TV: Skolefodbold i dag - landsholdet søndag

Får debut næste uge: Oliver Bjerregaard nåede lige at spille skolen videre

Flot får han brugt sin fysik til at komme videre - han vil bare have den bold med sig. (Foto: Henrik Schou)
Flot får han brugt sin fysik til at komme videre - han vil bare have den bold med sig. (Foto: Henrik Schou)

VIRUM (Ekstra Bladet): Han har haft lidt skader at slås med og var naturligt nok også lidt forsigtig. Men som alle andre raske drenge vil han jo helst ind på banen, hvor det sker. Især når det gælder en plads i næste runde af verdens største skoleturnering.

Ekstra Bladet Skolefodbold er en oplevelse for livet, man aldrig glemmer. Det at kæmpe for skolens ære er så stort. Faktisk kan det vel kun toppes af at spille for sit land.

Oliver Bjerregaard i den hvide trøje fik lige støvlerne bag sejren for Hummeltofteskolen mod Fuglsanggårdskolen. Næste uge tilføjer han en farve mere til spillertøjet. Nemlig når han får debut i rødt og hvidt og spiller sin første landskamp for Danmark på U16-landsholdet.

Se også: Galleri: Hummeltofteskolen - Fuglsanggårdskolen

Oplagt sandwich
For ikke at sætte noget på spil tog han kun en halvleg i det lokale derby, hvor de fleste på banen kendte hinanden på kryds og tværs. Så alle hos gæsterne var derfor også udmærket klar over, at de skulle passe på netop Oliver. Han blev derfor klemt mange gange mellem både to, tre og fire spillere. Med fair midler røg han i græsset, hvis de da kunne fange ham.

Trøjen startede med at være pæn hvid, det var den ikke efter første halvleg. (Foto: Henrik Schou)
Trøjen startede med at være pæn hvid, det var den ikke efter første halvleg. (Foto: Henrik Schou)
 

For knægten er hurtig på fusserne. Det ligner lidt, at han løber på bare tæer på glødende kul, sådan som han har fart på.

- Jeg ville selvfølgelig gerne lige nå at være med, det er sjovt at spille med ens venner. Og så er det da også sjovt, når man god til det. Så kan man jo lettere lave lidt lækre sager, kommer det med et genert smil fra Lyngby-spilleren.

- Det havde været fedt lige at få scoret også. Der er jo også nogle forventninger til mig, når jeger på kontrakt og nu på landsholdet også.

Mål blev det ikke til, men han lagde dog op til holdets to første mål i 3-1-sejren.

Frækt får Oliver spillet bolden BAG om keeperens ben og ind til en fri 1-0 scoring på midten. (Foto: Henrik Schou)
Frækt får Oliver spillet bolden BAG om keeperens ben og ind til en fri 1-0 scoring på midten. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Galleri: Hummeltofteskolen - Fuglsanggårdskolen

Han ville SÅ gerne selv have scoret også. (Foto: Henrik Schou)
Han ville SÅ gerne selv have scoret også. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: TV: Det sidste Fugle-pip for i år

Landstrænerens ord
Måske burde han som banens bedste spiller have sat en kasse eller to ind. Men der er ikke noget at sige til det, hvis den unge profils tanker var andre steder. For søndag tjekker han ind sammen med resten af de bedste af de bedste, når U16-landsholdet mødes for første gang.

Der har været samling efter samling, hvor der hver gang er sorteret nogle fra. Presset er stort.

- Jeg kørte godt nok hjem fra Jylland efter sidste samling med en lidt flad fornemmelse. Jeg havde ikke spillet så godt. Men et par dage senere skrev min far en besked til mig om, at jeg var udtaget. Og at han var stolt af mig, så det var jo bare fedt, forklarer den hurtige kantspiller.

Spillerne bedømmes over lang tid, de bliver set i deres klubkampe og mange forskellige og højt uddannede træner-øjne vurderer de kommende stjerneskud før en udtagelse. Manden med det sidste ord er landstræner Per Holm, der ser mange gode ting i Oliver:

-  Han har nogle driblefærdigheder, som på hans alderstrin ser ud til at være ud over det sædvanlige. Så jeg glæder mig meget til at se ham i kamp mod Ungarn, siger chefen og fortsætter:

- Han er faktisk bedst i højre side, selv om han er venstrebenet. Men så skærer han godt ind i banen og afdribler sine modstandere og afslutter. Det ser godt ud ind til videre.

Flotte ord fra selveste landstræneren. Men også et stort pres.

De hurtige fødder og den gode teknik afdribler flot de ellers solidt kæmpende modstandere. (Foto: Henrik Schou)
De hurtige fødder og den gode teknik afdribler flot de ellers solidt kæmpende modstandere. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: 'Tronfølgeren' med to mål og en plads på landsholdet

Drømmen om Premier League
Netop presset taler Oliver også selv om, når snakken falder på drømmen om at komme til at spille for Arsenal som sit store idol Alex Oxlade-Chamberlain.

-  Han spiller også på kanten. Han har høj fart, driblinger og bare hurtige fødder lige som mig. Bare fuld fart frem med bolden, jeg elsker at have bolden.

For selv om der blandt pokalerne derhjemme på værelset er lidt plakater af spillerne i favoritklubben og et stort Arsenal-flag i loftet over hans seng, så kan mindre også gøre det til at starte med.

- Men man skal også føle sig klar til at tage springet videre til udlandet. Det er jeg slet ikke lige nu, hvor jeg også har tegnet en kontrakt på to år med Lyngby og er glad for at være der. Men det er selvfølgelig aldrig til at vide, hvad der sker fremover.

Trods det åbenlyse talent er han konstant helt stille og rolig. Ikke på noget tidspunkt letter han mod stjernerne og spiller smart. Det ligger ham uden tvivl meget fjernt. Oliver er godt klar over, at det her kræver hårdt arbejde for at nå sit mål. Og han er helt nede på jorden, faktisk svær at få ret mange ord ud af.

Selv her ved et ikke dømt klokkeklart straffe åbner han munden. Ingen brok. Bare se ned i græsset og spille videre. (Foto: Henrik Schou)
Selv her ved et ikke dømt klokkeklart straffe åbner han munden. Ingen brok. Bare se ned i græsset og spille videre. (Foto: Henrik Schou)
 

Store drømme
Med over til landskampene i Jylland skal han følges med klub-kammeraten Rasmus Beyer. Faktisk skal de to mødes i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvis de begge vinder deres næste kamp med deres skoler. De to spillere er meget forskellige i deres måde at være på. Beyer er langt mere talende, hvor Bjerregaard er den stille. Men netop den kamp mellem de to skolehold vil ingen af dem nok ønske sig at tabe, så er der dømt støvlevask til træning og håneret til dessert.

Også i forhold til de to landskampe er Oliver velovervejet og rolig:

- Jeg vil selvfølgelig gerne spille nogle gode kampe og vise, hvad jeg kan. Og så lære de andre at kende. Lige meget hvad er det stort at spille sin første landskamp, slår han fast, men skyder så hurtigt igen:

- Men der skal nok komme flere.

Ingen tudefjæs. Bare lidt skrammer. Sådan er det at spille fodbold og ryge i græsset konstant. (Foto: Henrik Schou)
Ingen tudefjæs. Bare lidt skrammer. Sådan er det at spille fodbold og ryge i græsset konstant. (Foto: Henrik Schou)

Hør det store talent fortælle om drømme og mål her:

Se også: TV: Se kæmpetalent få nyheden om debut på landsholdet

Den dygtige keeper hos gæsterne reddede sit hold mange gange. (Foto: Henrik Schou)
Den dygtige keeper hos gæsterne reddede sit hold mange gange. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: TV: Så er han på 20 mål efter tre kampe

1 af 3 Oppe i fart kunne ingen følge Oliver Bjerregaard. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Den dygtige keeper hos gæsterne reddede sit hold mange gange. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Flot får han brugt sin fysik til at komme videre - han vil bare have den bold med sig. (Foto: Henrik Schou)