TV: Super-Sofie i skysovs

Dagens helt: 14-årige Sofie Arleth lukkede op for posen og stemplede ind i semifinalen

Lillebror Vitus fik mange møssere af sin helt egen superhelt, Sofie Arleth. (Foto: Henrik Schou)
Lillebror Vitus fik mange møssere af sin helt egen superhelt, Sofie Arleth. (Foto: Henrik Schou)

VORDINGBORG (Ekstra Bladet): Landstræner Morten Olsen har lagt navn til den lille vej, hvor det hyggelige stadion i Vordingborg viste sig fra sin bedste side i den stærke sol, der vidner om forår i Danmark. Forår betyder også slutspil i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor vi disse uger spiller kvartfinaler. Ligesom træerne og blomsterne kan man næsten dufte finalerne lige om hjørnet.

At vi er kommet til kampene mellem de bedste af de bedste i landet var tydeligt, da lokale Gåsetårnskolen stillede op mod gæsterne fra Engholmskolen i Allerød. Nerver, intensitet og hård fight gik hånd i hånd med de dygtige piger på græsset. Så tæt på målet kan selv den mindste lille fejl koste drømmen om at løbe ind på Trefor Park i Odense torsdag 30.april og spille sit livs kamp live på Viasats kanal 3+.

Se også: Galleri: Gåsetårnskolen - Engholmskolen

Aldrig i fare
Vinderne af de enkelte kredse mødes på tværs for så at sende de bedste fra vest og øst til finalerne. Engholm vandt Sjælland Nord, og Gåsetårn havde taget sig af Sjælland syd tilbage i november måned. Gæsternes træner meldte kontant ud til sine piger:

- Nu er vi taget hele vejen herned. Så kan vi lige så godt klemme balderne sammen.

Den var hans piger med på. De sad på kampen i langt den største del af tiden. Efter et brag af en kredsfinale var forventningerne til dem ganske store. Helt så overbevisende som ventet lykkedes det dog aldrig at være i kvartfinalen, men den fortjente 2-0 sejr til sidst kom aldrig rigtig i fare.

Se også: TV: Se karaktererne for Gåsetårnskolen - Engholmskolen

Dagens mand
Bedst hos Engholm var blot 14-årige Sofie Arleth. Hun viste tempo, overblik og udfordringer med bolden, der gav store problemer for Gåsetårnets forsvar. Når hun lykkedes at komme væk fra den kanon stærke anfører Lise Nielsen, der spillede sit livs kamp på skoleholdet, var der for alvor fri leg i rød stue. Ingen af de andre kunne dæmme op for Sofie, der lige netop med denne opskrift fik hul på bylden med sin scoring til 1-0. Med sit super spil og det flotte mål blev hun med den gamle vending: 'Dagens mand i skysovs'.

- Jeg får lige tacklet bolden ind på hende deres nummer to. Så kommer deres nummer fire til at heade den lidt bagud, mens jeg lige skubber lidt til hende. Så var det bare om at spæne mod mål med tre af deres omkring mig. Jeg får lige set op og placerer bolden i højre side, mens målmanden bare blev stående. Der var masser af plads, forklarer angriberen, der satte sit mål nummer ni ind i år. Ikke mange for en spidsangriber.

Fuld fart og med tre modstandere omkring sig. Alligevel sikker scoring af Sofie Arleth til 1-0. (Foto: Henrik Schou)
Fuld fart og med tre modstandere omkring sig. Alligevel sikker scoring af Sofie Arleth til 1-0. (Foto: Henrik Schou)

Sådan, piger. Keeperen ligger stadig på knæ og forsøger at finde ud af, hvad der lige skete der. (Foto: Henrik Schou)
Sådan, piger. Keeperen ligger stadig på knæ og forsøger at finde ud af, hvad der lige skete der. (Foto: Henrik Schou)
 

Se også: TV: Bugge lukkede og slukkede

Leger med de store
Sofies driblinger og målfarlighed er de klare styrker. En hurtig vending, så er kursen sat. Dog ville hun selv være mere farlig, og holdet ville være farligere, hvis der var mere afveksling i opspillet og forsøgene. Bolden var som et eksempel slet ikke langs venstre side i hele første halvleg. Hver eneste gang ville pigerne igennem på midten. Lige med hovedet ind i den bomstærke kaptajn hos hjemmeholdet. Det gav ingen mening at blive ved at sætte samme plade på igen og igen.

Angrebet ville få langt mere effekt ud af deres anstrengelser, hvis de løb kryds og skiftede side. Kom ned mod hjørnerne for at sprede spillet ud og trække forsvaret fra hinanden. Det giver naturligt mere plads til de andre inde foran kassen - i kvartfinalen stod der som regel 12-14 piger i feltet. Så er det altså svært at spille det polerede og hurtige fodbold, som Engholm faktisk kan, når det skal være.  De havde bare ikke taget det med i bussen den lange vej sydpå.

Pigerne har kun tre med fra 9.klasse, så der er virkelig basis for en skræmmende gang bold til næste år. Trods sin unge alder spiller Sofie faktisk med på U17-holdet i Allerød.

- De fleste er jo to år ældre end mig, men det går da meget fint. Selv om jeg godt kan mærke på fysikken, at de lige er det ældre. Men det går ok, og der spiller jeg også 10'er.

Se også: TV: Den spillende træner imponerede

Baskede fugle
Ifølge Sofie lykkedes taktikken nogenlunde i kvartfinalen, men der er basis for at gøre det bedre i semifinalen.

- Vi skal lade være med at gå så meget i offside, det er for dumt. Og så skal der ro på, vi skal bare holde på bolden. Lige få overblik i stedet for bare at losse den op, lyder det kontant (og korrekt) fra målscoreren efter kampen.

- Vi havde læst en masse om dem her inde på Ekstra Bladet. Vi vidste, hvem vi skulle passe på. Det har vi brugt ved vores træninger med skoleholdet om torsdagen, Både i - og udenfor skoletiden. Plus vi har holdt nogle møder for at tale taktik.

Der er tydeligt meget på spil nu for holdene. Det er ikke bare sjov og ballade længere.

- Det her var da også det første, jeg tænkte på i morges. Godmorgen til Ekstra Bladet Skolefodbold. Men jeg sørgede for at få noget godt at spise og så tænke på noget andet. Jeg var egentlig ikke så nervøs, det var værre ved kredsfinalen. Jeg var nok mere spændt. Endelig kom den dag, vi havde ventet på hele vinteren, siger hun og fortsætter hurtigt:

- Nervøsiteten kom så, da vi stod klar i spiller-indgangen sammen med det andet hold og dommerne for at lave fælles indløb. Der baskede sommerfuglene i maven, det er helt sikkert, kommer det højt og med endnu et grin fra den unge profil.

Hun glæder sig tydeligt allerede til semifinalen. Årets første kamp var - forhåbentlig - lige en, der skulle klares, før det gode spil igen kommer med ud af bussen. Engholm-pigerne viste i kredsfinalen, at de kan SÅ meget mere, end de viste i Vordingborg.

Se også: TV: Mathilde ikke sikker på sejren

Lillebror Vitus gav ikke slip på sin egen søster-bamse. (Foto: Henrik Schou)
Lillebror Vitus gav ikke slip på sin egen søster-bamse. (Foto: Henrik Schou)
 

Hør Sofie Arleth fortælle om kampen:

Se også: Galleri: Gåsetårnskolen - Engholmskolen

Skøn stemning med trommer og sang. (Foto: Henrik Schou)
Skøn stemning med trommer og sang. (Foto: Henrik Schou)

Dejlig jubel hos Engholm:

1 af 3 Teknikken fejler intet hos den 14-årige profil. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 En krammer til Sofie af angrebskollega 'Bugge', der havde en skidt dag på kontoret. Trods sin scoring til 2-0 kort før tid. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Lillebror Vitus fik mange møssere af sin helt egen superhelt, Sofie Arleth. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere