TV: Skiftede retning

Udlignede pludseligt: Værterne indhentede modstandernes føring

Hillerødsholmskolen og Frederiksværk Skole - Melby spillede godt op med hinanden. Så det hele måtte afgøres på straffespark. Foto: Allan Gade
Hillerødsholmskolen og Frederiksværk Skole - Melby spillede godt op med hinanden. Så det hele måtte afgøres på straffespark. Foto: Allan Gade

Hillerødsholmskolens piger tog i dette opgør imod gæsterne fra Frederiksværk Skole – Melby. Det var udeholdets første kamp i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. Værterne havde spillet en kamp før, og de havde vundet over Hillerød Vestskolen, afd. Ålholm med 6-1. Men nu skulle de se, om de kunne spille sig videre til tredje runde.

Se kampfakta her.

Sarah Toft går kun i 6. klasse, men viste flere gange sit talent frem. Foto: Poul Gregersen Sjællandnord TV: Fodbold til forskel

Pressede på
Gæsternes træner Jacob Olsen var glad for at kunne komme i gang.

- Sædvanligvis plejer vi at klare os ganske godt. Alle disse piger spiller i den lokale klub i Melby, sagde han stolt.

Det var da også udeholdet, der startede bedst.

Efter fem minutter bragte Silke Kronbak sit hold foran. Hun erobrede bolden på midtbanen og var superskarp.

Lige efter havde hjemmeholdet frit løb mod mål. Bolden blev også sendt forbi den fremstormende målmand, men desværre for værterne blev bolden skudt forbi mål.

Silke leverede en flot indsats. Hun blev dog skadet og måtte ud fra banen i anden halvleg. Foto: Allan Gade
Silke leverede en flot indsats. Hun blev dog skadet og måtte ud fra banen i anden halvleg. Foto: Allan Gade

  Tobias Kristensen efter sin første kamp med fidusbamsen. Foto: Stig Hansen Jyllandnord TV: Talent: Har hjertet med

Forskel i spillet
Udeholdet overtog mere af spillet. Specielt Sille Kronbak var en evig uro og til stor gene for hjemmeholdets forsvar.

De to tvillinger Amalie og Cecilie Andersen var også en magtfaktor hos gæsterne. Efter 20 minutter bankede Amalie bolden i mål.

Det var lidt overraskende for værterne, at modstanderne havde fået så meget at skulle have sagt.

Det var tydeligt, at hjemmeholdet havde farlige angribere, men deres modstandere spillede mere som et hold.

Udeholdets træner Jacob Olsen roste pigerne i pausen.

- Det ser ganske fint ud piger. Prøv at være lidt mere forudseende, så vi laver løbet, før bolden bliver spillet. Vi skal også have flere afslutninger. Fortsæt presset, og gør det færdigt ved at presse på, sagde han til pigerne.

Værternes træner synes, at forskellen først og fremmest lå i, at de andre havde sat to bolde indenfor rammen, mens de selv havde ramt ved siden af. Men han anerkendte, at modstanderne fungerede bedre som et hold.

De to tvillinger Amalie og Cecilie skabte også problemer hos hjemmeholdet. Amalie scorede et mål i den ordinære tid. Foto: Allan Gade
De to tvillinger Amalie og Cecilie skabte også problemer hos hjemmeholdet. Amalie scorede et mål i den ordinære tid. Foto: Allan Gade

Shad Ali (tv.) og Christian Sandgaard ønsker hinanden god kamp. Foto: Per Lysdahl Jyllandmidt TV: Anfører: 1-0 er nok til at vinde

Måtte af banen
Det var stadigvæk Silke, der udgjorde den største trussel for hjemmeholdet. Men en hård tackling uskadeliggjorde hende, og hun måtte hjælpes fra banen. Det var ærgerligt for hendes medspillere.

På godt forarbejde af Karoline Olsen afleverede hun til Mille Thomsen, der scorede sikkert til 1-2.

Det brændte på i udeholdets forsvar, for værterne satsede nu hele baduljen.

Gæsternes Asta Bastholm gik solo gennem hjemmeholdets forsvar. Hun bragte gæsterne på 3-1. Kort før tid scorede Karoline Olsen til 2-3.

I overtiden blev en af værterne slagtet i målfeltet, og der var straffespark. Sarah Toft udlignede til 3-3, og dommeren fløjtede af.

Der var nogle gode nærkampe mellem de to pigehold. Foto: Allan Gade
Der var nogle gode nærkampe mellem de to pigehold. Foto: Allan Gade

Der var mange gode chancer til hjemmeholdet, men Laura stod flot i udeholdets kasse. Hun lukkede kun to mål ind. Foto: Leif Mikkelsen Jyllandnord TV: Forhindrede stort nederlag

Blev afjort på straffe
Asta Bastholm var udset til at sparke som nummer fem på sit hold.

- Jeg er godt nok smaddernervøs. Jeg håber, det er afgjort, før jeg skal sparke, sagde hun.

Ved straffesparkskonkurrencen havde hvert hold scoret tre gange efter udløbet af de første fem spark til hver. Så nye skytter måtte efterlyses. Det blev afgjort med cifrene 6-7. Udeholdet kunne tage sejren med hjem.

Trænerteamet forsøgte at opmuntre de triste piger fra hjemmeholdet.

- Godt kæmpet. I spillede lige op med modstanderne. Straffespark er et lotterispil, så I kan være stolte af indsatsen, lød det til pigerne.

Se det afgørende straffespark, som Frederiksværk Skole - Melby vinder på her: