TV: 'Styrmand Karlsen' sprang et landshold over

Stjerneskud: Kamilla Karlsen går stor fremtid i møde i dansk fodbold

Fuld kontrol hos Kamilla Karlsen. (Foto: Henrik Schou)
Fuld kontrol hos Kamilla Karlsen. (Foto: Henrik Schou)

SKÆVINGE (Ekstra Bladet): - Hun er en af de bedste i den alder, jeg har haft med at gøre i min tid som landstræner.

Så skarp og præcis er den tidligere professionelle fodboldspiller Danny Jung, der gennem nogle år efterhånden har været landstræner for de unge piger hos DBU. Den nuværende U16 og U17-landstræner har endda rykket den blot 15-årige pige op fra U16 til U17-landsholdet.

- På U17 bliver hun udfordret på tempo og fysik, som er de områder, hun skal forbedre sig på. Tilbage på U16 kan hun øve sine lederegenskaber og ikke kun fokusere på egne præstationer. Men også at få de andre med. Det gør hun faktisk også på U17, hvilket er helt vildt fedt. Men på U16 træder hendes store evner som leder naturligt nok endnu tydeligere igennem.

Normalt er Danny Jung en mand af få ord i sin beskrivelse af en spiller. Kamilla Karlsen er tydeligvis noget særligt, for en gangs skyld flyder ordene bare ud af ham:

- Hun er en unik spiller, for hun er meget klog. Med en super teknik. Og så skal hun ikke have tingene at vide tyve gange, det er naturligvis et kæmpe plus. På banen kan hun kan selv se hullerne og ved, hvad der skal ske. Nærmest før det sker.

Ved få lejligheder tog styrmanden selv fat og gik med frem. Men hun blev helst tilbage for at være sikker. (Foto: Henrik Schou)
Ved få lejligheder tog styrmanden selv fat og gik med frem. Men hun blev helst tilbage for at være sikker. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Galleri: Kornmarkskolen - Frederiksborg Byskole

Passer på forsvaret
Sådan taler en landstræner meget, meget sjældent. Kun ganske få spillere får så fine ord med på vejen i så ung en alder. Derfor har Frederiksborg Byskole også en enorm fordel i at deres anfører netop er Kamilla Karlsen.

Hun er meget aktiv under opvarmningen og får de andre piger sat i gang med forskellige øvelser for at blive klar til kampen ude hos Kornmarkskolen. Det skulle nu ikke vise sig at være så nødvendigt, for pigerne vandt stensikkert 8-1 og har efter 17-0 i første runde nu en målscore på hele 25-1 efter to kampe.

- Det er jo selvfølgelig anderledes at spille Ekstra Bladet Skolefodbold. I klubben og på landsholdet er det et lidt andet niveau, det hele går lidt stærkere, siger den unge kaptajn og fortsætter:

- Men det er super sjovt, og vi fik det da til at køre fint nok efter en lidt skidt start. Jeg elsker at spille med i Ekstra Bladet Skolefodbold og spille med dem fra de andre klasser. Men vores forsvar er ikke så stærkt, derfor er jeg også lidt mere tilbage end normalt.

Kamilla ligger sådan lige omkring den bagerste del af buen på banen, så hun både kan deltage i forsvar og bygge spillet. En sekser ville man kalde det på taktikbordet, men hendes øjne var lige lovlig meget bagude. Hun havde tydeligt ikke den samme tro på kæden bagved, som hvis det var på klubholdet. De så heller ikke for sikre ud.

Se også: TV: Skarpe Sofie

Mange tanker
På den position lidt tilbage har hun også et overblik over de fleste spillere på banen. Det hjælper hende i rollen som anfører, der ligger let til hende. Igen et sjældent syn hos en 15-årig pige.

- Jeg er normalt anfører på klubholdet i Hillerød. Her på skoleholdet lavede vi en afstemning, og det blev så mig, siger hun og forklarer hendes eget bud på hvorfor:

- Jeg er god til at råbe. Men det er jo svært at stille de samme krav til dem, der ikke spiller fodbold til hverdag. Eller kun går i syvende. Så jeg skal lige nå at tænke på det også. Normalt siger jeg det bare lige ud, men det kan jeg ikke tillade mig her. Til en håndboldspiller eller danser, som bare gør sit bedste.

Vise ord fra den unge profil, der kan jonglere med mange ting oppe i hovedet under pres. Plus en bold under kontrol. Som det er med de store talenter, så har de dog sjældent bolden ret længe ad gangen, den ryger lynhurtigt videre. For det første er hun jo vant til at blive tacklet hurtigt, for det andet så har hun for længst set hullerne og besluttet sig.

Få sekunder senere er bolden spillet - i sikkerhed hos en medspiller. (Foto: Henrik Schou)
Få sekunder senere er bolden spillet - i sikkerhed hos en medspiller. (Foto: Henrik Schou)

Pløjer forsvaret op
For kontrol er der ingen tvivl om, at hun har fuldt ud. Kamilla tænker også over, hvem der skal have bolden og hvorfor.

- Alle skal have lov at spille med og røre bolden. Så jeg spreder boldene lidt rundt på banen for at få alle med, lyder det fra den skarpe pige, som var hun kommentator på tv.

I stedet for at søge den nemme løsning hver gang forsøger styrmand Karlsen lige at aflevere til siden, sikre sig overblikket igen for så at lave de dybe afleveringer i hullerne, som landstræneren også nævner. Der bare pløjer et forsvar op, som var det en landmand i fuld gang med mågerne flyvende omkring. Det skete mange gange i kampen, hvor især den lille Sofie Bredgaard fik sukkerbolde at lege med på samlebånd.

Den fremragende Sofie, der kun går i syvende klasse er svær at få bolden fra. Og så lavede hun hattrick på fem minutter - det ene mål flottere end det andet! (Foto: Henrik Schou)
Den fremragende Sofie, der kun går i syvende klasse er svær at få bolden fra. Og så lavede hun hattrick på fem minutter - det ene mål flottere end det andet! (Foto: Henrik Schou)

- Jeg ville selvfølgelig også gerne have været mere med fremme. Det er også sjovt. Især lige at score selv også, storsmiler hun og glæder sig måske over den enkelte pind ud for hendes navn i den store sejr.

Kaptajnen fik da lige lov selv at putte en i kassen også. (Foto: Henrik Schou)
Kaptajnen fik da lige lov selv at putte en i kassen også. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: Galleri: Kornmarkskolen - Frederiksborg Byskole  

Ydmyghed
Til trods for den store succes er støvlerne solidt i græsset hos profilen.

- Min far og jeg taler meget om at være ydmyg. Man skal ikke gå at tro, man er verdens bedste. Som min far plejer at sige: Højt at flyve, dybt at falde.

Pludselig smiler hun ikke helt så meget mere, også det her har hun tænkt grundigt over.

- Man må godt vide, at man er god. Men det må ikke blive en sovepude. Så jeg træner benhårdt hver eneste gang. Der er fodbold inde i hovedet på mig hele tiden, kommer det hurtigt. Nu med smilet tilbage.

Målet er at rykke til en lidt større klub, når hun næste år skal gå på gymnasium. Flere klubber har allerede været og melde deres interesse. Det skal naturligvis være en klub, der også har et damehold i den øverste række. Det siger sig selv. Alt andet ville også være spild af tid for styrmand Karlsen.

Hør mega-talentet fortælle om fremtiden her:

Total kontrol. Overblik, kølighed og en ægte leder. (Foto: Henrik Schou)
Total kontrol. Overblik, kølighed og en ægte leder. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Galleri: Kornmarkskolen - Frederiksborg Byskole

Den normale keeper lige med fremme og trylle lidt ved kassen. (Foto: Henrik Schou)
Den normale keeper lige med fremme og trylle lidt ved kassen. (Foto: Henrik Schou)
 

Fin stemning fra drengene. (Foto: Henrik Schou)
Fin stemning fra drengene. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Galleri: Kornmarkskolen - Frederiksborg Byskole

1 af 3 Skønt med lidt jubel fra tøserne. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Dygtige Sofie med sine flotte mål på stribe. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Fuld kontrol hos Kamilla Karlsen. (Foto: Henrik Schou)