Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Støvsugeren på spring

Klasse: Malthe Petersen leverede endnu en stor præstation i defensiven

Malthe Petersen er en vigtig spiller hos Hedegårdsskolen. Foto: Henrik Schou
Malthe Petersen er en vigtig spiller hos Hedegårdsskolen. Foto: Henrik Schou

Kampen imellem Brøndby Strand Skole og Hedegårdsskolen blev spillet på bane to på Brøndby Stadion. Banen er en lækker græsbane omkranset af bander og med en siddetribune, hvortil mange elever fra hjemmeholdet havde fundet vej.

Stor ros til Brøndby Strand Skole for den flotte kulisse.

- Vi vidste, det ville blive svært, fortalte Hedegårdsskolens anfører Malthe Petersen efter kampen.

- Vi regnede med, at der ville komme mange folk på lægterne og heppe på deres kammerater.

 - Som forberedelse havde vi selvfølgelig set på referatet fra Brøndby Strand Skoles kamp mod Maglegårdsskolen i kvartfinalen. Ud fra referatet mente vi, at deres styrke var netop styrken, det fysiske, og derfor ville vi bestræbe os på at spille teknisk godt bold.

- Deres styrke sammenholdt med hjemmebanen og de mange tilskuere måtte ikke gå os på.

Se også: TV: Vikaren fra pletten

En rodet omgang
Malthe Petersen er anfører og spiller i det centrale forsvar sammen med Marko Kenjic. Fra denne position styrer han sine tropper på forbilledlig vis. Stort overblik og stort overskud. Der bliver talt meget og dirigeret meget verbalt.

- Og så gik det ikke så godt i første halvleg, konstaterede han efter kampen.

- Det blev en rodet affære, hvor vi blev overspillet gang på gang af deres gode tekniske spil og taktiske formåen, men trods deres overtag var de ikke rigtig farlige.

- Vores angrebsspil var ikke det bedste, men så kom straffesparket og den efterfølgende scoring til 1-0 til os befriende.

- Vi havde fået bolden helt op til Nicklas Petersen (i tiende minut. red.), der tog et træk, fik prikket bolden frem og idet deres målmand dykkede efter den, så i stedet for bolden fik han fat i Nicklas ben. På det efterfølgende straffespark scorede Noah Salling.

Noah Salling (tv.) og Malthe Petersen (th.) snakkede taktik direkte efter scoringen på straffe. Foto: Henrik Schou
Noah Salling (tv.) og Malthe Petersen (th.) snakkede taktik direkte efter scoringen på straffe. Foto: Henrik Schou

Se også: Dagen før guldbrag: Brøndby-chef på overraskende visit

Skulle give alt
Det er klart, at en sådan føring styrker, men også klart, at modstanderne kommer med endnu større kraft. Der skal udlignes, før man kommer foran. I resten af halvlegen havde hjemmeholdet mere spil end gæsterne. Det var let at komme over Hedegårdsskolens midtbane og direkte i hovedet på forsvaret.

- Det er rigtigt, at de kom flot ud over kanterne og fik mange indlæg, men jeg synes, at vi clearede boldene meget fint, huskede Malthe Petersen efter kampen.

- Det skal ikke være nogen undskyldning, men af forskellige årsager manglede vi to erfarne folk på midtbanen. Ikke at dem, der spillede i dag ikke gjorde det godt, for det gjorde de, men der manglede rutine.

- Denne problemstilling tog Jonas og Kim (trænerne) op i pausen og vi ændrede, så vores midtbane blev mere kompakt.

- Herudover blev det gjort klart for os, at det var 'once in a lifetime' at komme til en finale i Ekstra Bladet Skolefodbold, og at vi ville fortryde, hvis vi ikke havde investeret optimalt.

- Det var mit klare indtryk, at alle var opsatte på at levere i anden halvleg, konstaterede Malthe efter kampen.

- Det var også mit indtryk, at ændringen med at styrke vores midtbane og gøre den mere kompakt betød, at vi, jeg selv inklusive, fik mere styr på deres angreb og holdt dem fra de store chancer.

Malthe Petersen dæmmede godt op for Brøndby Strands angriber Izzet Azdeniz. Foto: Henrik Schou
Malthe Petersen dæmmede godt op for Brøndby Strands angriber Izzet Azdeniz. Foto: Henrik Schou

Se også: Se karakterer fra semifinalen - og stem selv

Var trætte til slut
- I halvlegen satte vi os godt igennem med tacklinger og da vi samtidig havde besluttet, at hjemmeholdets spillere skulle ud at løbe, spillede vi med lange bolde, så de havde noget at se til.

- Da samtidig vores målmand Rasmus Wandahl havde flere gode redninger, den sidste helt formidabelt, så var det os, der vandt kampen.

- Jeg troede på det hele tiden, selvom nogle af vores ellers gode angreb løb ud i sandet.

- Vi var trætte, men jeg tror, at spillerne fra Brøndby Strand Skole var lige så trætte. Der blev spillet i et højt tempo med mange nærkampe. 

- Ikke den flotteste kamp, men nu glæder vi os til finalen i Odense, sluttede anfører Malthe Petersen fra Hedegårdsskolen i Ballerup. Malthe fik fidusbamsen for sin store indsats for holdet.

Hør fra Malthe:

1 af 2 Der var fyldt op med tilskuere på bane to på Brøndby Stadion. Foto: Henrik Schou
2 af 2 Malthe Petersen er en vigtig spiller hos Hedegårdsskolen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen