TV: Super-scoringer

Flotte mål: Der faldt fire flotte scoringer i kampen og Louise åbnede ballet

Bjørg Godwin var ikke en af målscorerne, men var kampens bedste spiller. (Foto: Allan Gade)
Bjørg Godwin var ikke en af målscorerne, men var kampens bedste spiller. (Foto: Allan Gade)

I dagens kamp i Fredensborg tog Endrupskolen imod Helsinge Realskole. En kamp, der var imødeset med spænding, da begge hold var kommet overbevisende gennem deres to første kampe i denne sæsons skolefodboldturnering.

Endrup med en samlet målscore på 20-1 og Helsinge med en samlet målscore på 18-0, så hvilket af holdene ville i dag møde ”muren”, som ikke var til at komme over?

Se kampfakta her

Louise på pletten
Fingerpeget kom allerede efter fire minutter, da målfarlige Louise Johansen ved skud på mål satte bolden lige under overliggeren således at Helsinges målmand, Amanda Kofoed, ikke kunne nå den.

Det samme gjorde sig gældende efter 21 minutter og Amanda Kofoed i målet kunne heller ikke nå bolden. Så stod den 2-0.

Ekstra Bladet Skolefodbold fangede den dobbelte målscorer i pausen:

— Nu har jeg lavet seks mål, så fortsætter vi i turneringen, er der selvfølgelig flere mål i vente. Jeg scorer i hvert fald én gang mere i anden halvleg, var Louises ord.

Louise lover flere mål. (Foto: Allan Gade)
Louise lover flere mål. (Foto: Allan Gade)
 

Helsinge måtte satse
Helsinge Realskole var nødt til at gøre noget. De tog blandt mere Amanda Kofoed ud af målet og ændrede lidt på forsvaret. Det gjorde imidlertid lidt ondt, at den tidligere fidusbamsemodtager, Julie Glenville, var syg og derfor blevet hjemme i dag, men satses, det skulle der.

Endrupskolen havde imidlertid to dominerende forsvarsspillere i Lærke Ølholm og tvilling et, Bjørg Godvin, og som den kreative midtbanespiller tvilling to, Barbara Godvin.

Barbara Godvin i kamp om bolden. (Foto: Allan Gade)
Barbara Godvin i kamp om bolden. (Foto: Allan Gade)

Se også: Barbara rundbarberede

Se også: Derrek bruger bolden

Der er lidt forskel i højden på tvillingerne, der i øvrigt spiller i HGI i Hillerød. Bjørg er højest og ifølge det af pigerne oplyste, er Bjørg også født et minut tidligere end Barbara. Deraf højdeforskellen. De var enige om, at det at komme først giver en fordel og sådan er det også i fodbold. Altså at komme først på bolden.

Midt i anden halvleg scorede Emilie Akselsen til 3-0, så nu var der travlhed at spore i Helsinge-trænerteamet.

Se også: Fed fødselsdag

Her ses så et skud af Amanda Kofoed. Hende der stod på mål i første halvleg. Det var derfor hun ville i marken. Flot mål af Amanda.

Pigerne fra Endrupskolen blev rost i forbindelse med afslutningsceremonien og i talen kom Ekstra Bladets udsendte til at kalde dem for Fredensborg-piger.

Det var en fejl. De var altså fra Endrupskolen og henledte opmærksomheden på forholdet i København mellem FCK og Brøndby. Der foregik noget tilsvarende herude i Nordsjælland, fik de slået fast!

Endrupskolen videre med resultatet 3-1.

1 af 2 Indkast. (Foto: Allan Gade)
2 af 2 Bjørg Godwin var ikke en af målscorerne, men var kampens bedste spiller. (Foto: Allan Gade)