårdskolen, startede friskt og bolden blev stukket frem i højre side til Rikke Wehlast. Hun tog et par træk og sendte så bolden sikkert ind i det lange hjørne.

Det var et flot mål, og Rikke skulle vi få mere at se til i kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Oppe mod overmagten

Se også: Ikke gode gange tre

Kæmpede flot
Men efter de første fem minutter, hvor hjemmeholdet pressede lidt, kom Bagsværd Skole absolut mere med i kampen, der nu bølgede frem og tilbage over midten.

Der var gode forsøg i begge ender, men det udløste ikke noget mål, før Rikke igen i det andensidste minut af halvlegen viste sin målnæse, og stillingen ved pausen var så 2-0.

Der var mange farlige situationer i opgøret. (Foto: Erik Larsen)
Der var mange farlige situationer i opgøret. (Foto: Erik Larsen)
 

I pausen prøvede Bagsværd Skoles holdleder, Emil, at opildne sine piger:

— Der er ingen plads til vores farlige pige, Mai Bernt, på midten, da I klumper for meget sammen netop dér.

— I skal sprede spillet, så vi får kanterne med. Og netop vores kanter skal også sørge for at følge deres kanter, når de angriber os.

— Det er absolut en lige kamp, og I har masser af spil og er måske de bedste. Med lidt held havde vi lavet to til tre kasser i første halvleg, lød det.

Luften gik af ballonen
Allerede et par minutter inde i anden halvleg var Rikke Wehlast igen på spil, og hun scorede endnu et flot mål.

Det var som om, det slog luften ud af Bagsværd Skole, og de faldt lidt sammen, mens Kildegårdskolen hævede deres niveau i resten af kampen.

Fjerde og femte mål blev scoret af holdets anfører, Sofia Schneider, hvor det første var et frisparkskud, hvor Sofia løftede bolden flot over målmanden.

Til sidst sluttede kampen, som den begyndte, ved at Rikke rundede af med sit fjerde mål, så kampen endte 6-0.

Rikke Wehlast Nielsen scorede både fire mål og holdets fidusbamse. (Foto: Erik Larsen)
Rikke Wehlast Nielsen scorede både fire mål og holdets fidusbamse. (Foto: Erik Larsen)
 

Ekstra Bladet Skolefodbold fik fat i Rikke efter dommerens sidste fløjt, og her fortalte hun lidt om sig selv:

— Jeg er 15 år og er medlem i HI, hvor jeg spiller på U17-holdet. Vi har såmænd lige vundet mesterrækken, selvom der er én kamp tilbage.

— Her på vores skolefodboldhold skal vi nok have lidt mere ro på bolden og tænke os om, inden vi spiller den videre, sagde den glade matchvinder med et smil.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere