TV: Skarpest fra pletten

Holdt fokus: Nerver af stål og flere redninger afgjorde straffesparkskonkurrencen

Der blev kæmpet om hver en bold: Foto: Poul Gregersen
Der blev kæmpet om hver en bold: Foto: Poul Gregersen

Mandagens kamp foregik ved kunsten ved Helsinge Hallerne. Kampen stod mellem Helsinge Realskole og Nordstjerneskolen. 

- Og vi glæder os til denne kamp, kom det samstemmende fra Lasse Løkken, der er træner for Helsinge Realskole og Kasper Jørgensen, træner for Nordstjerneskolen.

- Det er mange år siden vi har mødt hinanden.

Trænerne ville gerne give et bud på, hvordan boldbesiddelsen ville være:

- 80-20, sagde Lasse, mens Kasper troede på 60-40.

Værternes anfører Oskar Loft havde følgende kommentar inden kampen.

- Vi er favoritter. Vores formation vil være 4-3-3 med mig selv som styrende midtbanespiller, sluttede den slevsikre kaptajn.

Se kampfakta her.

Se også: Trak fra til sidst

Klare favoritter
Der var altså ingen tvivl. Hjemmeholdet var storfavorit. Det blev også blev synligt i begyndelsen af kampen.

Det var hjemmeholdet, der gik til angreb. Efter syv minutter stod det 1-0. Bolden blev sat ind af Villads Nielsen efter dygtigt forarbejde af Oskar Loft. Han drev bolden op centralt for derefter at aflevere mod højre og videre ind til Villads. Han skud var så hårdt, at målmanden ikke kunne holde bolden.

 - Jeg er lige kommet tilbage efter at have haft brækket en finger, forklarede målmand Mathias Madsen efter kampen.

Senere i kampen viste Mathias sig dog at være guld værd for Nordstjerneskolen. 

Hjemmeholdet havde spillet, men gæsterne var gode til at bakke op og pakke sig. Så hjemmeholdet havde svært ved at spille sig igennem trods mange gode forsøg.

Værterne kom bedst fra start. Foto: Poul Gregersen
Værterne kom bedst fra start. Foto: Poul Gregersen

Se også: Fløj videre

Optimistiske værter
På et af Nordstjerneskolens angreb, som de havde flere af, måtte hjemmeholdet sparke bolden ud til indkast i højre side. Der blev kastet, og fra lang afstand sparkede Magnus Olsen langt udefra mod det fjerne hjørne. Bolden gik i mål oppe under nettaget. 1-1 stod der pludselig midt i halvlegen.

Det var dog værterne, der var spilstyrende. I lange perioder kom det ene hjørnespark efter det andet. De fleste spark blev taget af Lucas Leoni, der var utrolig dygtig til at lægge den ind over.

Trods mange forsøg fra hjemmeholdets side blev resultatet 1-1 stående halvlegen ud.

- De har følelsen af, at de er ovenpå, var træner Lasse Løkkens første kommentar i pausen.

- Lad nu være med at tage tempoet ud af kampen, fortsatte han.

- Der skal mere fart på. For at få mere bredde i spillet ændrer vi til 3-5-2, så der kun er tre mand bagerst. Brug nu kanterne, så vi kan komme bagom, sluttede han.

Hele otte spillere udover målmanden for gæsterne var med nede og forsvare. Foto: Poul Gregersen
Hele otte spillere udover målmanden for gæsterne var med nede og forsvare. Foto: Poul Gregersen

Se også: TV: Ensidig affære

Svarede igen
Det var igen hjemmeholdet, der havde teten med angrebsspil. Et forsøg allerede efter et minut fra kanten mislykkedes.

Et hjørnespark efter 34 minutter i venstre side blev igen taget af Lucas Leoni. Bolden kom tæt under mål. Der var virkelig mange spillere i feltet og det var Philip Viggers, der havde sidste kropsdel på bolden, inden den gik i mål.

Der gik et minut, så stod der 2-2. Et direkte frispark langt ude på hjemmeholdets banehalvdel blev af anfører Hjalte Nielsen kanoneret helt op i krydset.

Herefter var der stillingskrig. Nordstjerneskolen kæmpede og investerede fuldt ud. Helsinge Realskole så lidt rådvilde ud, men efterhånden kom de ind i kampen igen, og der var ingen tvivl om, hvem der var bedst.

Helsinge Realskole var et godt hold med utrolig mange dygtige spillere, der teknisk var gæsterne overlegne. Men det hjalp ikke meget, når de ville brodere sig igennem et kompakt forsvar, hvor der ikke var plads til noget som helst.

Se målet til 2-1 her:

Se også: TV: Brunt blev helt

Afgjort på straffe
At så målmand Mathias Madsen hev en feberredning ud af ærmet gjorde det ikke bedre. Syv minutter før tid kom en diagonalaflevering over forsvaret til Nicolas Jeppesson i målfeltet. Nicolas sparkede første gang, men Mathias fik mirakuløst pareret.

Holdet fra Nordstjerneskolen gjorde alt for at hindre hjemmeholdet i at komme på skudhold de sidste minutter. De var lykkelige for uafgjort i ordniær tid, der for dem var en mere end halv sejr.

I straffesparkskonkurrencen havde hjemmeholdet de bedste nerver og en målmand i Gustav Sønderlund, der snuppede det ene skud.

Resultat af konkurrencen blev 4-1.

Helsinge Realskole er dermed videre i Ekstra Bladet Skolefodbold efter en samlet sejr på 6-3.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Helsinge Realskole - Nordstjerneskolen, 2-2 (efter straffe: 6-3)

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Andres Laursen, Helsinge Realskole
Hjalte Nielsen, Nordstjerneskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Mathias Madsen, Nordstjerneskolen

Tidligere landsholdsmålmand Benno Larsen så også kampen. Foto: Poul Gregersen
Tidligere landsholdsmålmand Benno Larsen så også kampen. Foto: Poul Gregersen

Se også: TV: Kunne intet stille op

Tidligere landsholdsspiler så med
En af tilskuerne til kampen var den tidligere landsholdsmålmand Benno Larsen, der altså havde pladsen mellem stængerne, før både Peter og Kasper Schmeichel gjorde det. Men Benno har også spillet med i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Det var i 1964, fortalte Benno. 

- Jeg stod på mål for Rådmandsgades Skole, og vi tabte 5-0. Men trods det skrev Julius "Julle" Larsen, der i sin tid fik idéen til Ekstra Bladet Skolefodbold, at jeg havde potentiale til noget stort.

Det må man sige, at Benno havde. Han kom til at stå for B1903 i landets bedste række og fik mange kampe på U-landsholdet og 16 A-landskampe.

- Og ved du hvad. Mit barnebarn Nicolai Larsen står på mål på FC Nordsjællands superligahold, sluttede en glad Benno af med at sige.

Se hele straffesparkskonkurrencen herunder:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere